Kæledyr – sådan undgår du konflikter med naboen

Når hunde gør, er det fordi, de keder sig, passer deres vagttjans eller vil i snak med andre hunde. Når katte strejfer, tisser deres territorium af og fanger fugle, er det deres naturlige adfærd. Og når haner galer, er det fordi, det ligger dybt i dem at forsvare deres område, fra det bliver lyst. 

Kæledyr er ifølge både lejer- og ejerforeninger en af de helt store årsager til nabostridigheder og konflikter. Og eftersom hver tredje danske familie ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet fra 2021 har kæledyr, er konfliktmulighederne mange. 

Gøende hunde i lejlighed eller have kan give konflikt

Det har en række dyreadfærdseksperter nemt ved at forstå. For dyr er dyr, og de følger deres instinkter og det, de er avlet til. 

– Akvariefisk, marsvin og kanariefugle skaber sjældent konflikter. Men når vi taler om hunde, er det gøen og hylen, som oftest skyldes separationsangst, der skaber problemer. Når det kommer til katte, kan det være problematisk, at de er urenlige. Tisser de i en lejlighed, kan det være svært at fjerne lugten, og den kan genere naboerne eller den næste lejer, siger Björn Forkman, professor i dyreadfærd ved Københavns Universitet.

1. Larm (gøen og hylen).
2. Afføring (der ikke bliver samlet op).
3. Lugt (fra fx en uren kat – kan sidde i boligen til den næste lejer).
4. Angst (hvis en nabo fx er bange for hunde).
5. Forstyrrelser i områdets dyreliv (hvis fx en kat går på fuglejagt i naboens have).
    

Katrine Friholm, zoolog i Zoologisk Have i København er enig og tilføjer:

– I etageejendomme holder man oftest kattene inde, men i boligkvarterer kommer de ud og kan være enormt hårde ved sangfuglene, hvilket kan skabe en del konflikter. De går uden for matriklen på en anden måde, end hunde gør, siger hun.

Endnu et konfliktpunkt i forhold til især hunde kan være uvidenhed eller angst, forklarer Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub. 

– Der er hund i ca. hvert fjerde hjem i Danmark, og fordi vi bor tæt, og hunde skal ud, er der mange kontaktpunkter med vores naboer. Har man ikke selv kendskab til hunde eller har haft en dårlig oplevelse med en hund, er det en helt naturlig reaktion at udvise frygt, siger hun og fortsætter. 

– Derudover er mit indtryk også, at vi som naboer ikke har brug for hinandens hjælp i samme omfang, som vi måske havde for 50 år siden. Derfor har vi ikke den samme motivation for at lære hinanden at kende. Dette gør os mere tilbøjelige til at være forbeholdne over for hinanden og dermed også hinandens dyr. 

Lav research, før du køber kæledyr

Selvom mange af de ting, der skaber konflikter mellem kæledyrsejere og folk, der ikke har kæledyr, bunder i dyrenes naturlige adfærd og instinkter, er der mange ting, man både som enkeltperson og som boligforening kan gøre for at undgå konflikter.

For det første bør du som kæledyrsejer sætte dig grundigt ind i, hvilket dyr du anskaffer. 

– Når det kommer til hunde, skal man være opmærksom på, at de er avlet til forskellige ting. Nogle som brugshunde og andre som selskabshunde. Man gør både hunden, sig selv og naboen en tjeneste ved at tjekke, hvad en race har brug for af motion og pelspleje, og hvilket temperament den har, råder Katrine Friholm.

Katrine Friholm mener også, det kan være en god idé at sikre sig opbakning i nabolaget fra start.

– Skal man for eksempel have 10 høns, så gå rundt og snak med naboerne og sig: I må altid komme forbi med gammelt brød, eller jeres børn må komme og fodre med mælkebøtter. Til gengæld kan I altid få billige og økologiske æg hos os, foreslår hun.

