Der er stor forskel på hvad og hvor ofte folk vil dele. Generelt vil danskerne gerne dele mere end de allerede gør. Foto: Cecilie Mazanti Kristiansen.
Hvornår havde du sidst din hækkeklipper eller græstrimmer ude af skuret eller ismaskinen fremme fra køkkenskabet?
I langt de fleste husstande findes masser af redskaber, som kun bruges nogle få gange om året. Redskaber, som både koster penge at investere i, og som optager opbevaringsplads i boligen.
Umiddelbart ser der altså ud til at være masser af muligheder for at deles om de ting, som vi ikke lige bruger til daglig. Alligevel er vi i mange situationer tilbageholdende med at dele, viser en YouGov-undersøgelse gennemført for Videncentret Bolius. Her svarer 58 procent, at de allerede deler, bytter eller låner i en vis udstrækning, men 48 procent svarer også, at vi bør dele endnu mere.
Der er potentiale for at dele mere
Undersøgelsen viser, at der er et stort uudnyttet potentiale – både i forhold til hvad vi deler, og hvor ofte vi deler, mener Mikael Bellers Madsen, der er projektleder med fokus på forbrugeradfærd hos den grønne tænketank Concito.
– Det er sådan set tosset, at vi hver især trækker rundt med vores egen plæneklipper. Der kan så være noget bekvemmelighed i, at den er til rådighed, lige når det passer os, men når det kommer til hækkeklippere, rystepudsere og andre redskaber, som vi måske kun bruger et par gange om året, så skulle man synes, at det kunne lade sig gøre at få det tilrettelagt, så vi ikke skal bruge det samtidig, siger han
Vi deler med dem, vi kender
Undersøgelsen viser, at vi oftest deler med familie og venner. Færre end halvdelen svarer, at de deler med naboen, og kun 4 procent deler med fremmede.
Og her ligger en del af udfordringen med at skrue op for delingen, vurderer Mikael Bellers Madsen.
– Der er meget tillid forbundet med at låne sine ting ud til andre. Selvom vi bryster os af at være et meget tillidsfuldt folkefærd, så er der tydeligt en udfordring her, påpeger han.
– Vi vil sådan set langt hen ad vejen gerne dele. Men hvor det var helt naturligt for 50 år siden at gå ind og banke på hos naboen, så går de unge i langt højere grad på nettet. Og der findes ikke så mange løsninger endnu, som har knækket koden til at gøre det nemt og smart for udbyder og aftager at finde hinanden, siger Mikael Bellers Madsen.
Det vil vi GERNE dele
Værktøj og haveredskaber topper listen over, hvad vi gerne vil dele. Særligt, når vi kommer ud på de danske villaveje. Men også ting og sager som bøger og legetøj står højt på listen. Her er det især kvinder, som gerne vil dele.
Festudstyr som telte, klapstole og service, som kun lejlighedsvis er i brug, er også noget, som står højt på listen. Vi er også med på at dele transportmidler som biler og cykler.
Det vil vi IKKE dele
Hygiejne spiller en afgørende rolle for, om vi vil dele, bytte eller låne. Det er for eksempel grunden til, at mange blankt afviser at dele tøj og sko, viser Videncentret Bolius’ YouGov-undersøgelse. Det samme gør sig gældende i forhold til senge og madrasser.
Værdi – enten økonomisk eller affektionsmæssigt – er også en af de grunde, folk peger på, når de skal forklare, hvorfor de i nogle situationer afviser at dele, låne eller bytte deres ting med andre.
Vi har vænnet os til at have vores eget
Den tendens genkender Hanne Hjorth, der er partner og medstifter af konsulenthuset Naboskab, der rådgiver kommuner, virksomheder og organisationer om grøn omstilling og adfærd.
– Vi er med årene blevet langt mere individualiserede. I storbyerne har vi ikke længere fælles bad og toilet, og flere og flere får egen altan. Det betyder, at der bliver færre uformelle møder beboerne imellem Det kan få betydning for, hvor villige vi er til at banke på hos hinanden for fx at låne noget. Her kan en app hjælpe, siger hun.
Og det er ikke kun i storbyen, Hanne Hjorth ser muligheder for at deles mere om tingene.
– I villakvartererne er der også et stort potentiale for at deles om alt fra haveredskaber til klapstole og den ekstra stak tallerkener, som kun er i brug, når man holder fest, understreger hun.
