Trappe uden gelænder ført langs væg. Foto: Svend Dyrvig
Hvad er en indvendig eller indendørs trappe?
En indvendig trappe er bindeleddet mellem to eller flere etager inde i boligen. De gode trapper er dem, hvor der er sammenhæng mellem funktion og form. Får du en regelmæssig og god gang på trappen, har den også et harmonisk og funktionelt forløb.
En indvendig trappe kan være et arkitektonisk bindeled, der indtager rummet - eller den kan være placeret diskret langs en væg eller i et trapperum og dermed primært tjene som adgangsvej mellem etagerne.
Trappen har et lige løb, med lige store trin hele vejen fra bund til top. Foto: Stuart McIntyre
Hvilke typer indvendige trapper findes der?
Der findes overordnet set tre typer af indendørs trapper:
- Ligeløbstrapper
- Kvart- og halvsvingstrapper
- Spindel- og vindeltrapper.
Ligeløbstrapper
En ligeløbstrappe er den enkleste trappeform. Den forbinder to etager med et lige løb, dvs. uden knæk eller sving.
Alle trin har samme størrelse, og det er derfor den type trappe, der er mest enkel at konstruere.
Hvis etagen er meget høj, kan det være nødvendigt at tilføje en eller flere reposer i trappeforløbet, så trappen ikke føles for lang.
En flot bevaret kvartsvingstrappe fra 1920’erne. De oprindelige balustre – og dermed håndlistens placering – er lavere end de anbefalede højder i dag. Fotograf: Julie Vöge
Kvart- og halvsvingstrapper
Hvis der ikke kan opstilles en ligeløbstrappe, anvendes der ofte en kvart- eller halvsvingstrappe, som er en svunget trappe. På denne type trapper, er nogle af trinene kileformede.
Trinene er smallest ud mod rummet ved forvangen og balustrene, og bredest inde langs bagvangen og væggen.
Der er på grund af de kileformede trin opstillet formler for fordelingen og udformningen af trinene, så formen giver den bedste gang på trappen.
En kvartsvingstrappe har et kvartcirkelformet forløb (90 grader). Trinene omkring svinget er kileformede, og de tilstødende lige trin giver en glidende overgang til det skæve forløb på trappen både før og efter svinget.
En halvsvingstrappe har et halvcirkelformet forløb (180 grader). Her er mange af trinene mere eller mindre kileformede. Man kan også lave halvsvingstrapper hvor trinene er lige store, mens trappen ”svinger” omkring et repos. Denne type trappe fylder forholdsvis meget.
Spindeltrappe med gennemgående søjle i midten. Fotograf: Derek Swalwell
Spindel- og vindeltrapper
På disse trapper er ganglinjen cirkulær, dvs. at du går rundt om en midterakse (mægler). Disse typer kaldes også snegletrapper.
På spindeltrappen er der en gennemgående søjle i midten, som alle trin er fastgjort til.
Vindeltrappen har to krumme vanger, som bærer alle trin. Der er således åbent ind til den akse, du går rundt om.
En indvendig trappe består af
- Trin: Den flade, du går på.
- Stødtrin: Flade, der lukker trappen lodret bag trinene.
- Forvange: Den vange, der vender ud mod rummet, og hvor balustrene sidder fast.
- Bagvange: Den vange, der støder op til en væg.
- Balustre: Stave, der er monteret imellem vange og håndliste.
- Håndliste: Sidder oven på balustrene eller er monteret på væggen.
- Mægler: En stolpe i gelænderet i bunden af trappen (startmægler) og foroven (slutmægler) på trappen.
- Repos: En indskudt flade, der opdeler en trappe i flere forløb.
- Udtrin: Det trin, hvor trappen slutter foroven og møder gulvet.
- Klodstrin: Det første trin, som mægleren er sat fast i.
Hvilke love og regler gælder for indvendige trapper?
I bygningsreglementet er der krav til, hvordan trapper skal udformes i fælles adgangsveje, dvs. udenfor almindelige enfamiliehuse. Derved skal indvendige trapper i enfamiliehuse ikke ikke overholde disse krav, men man kan skele til kravene, ved projekteringen af nye indvendige trapper.
Man kan anvende nedenstående punkter som en vejledning i, hvordan man konstruerer en god og funktionel trappe, og ikke opfatte dem som krav:
- Trappen skal minimum være en meter bred.
- Der skal være en fri højde over trappen på minimum 2,10 meter.
- Forholdet mellem grund (trin) og stigning (højdeforskellen mellem trinene) skal være sådan, at trappen er sikker og god at færdes på.
- Stigningen (højdeforskellen mellem trinene) må ikke være mere end 18 cm.