Til dig, der har et kæledyr:

• Research på det dyr, du planlægger at anskaffe – passer det ind?
• Tal med dine naboer, inden du anskaffer dig et kæledyr. 
• Præsenter dit kæledyr for naboerne – gerne med navn og lidt om dyrets historie.
• Hold din hund i snor og respektér, hvis nogen giver udtryk for at være bange.
• Sørg for, at din hund ikke står og gør og hyler, når du ikke er hjemme.
• Saml afføring op efter dit kæledyr.
• Overvej, om du har plads til at lave voliere til dine katte, hvis de udgør et stort problem i nabolaget. 

Til dig, der ikke har et kæledyr:

• Vær nysgerrig og imødekommende over for naboens dyr.
• Fortæl, hvis du er bange for naboens dyr – og forklar gerne, hvad der kan gøre dig tryg.
• Tal pænt og forklar sagligt, hvis du bliver generet af naboens dyr.
• Tag problemer eller bekymringer op i fredstid – ikke midt i et raseriudbrud.
• Vær rummelig. 

Når der først er kæledyr i et parcelhuskvarter eller en etageejendom, har både dem med og uden dyr et ansvar.

– Vores bedste råd er, at man skal tage hånd om tingene, før de bliver til kæmpe problemer. Det er sjældent en god idé at tage snakken med højt blodtryk og blussende kinder. Man skal lige synke og trække vejret, hvis man har trådt i en hundelort, er blevet træt af naboens kat eller genboens hylende hund, siger Lise Lotte Christensen og fortsætter:

– Og så synes jeg, man både som nabo og dyreejer bør tage initiativ til at lære hinanden at kende. Tag et kaffemøde eller stop op for at sige hej til naboen med hunden eller katten. Stil spørgsmål, hvis du er nysgerrig på eller bekymret for racen og dens adfærd. 

- Og som hundeejer kan du gøre naboen tryg ved at præsentere din hund ved navn og fortælle lidt om den. Når den søde labrador har fået et navn, og naboen hilser på den, logrer den. Så vil naboen også være mere tilbøjelig til at sige: ”Baloo, det er bare mig”, hvis han kommer forbi, og den gør.

Katrine Friholm mener også, at man uden at skade sit kæledyrs velfærd, kan tage nogle forholdsregler, hvis man mærker skepsis blandt naboerne.

– Bor man i et boligkvarter, hvor naboerne bliver træt af ens katte, kan man – hvis man har pladsen til det – bygge en voliere. Man begrænser selvfølgelig kattenes adfærd, men til gengæld tager man hensyn til fuglelivet i området. Og kattene har det godt i volieren, hvis man ellers kan understøtte deres naturlige adfærd, og der er vind, luft og træer, de kan kravle og kratte i – særligt hvis de er to. For katte er faktisk mere sociale, end man tror, siger hun.

Få høns, men ikke en hane

Vil man gerne have høns, kan man også tage hensyn til naboerne ved at undgå at få en hane.

– Man kan jo sagtens få æg til morgenmaden, uden at der er en hane i spil. I Zoo går vi meget op i, at dyr skal have lov til at udleve deres naturlige adfærd, og ofte er det at få unger en stor del af det. Men man kan faktisk købe befrugtede æg og lægge under en skruk høne, og så får hun på den måde prøvet at være hønemor, uden at naboerne generes af hanegal.

Bor du i en privat lejebolig, er det udlejer, der i lejekontrakten har fastlagt, om du må have husdyr. Men bor du i en andelsforening, ejerforening eller grundejerforening, kan du på en generalforsamling være med til at vedtage regler og rammer for kæledyrshold. Og det er en god idé at få talt emnet igennem, mener Katrine Friholm og Lise Lotte Christensen. 

– Hvis det er tilladt at holde dyr, er det en god idé at forventningsafstemme. Hvor må hundene være løse, hvis de må de? Skal vi stille hundehøm-skraldespande op? Hvordan skal vi tackle det, hvis en hund støjer? Eller hvis nogen er trygge? Det er altid godt at have en plan, siger Lise Lotte Christensen.

Björn Forkman har dog en anden holdning.

– Jeg er personligt tøvende over for at have for faste regler om dyr. Det afhænger så meget af det enkelte dyr og det enkelte menneske, at det er bedre at være fleksibel og tage stilling fra situation til situation, siger han.