Bygningsreglementet stiller krav til, hvor højt et gelænder minimum skal være, så det sikrer mod ulykker. Arkivfoto.
Gelændere og værn findes i forskellige afskygninger og materialer ved gange, trapper og ramper samt på forskellige typer af altaner og terrasser samt andre opholdsarealer, der ligger højere end det omkringliggende areal.
Det kan arkitektonisk se flot ud at have fx en trappe uden gelænder, og det er ikke ulovligt i private hjem. Men det kan være farligt og kan give anmærkninger, hvis der bliver udarbejdet en tilstandsrapport.
Anderledes ser reglerne ud for fx trapper på offentligt tilgængelige steder. Formålet med gelændere og værn er nemlig, at de skal forhindre faldulykker, og derfor stilles der krav til deres udformning, samt hvor stor en belastning, de skal kunne holde til.
Det er ejeren af den pågældende bolig, der har ansvaret for, at et gelænder er udført forsvarligt i den rette højde med de rette dimensioner.
Hvilke love og regler gælder for gelændere?
I udgangspunktet er kravet ifølge bygningsreglementet blot, at:
Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, således at deres højde, udformning, frie åbninger i værnet mv. sikrer personer mod at falde ud over eller igennem dem.
Med andre ord er kravene i bygningsreglementet til udformningen af gelændere eller værn flydende – de skal blot sikre mod fald og ulykker. Overholder gelænderet eller rækværket nedenstående punkterfølgende, anses det for at være opfyldt når:
- Højden er mindst 1,0 m.
- Højden ved trapper og ramper er mindst 0,80 m og over trappereposer er mindst 0,90 m.
- Højden ved trapper med bredere lysning end 0,30 m, altangange og luftsluser er mindst 1,20 m.
- Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i.
Højden på værn måles over trinforkanterne og ramper samt fra overkanten af gulvet/dækket.
For enfamiliehuse kan man løse meget op for kravene, hvor det vil være en vurdering fra sag til sag, om det er opfyldt. Når kommunen vurderer, om et gelænder eller rækværk er udformet sikkert, vægter de også, at afstand mellem både de lodrette og vandrette balustre, ikke giver anledning til personskader, fx at børn ikke må kunne klatre på værnet eller komme i klemme. I praksis betyder, det at der ikke må være mere end 89 mm mellem balustrene.
Er værnet udført i glas, skal det desuden overholde nogle specifikke krav til styrken, som er nærmere beskrevet i bygningsreglementet. Bl.a. må man ikke kunne skære sig, hvis glasset går i stykker. Det kan undgå, hvis glasset er både hærdet og lamineret.
Hvad kendetegner et gelænder?
Et gelænder er defineret som en afskærmning på en trappe, altan, terrasse eller andet form for areal, der ligger højere end de omgivende arealer og skal sikre, at man ikke falder ud fra en højde. Et gelænder kaldes også et værn eller rækværk.
Den øverste del kaldes for håndlisten, da det er den, du holder fast i. Ofte består et gelænder af lodretstående stolper, kaldet balustre. Den første stolpe, som også er kraftigere end de øvrige, kaldes en mæglersøjle eller startmægler. Er der flere stolper, som er kraftigere end de øvrige, kaldes de sceptre. I dag ses også gelændere, hvor der er afskærmning i fx glas, plastik eller metal.
Håndlister til gelænder.
Trappeværn til gelænder.
Hvilke materialer anvendes typisk til gelændere?
Et gelænder kan se ud på mange forskellige måder og være lavet af forskellige materialer, men træ eller metal er ofte anvendt. Vigtigst er, at materialet er robust.
Håndlister
Håndlister af træ blev tidligere fremstillet i hånden af meget dygtige snedkere. Det var den helt store svendeprøve at lave håndlister, og især krumningen ved etageskift var svær at lave.
I dag bliver håndlister ofte lavet af børstet eller poleret stål. Stål har den fordel, at det er relativt nemt at arbejde med, og at det kan laves i stort set alle tænkelige former. Desuden giver stål sig ikke, som træ gør, og det flækker, revner og svinder heller ikke.
En ulempe ved håndlister af stål er det lidt rå og kolde look, som ikke ligefrem opfordrer til at røre ved dem. Den kolde overflade på håndlisten er heller ikke altid rar at røre ved i modsætning til træ. Du kan også vælge andre materialer. Sørg blot for at, de ikke er varmeledende, så håndlisten er behagelig at gribe fat om.
For at gøre håndlisten behagelig at gribe om, bør den udføres med en diameter på 40-50 mm og opsættes med en friafstand til væg eller understøtning på mindst 50 mm og i en højde på ca. 80 cm.
Det er også en god idé at opsætte en suplerende håndliste i børnehøjde, så små størrelser også har noget at holde fast i.
Af sikkerhedshensyn bør håndlisten føres mindst 30 cm ud over trappens eller rampens begyndelse og slutning og udføres i et materiale, der skiller sig ud fra omgivelserne, så det er nemt at se.
Der har været en tendens til at lave meget store håndlister, dvs. tre gange større end normalt, for at bryde med de kendte traditioner.
Håndlister udføres ofte i overstørrelse i forhold til hvad de kan holde til. Det er for at de skal se solide ud.
Rækværk
Selve rækværket på gelænderet bliver i dag udført på mange forskellige måder. Den traditionelle måde at lave det på, er at bruge balustre (rundstokke) af træ, som især tidligere blev udskåret eller drejet i et mønster. Rækværket laves i dag - ud over af træ - også af plademateriale som:
- Glas som er hærdet og lamineret
- Stål og jern, som hele plader eller som stolper
- Plastic og plexiglas plader, gennemsigtige eller matterede
- Dug eller stålwire, der er spændt hårdt op
I nogle tilfælde skal der tages hensyn til specifikke brandkrav, hvilket betyder, at ikke alle pladetyper er lige anvendelige som materiale til et rækværk.
