Spørg Bolius

Hvorfor kan vi risikere K3 for isoleret krybekælder - firmaet står inde for produktet?

Hej Bolius

Hej. Vi bor i et gammelt hus fra 1929. Krybekælderen blev isoleret for ni år siden, før vi købte huset. Der blev sprøjtet flamingo granulat ind (små hvide kugler) , lagt nogle korte dræn og ventilationsriste. Firmaet bag udførelsen har oplyst mig at de ikke længere benytter dette materiale og at en ud af tre byggesagkyndige melder det som en k3. Men de ved ikke HVORFOR, nogle byggesagkyndige gør det. De mener selv at kunne stå inde for deres produkt og vi har ikke umiddelbart synlige problemer med fugt eller skimmel, men vi vil frygtelig gerne vide hvorfor det kan ende som en k3-melding. Er der noget vi bør bekymre os om?

Tak
Elisabeth

Hej Elisabeth

Der findes ingen byggeteknisk dokumentation for, at den anvendte isoleringsmetode er egnet til at efterisolere en krybekælder. Alle bygningssagkyndige burde give en skade med, at krybekælderen ikke er tilstrækkeligt ventileret. Det kan være rigtig svært at vurdere om der sker nogle fugtmæssige ændringer, når nu krybekælderen er fyldt helt op.

Læs mere om krybekælder her: Må man isolere krybekælderen?

Jeg vil anbefale, I kontakter en byggesagkyndig og får lavet en grundig undersøgelse af krybekælderen. Den byggesagkyndige vil ved en besigtigelse kunne vurdere, hvilke tiltag der bør gøres.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden