Levevis i Brasilien

- Brasilien er et land, der er eksploderet fra 90 millioner indbyggere til 200 millioner siden 1970’erne. Det betyder, at man bygger meget nyt og bor tæt. Privatfoto

Parkeringsforhold sælger boligen i Brasilien

Der skrues helt sikkert en ekstra tand op for farver, fjer og fantastiske rytmer, når OL skydes i gang i Rio de Janeiro i verdens femte største land, Brasilien, den 5. august 2016.

Men hvordan er det egentlig at bo i Brasilien? Det har Videncentret Bolius talt med en række brasilianere og danskere, der bor eller har boet i Brasilien, om.

Fra 90 til 200 millioner på 40 år

I Brasilien står parkeringsforholdene stort set altid nævnt i boligannoncerne. Gode p-forhold sælger nemlig boligen, fordi de fleste familiemedlemmer over 18 i den øvre middelklasse og overklassen som regel har egen bil. Offentlig transport er overfyldt og fungerer dårligt, og mange arbejder et stykke fra hjemmet, så bilen opleves som nødvendig.

Derfor ser man ikke et brasiliansk lejlighedskompleks uden en kæmpe underjordisk garage, hvor hver familie gerne skal have flere parkeringspladser til rådighed, så bilerne kan stå sikkert og køligt. Og i forstæderne gøres der også altid plads til en mindre bilpark udenfor villaerne.

Kilder: Paulo Guimaraes, ministerrådgiver på den brasilianske ambassade i København, og Jermana Pontes de Carvalho, brasiliansk arkitekt

Paulo Guimaraes, ministerrådgiver på den brasilianske ambassade i København, forklarer, at man først og fremmest skal forstå økonomien og befolkningstilvæksten, når man skal forstå brasilianernes måde at bo på. 

- Brasilien er et land, der er eksploderet fra 90 millioner indbyggere til 200 millioner siden 1970’erne. Det betyder, at man bygger meget nyt og bor tæt.

Lavere løn i Brasilien

- Derudover er der stor forskel på rig og fattig. Kun meget få procent af befolkningen kan betegnes som velhavende, mens man har en meget stor underklasse og lavere middelklasse, der ikke bare tæller håndværkere og rengøringsfolk, men også nyuddannede politibetjente og sygeplejersker.

- En familie i den øvre middelklasse, hvor begge har en akademisk uddannelse og et godt job, tjener omkring 30.000 kr. tilsammen om måneden. Det har stor betydning, for leveomkostningerne er ikke tilsvarende lave, selv om de er lavere end i Danmark, siger han til Videncentret Bolius.

Fra blikskure til luksushuse

Svend Roed Nielsen, tidligere dansk ambassadør i Brasilien, forklarer, hvordan de store skel i samfundet tydeligt afspejler sig i boligerne.

- Boligerne spænder fra de mest ydmyge, fattige blikskure til de mest utrolige og luksuriøse huse i forstæderne, som man aldrig ville se i Danmark, fortæller han.

Levevis i Brasilien

Underklassen og den lavere middelklasse bor oftest i de såkaldte favelaer. Foto: Rasmus Krath

Flest brasilianere bor i storbyer

Der er meget få, der bor på landet i Brasilien, selv om der er 8,5 millioner km2 at brede sig på. Langt de fleste bor i storbyer som Sao Paulo, Brasilia og Rio.

Den øvre middelklasse og de velhavende bor i nogle af de gigantiske lejlighedskomplekser (condominiums), der tårner sig op i centrum. Her er praktik og sikkerhed i højsædet, og til hvert kompleks ansættes der et helt hold af portnere, vagter og rengøringsfolk til at passe på beboerne og deres biler.

