Indendørs belægninger af tegl og klinker

I dag kan man fremstille og brænde tegl og klinker i alle ønskelige farver, og det giver arkitekter mange muligheder for at skabe særlige og farverige detaljer i boligen. De kreative løsninger er i højsædet, fx kan hvert rum eller hver zone i boligen have sin egen farve. 

Tegl er en fællesbetegnelse for ler, der brændes. Derfor kan tegl både være teglsten til tag, altså tagsten, teglsten til facader, mursten eller klinker til gulve og vægge.

Man anvender ofte ordet tegl til de produkter, der har udformning som mursten, og betegnelsen klinker til det som er udformet som flise, altså et produkt som er firkantet og har en forholdsvis lille tykkelse på 1-3 cm.

De hårde gulvbelægninger opdeles oftest i følgende typer:

• Tegl ”teglsten” /mursten af ler i den størrelse, som en mursten har, dvs 228 x 108 x 54 mm. De lægges typisk i mønster fx sildeben. Ses ofte i farverne gul, flammet, rød, brun, grå og dæmpet blå.
• Klinker – fælles betegnelse for alle hårdt brændte, tør- eller vådpressede fliser, der alle er fremstillet af ler. Findes i et hav af størrelser og farver og er tyndere end tegl, ca. 1-3 cm tykke.
• Glaserede klinker og fliser – almindelige klinker, der på grund af glasuren er brændt en ekstra gang. 
• Natursten – sten, der er hugget ud af stenbrud i naturen og derefter slebet eller groft tilhugget. Fås i diverse farver, størrelser og mange forskellige tykkelser. Natursten er fx marmor, travertin, kalksten, sandsten, skifer og granit. 

Hvad skal du tage højde for, når du vælger tegl eller klinker?

Inden du vælger, om det er tegl eller klinker, du vil have på gulvet, skal du overveje flere forhold. Det mest afgørende er, hvordan rummene skal bruges. Skal gulvbelægningen ligge i et køkken, bryggers, stue eller kælder? 

Tegl og klinker er en hård belægning og dermed også en hård overflade at opholde sig og gå på. Har du eksempelvis tegl eller klinker i køkkenet, vil du måske opleve, at det kan være anstrengende at stå op i længere tid og lave mad. Du risikerer også at få ødelagt ting, der tabes på gulvet. 

I bryggers og entré er kan det være en fordel med tegl og klinker. Her er ofte meget trafik med fodtøj på, som slider enormt på gulvbelægningen. Et gulv af tegl eller klinker kan ikke slides i stykker. 

Hårdtbrændte tegl og klinker er mest modstandsdygtige over for fugt og slid. Jo hårdere brænding, desto mindre vedligeholdelse og rengøring er nødvendig.

Tegl og klinker kan hurtig virke kolde at gå på. Derfor kan det være en stor fordel at have gulvvarme, hvis man vælger tegl og klinker. 

Klinker og tegl er mere modtagelige overfor snavs end fx glaserede fliser. Overfladen er ru, og der kan sætte sig meget snavs i de små fordybninger på overfladen. Desuden vil olie og farveholdige væsker kunne give grimme pletter.  

Vær opmærksom på, at da der er tale om hårde belægninger, kan det give lidt problemer med akustikken. Derfor kan det være nødvendigt med mindre tæpper på gulvene for at hindre for meget rumklang. 

Tegl og klinker har forskellige egenskaber, og du bør have følgende i tankerne, når du skal vælge. Du bør spørge grundigt hos producent og/eller forhandler, hvis du selv køber. Ligeså hvis du køber gennem den håndværker, der skal udføre arbejdet. Bed om dokumentation på produktets egenskaber og få også fyldestgørende anvisninger på efterfølgende pleje af tegl eller klinker.

Herunder kan du læse, hvad du bør være opmærksom på, før du vælger tegl eller klinker:

