De vigtigste opgaver for en opgangsrepræsentant i den almene boligforening Murergården er at sørge for en blomst til nye indflyttere og at stå i spidsen for at skabe en hilsekultur og et fælles ansvar for opgangen.
Måske almindeligheder for dem, der har prøvet at bo i opgang, men der er både symbolik og et klart output i den relativt lille indsats, siger Sys Høimark og tilføjer, at hun i forvejen havde påtaget sig en uformel rolle som opgangsrepræsentant – også inden hun officielt blev spurgt, om hun ville være det i nummer 13.
– Som opgangsrepræsentanter er det vigtigt, at vi er sociale mennesker, og man skal have lyst til at spille en social rolle og – uden at det er negativt – være øjne og ører i opgangen. Vi er ikke den skrappe ”tante Sofie” fra Kardemomme By, men er der en person, vi ikke har set i flere måneder og er bekymrede for, kan vi eventuelt kontakte ejendomskontoret, fortæller Sys Høimark.
Idéen om opgangsrepræsentanter opstod for cirka 10 år siden i Murergårdens afdelingsbestyrelse, der ønskede at tage temperaturen på, hvordan det gik i de forskellige opgange i boligforeningen. Var der udfordringer eller et godt socialt liv?
Sammen med sin mand har Sys Høimark boet 43 år i den samme lejlighed i det mørkerøde murstensbyggeri Murergården, der ligger en spytklat fra Peblingesøen på Nørrebro i København. Her er også deres to – nu voksne – børn vokset op, og hun kender derfor boligforeningen indgående og har altid set sig selv som en person, der samler opgangen og beboerne.
– Jeg har altid lagt mærke til ting, og jeg er sådan én, der siger hej. Og jeg gør det ofte først, pointerer Sys Høimark.
Julehygge i opgangen
Netop det lille hej er centralt, mener hun. For hilsekulturen er vigtig og blandt andet noget af det, hun fortæller om, når hun afleverer sin velkomstblomst hos nye indflyttere.
– Det betyder noget, at folk ved, hvem der bor i opgangen. Det giver en tryghed, at vi hilser på hinanden. Typisk spørger jeg også de nye indflyttere, om det vil være okay, at jeg laver en seddel og hænger i opgangen, så de andre beboere ved, hvem der er vores nye naboer, siger Sys Høimark.
Ved det første møde med nye indflyttere fortæller hun også om vaskeriet, gårdens faciliteter og opfordrer de nye til at stille praktiske spørgsmål.
– Jeg hjælper dog ikke med personlige problemer eller varmeregnskaber, men jeg kan i hvert fald henvise til ejendomskontoret.
I de 15 lejligheder i hendes opgang er der fem nationaliteter – fra Irak til Marokko, Armenien og Martinique, men selvom både sprog- og kulturforskelle kan være store, hindrer det ikke Sys Høimark i at arrangere sociale aktiviteter for opgangens beboere. For nylig afholdt hun nytårskur, mens det tidligere år har været et julearrangement.
– Vi har et elevatortårn, hvor der er plads til at sætte et bord op og gøre det lidt hyggeligt. Så mødes vi i opgangen og siger glædelig jul og får et glas gløgg og nogle æbleskiver, eller hvad vi nu kan finde på, siger hun.
Udgiften på maksimalt 500 kroner bliver dækket af afdelingsbestyrelsen. Andre opgangsrepræsentanter køber blomster eller små chokoladehjerter og sætter ved hver dør, mens nogle venter til sommer og laver et grillarrangement.
– Vi skal kunne overkomme det, for det er jo frivilligt. Ingen er tvunget til at afholde hverken jule- eller nytårsarrangement i opgangene, bare fordi andre gør det.
Fællesskabet under pres
I Murergården, som hører under Hovedstadens almennyttige Boligselskab, er der også en lejerforening, som udelukkende står for at arrangere sociale aktiviteter for alle beboere på tværs af opgangene. Her er ildsjælen Sys Høimark i øvrigt også formand.
– Jeg har gennem 43 år fulgt med i, hvor mange der melder sig til arrangementerne, og engagementet har desværre været stærkt dalende de seneste 10 år. Meget få beboere deltager i aktiviteterne, og endnu værre står det til med bestyrelsesarbejdet. Derfor tror jeg, det er vigtigt med fællesskabet i opgangene, fordi det er et overskueligt område, hvor man kender naboerne og hilser på dem. Folk lever og bor i opgangen og holder sig inden døre, siger Sys Høimark, som oplever, at ganske få efterhånden deltager i fællesarrangementer, der afholdes i gården.
– Vi er den samme garde, som stadigvæk er aktive. Der kommer enkelte af de unge til, men meget få.
Sys Høimark er derfor spændt på lejerforeningens fremtid, men opgangsrepræsentanterne er til gengæld kommet for at blive, mener hun. Det er de samme mennesker, der har haft funktionen i en del år efterhånden, og som derfor har både et godt netværk på tværs og god føling med, hvad der sker i deres opgang. Den nu 75-årige Sys Høimark har tænkt sig at blive ved som opgangsrepræsentant.
– Det giver noget til mine værdier – det er jo mit DNA. Jeg tænker ikke så meget over det, jeg gør det bare og glæder mig over, når der sker noget. Jeg er også holdt op med at bruge så meget energi på det, der ikke lykkes. Men det giver mig jo en glæde, at min egen opgang fungerer fint.
I 2017 fik Murergården en sum penge fra TrygFonden til at udbrede idéen om opgangsrepræsentanter, og Sys Høimark og andre fra boligforeningen har blandt andet holdt oplæg på forskellige messer og deltaget i Folkemødet.
– Frøet er sået mange steder, men om andre har etableret noget lignende, ved jeg ikke. Jeg tror, mange boligafdelinger ser de samme udfordringer som os med manglende engagement til de sociale arrangementer, men altså opgangsrepræsentanter – det tror jeg på i fremtiden!
Om Murergården
- Murergården på Nørrebro har haft opgangsrepræsentanter i cirka 10 år. De er udpeget af afdelingsbestyrelsen, men har frivilligt indvilget i at påtage sig opgaven.
- Der er én repræsentant i hver af de 14 opgange. De holder fire møder om året, hvor også formanden for afdelingsbestyrelsen er med.
- Opgangsrepræsentanterne har tre helt faste opgaver: De skal give en velkomstblomst til max 100 kroner til nye indflyttere. De skal fortælle om, hvordan man holder opgangen pæn, og at ansvaret for opgangen er fælles. Og de skal introducere foreningens hilsekultur.
- At afholde sociale arrangementer og andet for opgangen er frivilligt.