Farverige, faldefærdige favelaer

Underklassen og den lavere middelklasse bor oftest i de såkaldte favelaer. Mange er helt almindelige mennesker, som går på arbejde og kommer hjem til deres lille byhus eller lejlighed, som måske nok er dårligt bygget og har ustabil vand- og strømforsyning, men som sagtens kan være farverigt og hyggeligt. Jo længere ind i favelaerne, man kommer, jo fattigere bliver folk, og jo mere uhumske og faldefærdige bliver boligerne.

I forstæderne kan der også være både lejlighedskomplekser og favelaer. Men der er flest villaer og bungalows. De findes i alle prisklasser, størrelser og udformninger og bebos af middel- eller overklasse.

Brasilianere vil have plads – især til badeværelser

De fleste brasilianske familier med penge ønsker mere plads end danskerne – også inde i storbyerne.

- En familie i den øvre middelklasse bor normalt i en lejlighed på 170-200 kvadratmeter. Man har næsten altid lige så mange badeværelser som soveværelser. Det betyder altså, at værelserne i sidste ende bliver ret små, siger Paulo Guimaraes.

De 5 brasilianske socialklasser og deres boligforhold

I Danmark betegnes langt størstedelen af befolkningen som middelklasse, men man kan også tale om en underklasse og en overklasse. I Brasilien deles befolkningen op i 5 socialklasser.

  • Klasse A: Luksusklassen, ca. 2 % af befolkningen, tjener mere end 30.000 kr. om måneden. Bor i kæmpe villaer eller lejligheder.
  • Klasse B: Øvre middelklasse/overklasse, ca. 23 % af befolkningen, tjener mere 15.000 kr. om måneden. Bor i store villaer eller lejligheder på minimum 150 m2 i storbyer eller populære forstæder.
  • Klasse C: Middelklasse, ca. 47 % af befolkningen, tjener mere end 6.000 kr. om måneden. Bor i enkle huse eller lejligheder på 40-90 m2 i de bedste dele af favelaerne, i forstæderne eller på landet.
  • Klasse D: Fattige. Tjener mere end 3.000 kr. om måneden. Bor i blikskure eller dårligt murstensbyggeri i favelaerne.
  • Klasse E: Ekstremt fattige. Tjener mindre end 3.000 kr. om måneden. Oftest uden bolig, men holder til i slumdelen af favelaerne. (Klasse D og E udgør tilsammen omkring 27 % af befolkningen).

Kilder: ibge.gov.br, Rasmus Krath og thebrazilbusiness.com

Brasilianere vil have hvert sit badeværelse

Den almindelige middelklasse bor normalt på halvt så meget plads, men uanset størrelse er der altid flere badeværelser, forklarer Jermana Pontes de Carvalho, der er brasiliansk arkitekt og bor i Danmark.

- Sådan har det bare altid været. Badeværelset er dit personlige rum, hvor du skal kunne trække dig tilbage, lukke døren og slappe af. Alle skal jo op på arbejde eller i skole, så alle har brug for et badeværelse, så alle kan blive klar på samme tid, siger hun.

Altid plads til hushjælpen i brasilianske boliger

Udover badeværelserne er pladsen til hushjælpen den største forskel på boligerne i Danmark og Brasilien.

- Hele den bagerste del af boligen har altid oprindeligt været hushjælpens. Her har hun værelse og badeværelse. Og køkkenet og de rum, hvor der bliver vasket, tørret tøj og passet børn, er også hendes domæne. Så man ser ikke de store samtalekøkkener, danske familier har. Det er dog ved at ændre sig lidt, og især flere unge begynder at interessere sig for selv at lave mad og få køkkenet mere i centrum, siger Paulo Guimaraes.

Familier i overklassen eller den øvre middelklasse har nogle gange både hushjælp, kok og barnepige ansat, og alle bor med familien. Men også familier i middelklasse eller lav middelklasse kan have hushjælp eller rengøringshjælp – de ansætter bare en fra en endnu lavere klasse.