• Bæreevne
  Underlaget skal kunne bære gulvbelægningen og aktiviteterne i rummet. Som udgangspunkt skal gulve af tegl og klinker have helt fast underlag, fx et støbt betondæk. Det går ikke med plader på bjælkelag, da det kan bøje, så gulvets fuger krakelerer, og tegl og klinker vil knække. Der må ikke være nogen form for elasticitet i underlaget.
• Styrke og stivhed
  Tegl og klinker skal kunne modstå belastninger fra fx møbler og andet inventar, uden at de knækker eller flækker.
• Slidstyrke og ridsefasthed
  Tegl og klinker skal kunne modstå alle påvirkninger fra trafik på dem, uden at det ridser eller går ud over overfladen.
• Gangsikkerhed
  Gulvet bør ikke være eller blive glat, så det bliver besværligt eller farligt at færdes på det. Løse gulvtæpper kan evt. sættes fast med tape. Jo større tegl og klinker er, jo mindre fylder fugerne, og det kan også gøre gulvet glattere – fødderne bremses af fugerne, hvis du glider.
• Modstandsevne mod kemikalier
  Nogle rengøringsmidler er meget skrappe, og det kan efterlade mærker på gulvet. Brug derfor kun sæbe og de kemikalier til rengøring, som leverandøren anbefaler
• Lydtekniske egenskaber
  Tegl og klinker er hård gulvbelægning, og der kan opstå støjgener med trinlyd og forringet akustik. Dette kan afhjælpes med en lydregulerende loftbeklædning af gips.
• Vandtæthed
  Almindelige tegl og klinker til indendørs gulvbelægning er ikke vandtætte, og de må aldrig bruges i vådrum. Der findes tegl og klinker specielt til vådrum.
• Holdbarhed og levetid
  Gulve af tegl og klinker har lang levetid, men de holder længst, hvis de jævnligt vedligeholdes. Ved normal brug kan et gulv af tegl og klinker ikke slides op, og det har dermed den længste levetid af alle gulvmaterialer, over 100 år.
• Gulvvarme
  Det kan være rart med gulvvarme under et gulv af tegl eller klinker, da det i vinterhalvåret ellers kan virke koldt.

Hvilke mønstre kan tegl og klinker lægges i? 

Du kan få tegl og klinker til indendørs gulve i alle tænkelige farver og i mange faconer og størrelser. Der er derfor mange muligheder for kombinationer og mønstre, når du skal vælge, hvordan dine gulve skal se ud. 

Illustrationerne nedenfor viser eksempler på mønstre. Det kan være flot at lægge forskellige typer og størrelser af tegl eller klinker i samme belægning. Det giver større nuancer og spil i gulvet. Det stiller dog også større krav til dem, der skal lægge gulvet, som derfor bliver dyrere. 

Hvis du blander forskellige tegl og klinker, bør du dog sikre sig, at alle har den samme tykkelse. Ellers bliver det besværligt at lave en plan overflade.

Generelt er lægning af tegl og klinker ikke gør det selv-arbejde, slet ikke på store arealer og i komplicerede mønstre. Hvordan det færdige resultat kommer til at se ud, afhænger meget af, hvor godt underlaget er.

Er underlaget eksempelvis skævt, ujævnt med lunker (dale) eller fuld af grater (mindre forhøjninger i underlaget), skal det renses og rettes op, inden stenene lægges. 

Anvender man klinker, kæves der et helt plant underlag. Er gulvet ujævnt og med grater kan det godt betale sig at udlægge en flydende selvnivellerende spartelmasse. Man blander posens indhold i en spand og hælder det på gulvet, og det fordeler sig jævnt over gulvet. Når det er størknet, er gulvet helt i vater

Du skal sørge for, at underlaget tørrer ordentligt, inden den nye gulvbelægning lægges. 

Kan du lægge gulvvarme under belægninger af tegl og klinker?

Gulvvarme er særdeles godt sammen med gulvbelægninger af tegl og klinker, der ellers kan opfattes som "kolde" belægninger. De bliver behagelige at færdes på, når der er gulvvarme. Desuden kan du undgå radiatorer i rummet. 

Gulvvarmeslangerne skal placeres symmetrisk og så tilpas tæt, at man ikke kan mærke forskel på temperaturen på gulvets overflade. Den bedste, og mest jævne temperaturfordeling, opnås ved at støbe gulvvarmeslangerne ind i et betonlag under gulvbelægningen. Der skal være et betonlag på ca. 3 cm over gulvvarmeslangerne, for at varmen fordeles bedst muligt. 

Af hensyn til hærdetiden for gulvbelægningen, fliseklæb og fuger må gulvvarmeanlægget først tændes efter tre uger.

Man kan også anvende el-gulvvarme. El-gulvvarme kan have den fordel, at selvom du har slukket for dit vandbårne varmeanlæg om sommeren, kan du stadig få et lunt gulv. Men det egner sig bedst til de lidt mere tynde klinker.

Derudover skal du være opmærksom på, at el-gulvvarme ikke må være den primære varmekilde i det pågældende rum.

Hvilken type mørtel bruges til at lægge tegl/mursten?

