Når antallet af allergikere ifølge Sundhedsstyrelsen stiger, er det naturligt at vende blikket mod vores bolig. Hvilke allergener bor vi med, og hvordan kan vi undgå dem? Og hvordan tænker vi allergivenlighed ind i fremtidens byggeprojekter? Det har cand.arch. Charlotte Algreen, som er selvstændig underviser og bæredygtighedskonsulent, et bud på:
– Hvis vi skal tænke allergivenligheden ind i vores byggeri, kan vi lige så godt tænke bæredygtigheden ind også, for det er efter min mening to sider af samme sag. At bygge bæredygtigt handler om at bygge af naturmaterialer, og de er i udgangspunktet åndbare. Fugt er en af de største syndere i forhold til allergi, men vælger du at bygge af træ eller andre biologiske materialer, er det langt nemmere for bygningen at ånde, siger hun og påpeger, at det kan være med til at give et allergivenligt indeklima.
Valg af byggematerialer har indflydelse på mængden af fugt i boligen, og det har en betydning for et allergivenligt indeklima. Foto: Lisbeth Holten
Vælger du at bygge af biologiske materialer, skal du være opmærksom på både metode og materialer i forhold til det allergivenlige.
– En af fordelene ved at vælge det biologiske materiale er, at det ofte er giftfrit. Træ, ler, hør og hamp, som er diffusionsåbne materialer, kan erstatte for eksempel mineraluld, der ikke er diffusionsåbent. Der findes også maling uden hormonforstyrrende stoffer som alternativ til den gængse plastikmaling med disse stoffer. Du kan også vælge at bygge af langsomt voksende træ, for det behøver ikke at blive trykimprægneret. Vi trykimprægnerer træ for at øge holdbarheden af træ, der vokser hurtigt og dermed får en meget åben træstruktur. Med det langsomt voksende træ kan du undgå trykimprægneringen, siger Charlotte Algreen.
Hvis du vil bygge med biogent materiale, skal du sætte dig godt ind i, hvordan det skal bruges.
– Det helt afgørende, når man bygger af biogent materiale, er, at man undersøger, hvordan materialerne arbejder sammen. De organiske materialer har egenskaber, der skal passe sammen, så man får en balance i forhold til at optage og afgive fugt, siger Charlotte Algreen og henviser til, at der er hjælp at hente i nogle af de gamle byggemetoder, som vi bruger i dag, når vi restaurerer gamle fredede bygninger.
Fugt er skidt for allergikere
Lars Gunnarsen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, betragter også fugt som den største udfordring i forhold til at holde allergenerne ude af byggeriet. Han opfordrer dog til at bruge biologiske byggematerialer med stor omtanke.
– Det, vi bliver allergiske over for, er typisk stoffer skabt af biologiske processer. Her er det særligt fremvækst af skimmelsvamp og opformering af husstøvmider, som er hovedårsager til allergi. Både svampe og mider er helt afhængige af, at der er høj fugtighed der, hvor de lever. Fremvæksten af skimmelsvampe kan være meget hurtig på en træplade eller på en gipsplade med pap, forklarer Lars Gunnarsen og understreger, at hvis man vælger at bygge af biologiske materialer, er det helt afgørende, at de holdes tørre hele vejen igennem byggeprocessen.
– Hvis et byggeri i træ skal være allergivenligt, kræver det, at træet holdes tørt gennem hele byggeprocessen. Derfor vil vi se flere og flere overdækkede byggepladser. På alle de biologiske materialer vil skimmelsvampene kunne vokse frem efter kortvarig opfugtning. Man skal også være opmærksom på, hvor man bruger de biologiske materialer indvendigt. Du skal ikke have materialer, der kan suge fugt til sig, i for eksempel dit badeværelse, forklarer Lars Gunnarsen.
Byggematerialer og allergi
Det er ikke byggematerialerne alene, der gør et hus allergivenligt. Det handler i lige så høj grad om byggeprocessen.
– Det er uafvendeligt, at vi skal bygge mere bæredygtigt, og her er kvalitet i byggemetoden vigtig. Vi skal bygge noget, der holder længe. Et godt eksempel er, at i gamle dage kunne murerne godt arbejde i regn og slud, men så snart der var afholdt rejsegilde på et hus, kom taget på. Hensigten var, at taget holdt byggeriet tørt, så der ikke gik skimmelsvamp i trækonstruktionerne, og det gør byggeriet langtidsholdbart, altså bæredygtigt, og ikke mindst allergivenligt, forklarer Lars Gunnarsen.
Det er desværre ikke så enkelt, at åndbare huse altid er allergivenlige. Det er vigtigt med en egentlig fugtdimensionering af husene, så man sikrer, at den varme og ofte mest fugtige indeluft ikke giver anledning til opfugtning af materialer på vejen ud gennem klimaskærmen.
Man kan her let forestille sig, at væggene er varmest indvendigt, og at de så bliver koldere og koldere, jo nærmere udeluften de er. Når luften omkring materialerne bliver koldere, kan den ikke indeholde så meget vand, og måske bliver den relative fugtighed så høj, at skimmelsvampene kan vokse. De inderste materialer skal derfor være de mest fugttætte for at forebygge skjult skimmelsvampevækst.
– Min erfaring er, at fugten i et hus kun i ringe grad forsvinder ud gennem væggene. Hvis du vil holde fugten nede i dit hjem, så handler det om udluftning og ventilation. Og så skal man tænke sig om, når man vælger indvendige materialer. Materialerne skal være fri for stoffer, der kan være giftige eller give allergi, siger Lars Gunnarsen, der har fire overordnede anbefalinger til dem, der ønsker at tænke allergivenlighed ind i deres byggeri:
- Sørg for, at huset byggematerialer er tørre hele vejen gennem byggeprocessen.
- Sørg for at beklæde den indvendige del af huset med materialer, der ikke suger fugt til sig.
- Sørg for god udluftning og en velfungerende ventilation.
- Vælg materialer uden problematisk kemi, og som er rengøringsvenlige.
Hvis du overholder de fire grundregler, så kan det ikke gå helt galt, uanset hvilke materialer du vælger at bygge af, siger Lars Gunnarsen.