Køb sammen og få bedre kvalitet
Danmark har ellers historisk set haft rig tradition for at dele. For bare 50 år siden, før kummefryseren blev allemandseje, var det ikke usædvanligt at have fælles frysehus. Og hele andelsbevægelsen med mejerier og landbrugsmaskiner bygger netop også på, at man ved fælles ejerskab kan opnå nogle goder, som ellers var uden for økonomisk rækkevidde.
Men med højere velstand og billigere værktøj og køkkenmaskiner er en del af incitamentet forsvundet. For når folk deler, bytter eller låner, så er det stadig først og fremmest for at spare penge. Tæt ved halvdelen svarer i undersøgelsen, at de ser økonomi som den væsentligste fordel. En anden vigtig faktor er bæredygtighed, svarer 27 procent.
Netop de to incitamenter går godt i spænd og er en god anledning til at skrue op for deleordningerne, mener Mikael Bellers Madsen. Han ser flere fordele ved i højere grad at genoplive de gamle dyder.
– I stedet for at der er fem på villavejen, som køber hver sin billige boremaskine, som alligevel går i stykker efter noget tid, så ville det være langt bedre udnyttelse af klodens ressourcer, hvis de gik sammen om at købe én boremaskine i en bedre kvalitet, siger han.
Helt ok at være en nærigrøv
Sarah Sonne Glatz er enig. Hun er fagekspert hos Videncentret Bolius med fokus på bæredygtighed.
– Lige her er det faktisk godt at være en nærigrøv og se, om man kan deles om udgifterne. Og når man køber et dyrere produkt, er man også mere villig til at vedligeholde og reparere fremfor at smide væk og købe nyt, og den udgift er man jo så også flere om. Elektronikprodukter er noget, som belaster miljøet at fremstille, så her batter det virkelig noget at begrænse sig, siger hun.
Svært at sætte deleordninger i system
Men det kan være svært at få sat en deleordning i system, viser erfaringen. I Videncentret Bolius’ undersøgelse svarer 89 procent, at de ikke kender til en deleordning i deres område. Det er en skam, mener Sarah Sonne Glatz.
– Hvis vi skal tænke mere bæredygtigt, er der et stort uudnyttet potentiale her, siger hun.
Med en mere formaliseret deleordning er det nemmere at komme ud over nogle af de barrierer, som afholder folk fra at dele i dag. Det er især tilgængelighed og bekymringen for om tingene går i stykker.
– Hvis man har en fornuftig ordning, hvor man i fællesskab afsætter nogle penge til vedligehold og nyindkøb, så kan man komme ud over den bekymring, siger Sarah Sonne Glatz.
Et gulv kan også leases
Hun så også gerne at flere virksomheder kom på banen til enten at facilitere deleordninger, eller lave leasingordninger.
– Med leasingordninger kommer vi ud over udfordringerne med eksempelvis forsikringer og vedligehold. Det står virksomheden for og bliver garant for, at levetiden bliver optimeret. Der er jeg sikker på, at vi kommer til at udvide horisonten for, hvad man kan lease fremover. Der er eksempelvis allerede leasingordninger for varmepumper. Trægulve har også lang levetid, hvis de bliver behandlet rigtigt, så det kan også være, vi kommer til at se leasingordninger på det og andre byggematerialer fremover, siger hun.
Træning giver tryghed
Men vi behøver ikke at vente på de store forkromede løsninger. En fælles Facebookkanal i lokalområdet, hvor man kan efterlyse en trailer til at køre på genbrugspladsen en lørdag, kan også gøre det, understreger Hanne Hjorth. I første omgang handler det om at få skabt et forum, hvor vi kan bringe alle de ting, vi har i gemmerne, i spil.
– Vi skal først og fremmest udnytte alle de ting, som allerede er derude, og som måske endda bare ligger og samler støv, indtil nogen smider det ud. Inden alle grundejerforeninger og boligselskaber farer ud og tømmer byggemarkederne, så skal vi have dem ud i cirkulation, anbefaler Hanne Hjorth.
Og så er træning altafgørende, når det kommer til denne form for adfærdsændringer, understreger Sarah Sonne Glatz.
- Vi er blevet vænnet til brug-og-smid-væk, men vi kan se, at viljen til at dele er der. Det er o.k. at starte op i det små, for hver gang vi lykkes med at dele, bytte eller låne, er der forhåbentlig nogle fordomme, som bliver skudt ned. Så husker vi at tænke i de baner, næste gang vi står og skal bruge noget, fremfor at købe noget nyt på autopilot.