Mursten/tegl lægges typisk i et lag mørtel 20-50 mm tykt. Mørteltypen kan fx være KC 50/50/700. Hvilket betyder at forholdet mellem kalk/cement/sand er 50/50/700

Klinker lægges i fliseklæbt og kræver et helt plant underlag. Fliseklæberen spartles ud på gulvet med en tandspartel. 

Der findes fliseklæber til både udendærs og indendærd. Vælg flisklæber som er beregnet til indendørs brug, og følg altid anvisningerne på fliseklæberens emballage. 

Hvordan lægger man tegl og klinker?

Inden du går i gang med at lægge tegl/mursten, skal du have taget stilling til mønster og fugebredde. Du lægger stenene efter snore, og du skal sikre, at højden på det færdige gulv er ens, samt at fuger og mønster på stenene følger hinanden. 

Læg mørtel ud på gulvet i et så stort, eller lille, område, som du mener, du kan nå. Sørg for, at mørtelen ikke når at tørre ud, inden du har fået presset stenene ned. Læg derfor hellere på et mindre område end et større område. Som når du opmurer en væg, kan murstenen kun bearbejdes i kort tid, når den først er lagt. Slipper murstenen mørtlen, skal du skrabe mørtlen væk og lægge ny mørtel. 

Du kan også lægge teglsten i sand. Det er en lidt mere primitiv metode og anvendes oftest i fx sommerhuse eller skure. 

Du lægger 5-10 cm sand ud. Gør overfladen helt plan og læg stenene i det mønster, du ønsker. Her anvendes ikke fuger, stenene lægges helt tæt i det, der kaldes knasfuge. 

Klinker lægges i Fliseklæber. du starter midt i rummet og arbejder dig ud mod væggene. 

Fliseklæberen trækkes på gulvet med en tandspartel, og klinkerne presses ned. For at sikre, at fugerne bliver ens, kan du anvende fugesnor i den tykkelse, du ønsker, fugerne skal være. Eller du kan anvende plastikkryds, som lægges i alle hjørnerne af klinkerne. Følg altid producentens anvisninger. 

Hvordan skal der fuges mellem tegl og klinker og med hvad? 

Fugerne er en stor del af selve tegl- eller klinkegulvet, og det er derfor meget vigtigt, at de er udført korrekt og med det rigtige materiale. 

Ved teglgulve/murstensgulve kan fugning fortages med en kalk cementmørtel KC 35/65/650, hvor du anvender en fugeske. Mørtelen bør ikke være for våd, men nærmere føles som fugtig jord. Mørtlen presses forsigtigt ned i fugerne med fugeskeen. Teglbør holdes rene for fugemasse under arbejdet, ellers venter et meget stort rengøringsarbejde bagefter. I nogle tilfælde kan det være nærmest umuligt at få fugemørtlen af gulvbelægningen. 

Klinker kan fuges med samme mørtel som tegl. Her er metoden den samme, altså at fugen presses ned i fugerne med en fugeske. Du kan også anvende en decideret fugemasse til klinker, som købes færdigblandet. Fugemassen trækkes på og presses ned i fugerne med en gummispartel. Her skal leverandørens anvisning følges. Fugemasserne findes i flere forskellige farver. 

Det er en god idé at lægge en dilatationsfuge langs vægge, søjler og andre steder, hvor gulvbelægningen brydes. En dilatationsfuge er en fuge af elastisk fugemasse/silikone, som uden at krakelere kan optage eventuelle bevægelser i gulvbelægning og/eller underlag, dvs. sammentrækninger og udvidelser. 

Du bør også anvende dilatationsfuger i selve gulvarealet, hvis det overstiger 35 kvadratmeter.

Overfladebehandling af tegl og klinker 

Klinker og tegl kan være modtagelige overfor snavs. Især tegl er lidt sart. 

En nem forebyggende behandling er sæbebehandling med sæbespåner. Gulvet vaskes med en tyk blanding af sæbespåner og vand. Og gulvet vaskes hyppigt i starten med sæbespåner. 

En anden løsning kan være at anvende olie, men det kan ændre udseendet på stenene. Derudover findes der også specialbehandlinger til tegl- og klinkegulvene. 

Har du købt stenene fra nye, vil leverandøren kunne give anvisninger på hvilke overfladebehandlinger, der er velegnede. 

Køber du stenene brugt, eller kender du ikke leverandøren, bør du prøve dig frem. Hvis muligt bør du gøre det et sted, hvor det ikke er for synligt. 

Hvordan rengøres tegl og klinker? 

Almindelig rengøring kan fortages med sæbespåner. Ellers kan du også her høre leverandøren, hvilke rengøringsprodukter du kan anvende.