Svært at få tilladelse til at have hund og kat i mange lejeboliger

Hunden Fido og katten Magnus er velkomne i de fleste grundejerforeninger og ejerforeninger. Men så snart vi taler private lejeboliger og almene boliger er forbud mod firbenede kæledyr mere reglen end undtagelsen. Det viser en rundspørge, som Videncentret Bolius har foretaget blandt de forskellige boligforeningsorganisationer.

De mange forbud og historier om konflikter mellem kæledyrsejere og andre er netop det, der har fået Niels Viuff, entreprenør og ejendomsadministrator til at bygge en helt særlig ejendom i Frederikssund – Hundehuset med 18 lejeboliger, som man kun må flytte ind i, hvis man har hund.

– Vi administrerer mange andre ejendomme, og heller ikke hos os er det normalt tilladt at holde hund. Det er simpelthen for at forebygge konflikter om støj og hundelort. Men ved at samle hundeejere, der i udgangspunktet ville være mere rummelige over for hinanden og hinandens hunde, gav det pludselig mening, siger Niels Viuff.

Hundehuset har vakt genlyd - også i udlandet - og Niels Viuff er blevet interviewet til både BBC og The New York Times, fordi det er et meget udbredt problem, at man ikke må holde kæledyr i etageejendomme.

– Folk synes derfor, det er spændende at høre om mulige løsninger, og jeg er ret sikker på, vi i fremtiden kommer til at se flere af denne slags byggerier, hvor man laver interessefællesskaber, siger han.

Ghettoer er en dårlig idé

Niels Viuff er helt sikker på, at han ikke har bygget sit sidste hundehus. Hans plan er dog at forsøge at lave enkelte hunde-opgange eller hunde-blokke i større boligfællesskaber, fordi han ikke er tilhænger af deciderede dyre-ghettoer eller tanken om, at der skal bygges særlige kattehuse, papegøjehuse og hundehuse, fordi kæledyrsejere og ikke-ejere ikke kan finde ud af at bo side om side.

En række dyreadfærdseksperter advarer også om at lade udviklingen gå mod en opsplitning. De synes, Hundehuset lyder som en sjov idé. Men de er ærgerlige over, at det skal være nødvendigt.

– Jo mere vi segmenterer os, jo mindre forventer vi af hinandens rummelighed. Jeg synes, det ville være skønt, hvis vi kunne bo sammen unge og gamle, høns og hunde uden at pege for meget fingre af hinanden, siger både Katrine Friholm, zoolog i Zoologisk Have i København og Björn Forkman, professor i dyreadfærd ved Københavns Universitet.

Der findes ikke overordnet statistik over, i hvor mange af Danmarks boliger det er forbudt at holde kæledyr. Men en rundspørge, Videncentret Bolius har gennemført, til Ejerlejlighedernes Landsorganisation (EJL), Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF), Lejernes Landsorganisation (LLO), Danmarks Almene Boliger (BL) og grundejeren.dk (paraplyorganisation for grundejerforeninger og vejlaug i København) – viser følgende:

LLO: Det er mere reglen end undtagelsen, at det er forbudt at holde husdyr i lejeboliger. Særligt i etageejendomme.

BL: For ca. 10 år siden gennemførte BL og Dyrenes Beskyttelse en landsdækkende undersøgelse, der viste, at i ca. halvdelen af afdelingerne var husdyr (typisk hunde og katte m.v.) tilladt, og i ca. halvdelen var det ikke tilladt.

EJL: Hvis en ejerlejlighedsforening har normalvedtægter, er det tilladt at have kæledyr som hund og kat, og dette gælder for langt de fleste ejerforeninger. I sådanne tilfælde er det næsten umuligt at få gennemført et forbud mod kæledyr, for så er det en såkaldt ”velerhvervet rettighed” at have dyr i ejendommen.
Hvis en ejerforening fra sin stiftelse har indført særvedtægter og forbudt kæledyrshold, vil dette selvfølgelig være gældende.

ABF: Der føres ikke statistik, men ABF får en del henvendelser fra sine medlemmer om husdyrhold – ofte i forbindelse med, at der har været udfordringer med at holde dyr i foreningen. Det kan både være i foreninger, hvor det er tilladt, og i foreninger, hvor beboere ikke respekterer et forbud. 
Grundejeren.dk: I langt de fleste grundejerforeninger er der ikke regler for kæledyr, da selvbestemmelse på egen grund vægter højt i villakvartererne. Nogle grundejerforeninger har endda en formålsparagraf, der gør, at man ikke kan regulere på forhold som kæledyr.

Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, der har været rådgiver på Hundehuset i Frederikssund, er helt enig.

– Interessefællesskaber kan ofte fungere super godt, og Hundehuset er jo en reel løsning på et problem for folk, der har haft svært ved at finde en lejebolig, hvor hunden måtte flytte med. Men det bør ikke være vejen frem, at man deler sig op på den måde. Vi skal være bedre til ikke at forpuppe os i egen parcelhushave eller lejlighed og række poten ud og lære vores naboer – og deres dyr - at kende, siger hun.

Tal med ejeren før du klager over hunde og katte

De forskellige boligforeningsorganisationer har da heller ikke hørt om lignende eksempler som Hundehuset. Og alle råder danskerne til at logre lidt mere med halen i forhold til hinanden. Fordi rummelighed og samtale fungerer bedre end forbud og opsplitning.

– Hvis man er generet af husdyr i ejendommen, opfordrer vi til, at man taler med husdyrets ejer først og prøver at løse problemet direkte. Er dette ikke muligt, kan man klage til udlejeren om spørgsmålet.

Man kan ikke forvente aldrig at kunne høre hunde gø, hvis de tilladt i ejendommen. Omvendt skal man ikke tåle, at naboens hund gør konstant, mens ejeren er på arbejde, siger chefjurist i Lejernes Landsorganisation, LLO, Anders Svendsen. 

I BL, Danmarks Almene Boliger, har en undersøgelse vist, at der er færre konflikter i almene boligafdelinger, hvor husdyr er tilladt, end i afdelinger, hvor de er forbudt.

– Det skyldes antageligt, at bare eksistensen af forbud fokuserer på husdyr, uanset om de er til gene eller ej. Hvorimod hvis husdyr er tilladt, opstår utilfredsheden kun, hvis der er ejere, som ikke udviser fornødent hensyn over for andre lejere, siger Bjarne Zetterström, chefkonsulent i BL.