Kampestenen til bålpladsen i haven er hentet hos en beboer i området, som reagerede på Bjørk Bigums efterlysning på Facebook. Foto: Lisbeth Holten
På Bjørk Bigums villavej låner de værktøj og redskaber af hinanden.
– Når jeg skal skifte dæk på min bil, går jeg ind til min nabo og låner hans donkraft, fordi jeg ved, han har en. Så hvorfor skulle jeg bruge penge på noget, som jeg måske bruger en eller to gange om året. Og når jeg skal rense kloak, går jeg ind til en anden nabo og spørger, om han stadig har den der til at rense kloak med, som jeg lånte for to år siden. Sådan foregår det meget på vores villavej.
Fælles løsninger og deleøkonomi
Vi skal være bedre til at deles om ting – både kvadratmeter og de ting, vi alle har, men sjældent bruger. Det er noget af det, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig bolig.
En undersøgelse fra Oxford University i England viser, at fx en boremaskine i sin levetid kun bliver brugt 12-13 minutter. Så giver det mening, at vi alle sammen har vores egen, eller kunne vi blive bedre til at dele? Ligeledes skal vi forsøge at bruge alle ressourcer – fx kan overskuddet af byggematerialer fra et gør det selv-projekt gavne en anden og ikke bare ende på genbrugspladsen.
– I stedet for at fem naboer har hver sin græsslåmaskine, kunne man overveje at gå sammen om at købe en græsslåmaskine. Så kan man måske også købe en af ordentlig kvalitet i stedet for fem billige græsslåmaskiner, siger Henrik Bisp, fagekspert hos Videncentret Bolius.
– At dele enten fællesområder eller værktøj kan også styrke den sociale bæredygtighed, for det er sværere at gå hen og låne et stykke værktøj af en nabo, du ikke kender, siger Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent i den grønne tænketank CONCITO.
Hvad kan du gøre
… der gør en stor forskel:
Flyt i bofællesskab, eller bliv en del af deleordninger med fx en bil. Store fællesskaber, hvor vi sætter deleøkonomien i system, sparer på CO2-udledningen.
... der gør en lille forskel:
Del plæneklipperen eller andre maskiner med din nabo. Den bruges så sjældent – og det gør næppe en forskel, om du henter den i dit eller naboens skur.
Udvekslingen af maskiner og værktøj er ikke organiseret i Bjørk Bigums, men sker spontant og nok mest om sommeren.
– Her er vi jo meget ude, og det er også på den årstid, hvor man oftest skal brugte de lidt større maskiner.
– Jeg tror, at den gode tradition med at låne af hinanden blev grundlagt for cirka 10 år siden, hvor vi var meget plaget af indbrud i nabolaget. Der begyndte vi at tale mere sammen og fx fortælle, når vi tog væk på ferie. Selv har vi boet her i 20 år og måske er jeg derfor lidt et omdrejningspunkt, fordi mange kender mig. Og da jeg er arkitekt, sker det også, at naboer kommer og lige spørger mig til råds om et eller andet bygningsrelateret.
Den gode kultur med at låne af hinanden forudsætter selvfølgelig, at man afleverer tingene tilbage i samme stand, som man modtog det.
– Og det er selvfølgelig fair at sige nej til at låne ud. Men de fleste oplever det som trygt, for vi ser jo hinanden i øjnene næsten hver dag. Forleden havde jeg fx ødelagt en bolt til et topnøglesæt, og det fortalte jeg selvfølgelig min nabo og købte et nyt.
I Bjørk Bigums område er der også en mere organiseret deleplatform på Facebook, ”Vi hjælper hinanden”, hvor man kan lægge ting ud, som man gerne vil af med.
- Vi havde en trampolin, som ikke længere blev brugt. Den lagde jeg op i gruppen, og så kom en far og hans søn for at hente den. Drengen havde lys i øjnene, for nu fik han en trampolin. Omvendt efterlyste jeg nogle kampesten til et projekt, og så ringede der en dame, som havde haft nogle sten liggende i flere år, og som jeg bare kunne hente.
Bjørk Bigum bor i parcelhus nord for København med hustru og hjemmeboende voksen søn. Familien har boet i huset i omkring 20 år.