- På ligeløbstrapper, kvartsvings- og halvsvingstrapper må grunden (trinet) ikke være mindre end 28 cm, dog 25 cm i beboelsesbygninger. På spindel- og vindeltrapper må grunden (trinet) dog være helt ned til 20 cm.
- Trapper skal sikres med et værn eller anden betryggende afskærmning på mindst 0,8 meter, dog mindst 1,20 meter hvis der er mere end 30 cm lysning mellem trappe og en eventuel afskærmning/væg.
- Børn ikke må kunne klatre på værnet eller komme i klemme mellem balustre. Normen er max 8,9 cm mellem balustre.
- Håndliste skal være nem at gribe om og holde fast i, og placeres i en højde på ca. 80 cm over trin.
- Blandt fagfolk tales der ikke om trappens højder, trindybder m.m., men derimod om en stigning og en grund. Det er størrelsen på disse og deres indbyrdes forhold, der er afgørende for, om trappen føles behagelig at gå på.
Grundreglen siger, at to stigninger plus en grund skal ligge et sted imellem 61 og 63 cm. Dette kan regneteknisk opnås ved at lave både grund og stigning 21 cm, men trappen vil derved være dårlig at gå på, da den vil være meget stejl.
En mere optimal trappe kan opnås med en grund på 26 cm og stigninger på 18 cm. Denne trappe vil være meget bedre at gå på, men vil naturligvis også kræve en del mere plads, da den ikke er så stejl.
Det er muligt at benytte forskellige materialer til en trappe. Her er der benyttet både træ, stål og glas. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Hvilke materialer bruges typisk til indvendige trapper?
Før i tiden var det, at lave en trappe, eller opsnøre en trappe, en stolt tradition, som kun få beherskede. Der findes dog en udførlig vejledning i konstruktion af trætrapper fra 1887. De indvendige trapper var ofte lavet af den fineste og bedste kvalitet af fyrretræ. Træet skulle have fine ringe og få knaster, og frem for alt skulle plankerne være korrekt skåret op og vellagrede for at undgå, at de blev mindre, og der dermed opstod knirkelyde.
I dag er trapper sjældent udført kun af træ. Trinene laves stadig ofte af træ i alle mulige hårde træarter, hvorimod vangerne laves af stål. På vangerne er der typisk svejset vinkelbæringer, som trinene skrues fast på. Derfor er det i dag meget hurtigere og nemmere at lave en trappe, end da det hele skulle udføres i træ.
I erhvervsbygninger har glastrapper, enten med glas i gelændere eller endda i trin, længe været benyttet. I dag er det også en mulighed i almindelige boliger, hvis man vil ofre en smule mere på trappen.
Hvordan vælger du indvendig trappe?
Når du skal vælge indvendig trappe, er det vigtigt at overveje behovet for den kommende trappe og dens funktion. Hvor tit kommer du til at bruge den? Hvor stejl må den være? Hvor bred skal den være? Hvor meget plads er der over trappen (ganghøjden)? Hvor meget plads må trappen fylde? Og så videre.
Anvendelse af trappe
Der er forskellige krav til en trappe, afhængigt af hvor meget du bruger den. Der er ikke så store krav til en trappe op til loftet, som du kun bruger to gange om året, når du skal hente julepynten, eller børnenes aflagte legetøj skal gemmes væk. Er det derimod en trappe til førstesalen i boligen, som du bruger flere gange om dagen, er kravene til tilgængelighed, komfort og kvalitet større.
Plads - hvor meget fylder trappen?
Det er også vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvor meget trappen må fylde. Du kan evt. markere med malertape på gulvet, så du kan danne dig et billede af, hvor meget den kommer til af fylde.
Det er ikke kun selve trappens størrelse, der skal tages hensyn til, når der skal vælges trappe. Der skal også være plads til at komme på og af trappen. Hvor meget plads er der ved foden af trappen, og hvor meget plads er der foroven?
Trappens placering har også betydning for og kan stille store krav til møblering af rummet.
Materiale til trappen
En trappe består groft sagt af trin. Det er afgørende for, hvordan trappen føles at gå på, hvilken overflade trinene har. Trætrin føles bløde og behagelige at gå på, mens ståltrin er hårde at gå på.
Materialet har også betydning for, hvor meget trinlyd der afgives fra selve trappen. En ståltrappe afgiver meget trinlyd, mens en trætrappe ikke giver så meget, men derimod kan knirke.
Trappens udseende
Hvor synlig er trappen i det daglige? Skal den være en del af det arkitektoniske udtryk? Et ’møbel’? Eller får den plads bag en dør i entreen, så trinene kun ses de få gange, du skal op på loftet?
Ved valg af materialer til trappen kan sammenhængen med øvrige materialer få trappen til at blive en naturlig del af boligen.
Inspiration: Flotte trapper
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