Huse og lejligheder bliver købt helt tomme

Langt de fleste familier køber lejlighed eller hus som en helt rå skal. Det betyder, at de individuelt kan indrette alt fra bunden og selv vælge alt fra køkken og badeværelse til gulvfliser og skabe. Og selv hvis det hele er indrettet, river de fleste det hele ned og starter forfra. Det har de, der har råd, en arkitekt til at hjælpe med.

- De fleste brasilianske arkitekter arbejder med indretningsdesign og ikke udvendigt arkitektonisk udtryk. Det står ingeniører og entreprenører for, fortæller Jermana Pontes de Carvalho.

Ingen typehuse i Brasilien – alt løses på stedet

I forstæderne er der dog mange – i hvert fald blandt de velhavende – som også bruger arkitekter til den udvendige del af villaerne. Og uanset prisklassen er der ingen typehuse.

- Det er svært at kategorisere de brasilianske huse. Man bygger alt op fra bunden på stedet og finder på meget individuelle løsninger, fx i forhold til, hvordan man får mest ventilation og lys i husene. Man kan ikke have store glaspartier på grund af varmen, men så fokuserer man på mange terrasser og skyggefulde steder og forskellige mekanismer, der tillader ventilation, forklarer hun.

Isolering på vej til brasilianske boliger

De brasilianske boliger bygges oftest i beton, mursten og tegl som de danske. Men den store forskel er isolering. Det er ikke noget, man hidtil har brugt tid eller penge på i Brasilien, forklarer Svend Roed Nielsen, tidligere dansk ambassadør i Brasilien.

- Men nu kommer der mere og mere fokus på miljø. Der er bl.a. flere danske virksomheder, som kommer ind på markedet derovre, fordi de kan levere grønne løsninger. Den dårlige isolering har jo bl.a. betydet, at man har brugt utrolig meget strøm til aircondition for at køle bygningerne ned, siger han.

Slut med at stjæle strøm og vand

Priserne på strøm og vand er også steget meget som et resultat af klimadagsordenen. Og de brasilianske myndigheder har nu stor fokus på at gøre forsyningen mere effektiv og samtidig sikre, at folk ikke uautoriseret kobler sig på vand- og strømkabler uden at betale.

- Før forsvandt helt op mod 60 procent af vandet, inden det nåede husene. Nu er man ved at konvertere hele systemet og sætte individuelle vandmålere op, fortæller Svend Roed Nielsen.

Danskere i Brasilien – og en brasilianer i Danmark

Den danske ambassade i Brasilien vurderer over for Videncentret Bolius, at der bor 1.000-1.500 danskere i Brasilien, de fleste i São Paulo-området. Videncentret Bolius har fundet 5 af dem. Læs om dem her:

  • Frank købte faldefærdigt bordel i Sao Luis for 100.000 kroner
  • Rasmus bor i Rios største favela
  • Fra Aabybro til Rio
  • Portner og vagter passer på Charlotte i Sao Paulo

Samtidig bor der 3.370 brasilianere i Danmark. Vi har mødt en familie:

Fakta om Brasilien

  • Størrelse: Brasilien er med sine 8,5 millioner km2 verdens femtestørste land – 200 gange så stort som Danmark.
  • Indbyggere: Ca. 200 millioner indbyggere – ca. 11 millioner bor i Sao Paulo, 7 millioner i Rio de Janeiro, og2 millioner i hovedstaden Brasilia.
  • Sprog: Portugisisk
  • Religion: Katolicisme er den mest udbredte religion.
  • BNP per indbygger: 11.385 USD (BNP per indbygger i Danmark: 60.634 USD)
  • Beskæftigelse: 68,4 % af brasilianere over 25 år er i arbejde. Fuldtidsbeskæftigede arbejder i gennemsnit 44 timer om ugen.
  • Lønninger: Minimumslønnen er 1.643 kr. om måneden. En god gennemsnitsløn for akademikere er ca. 14.000 kr. om måneden, mens fx sygeplejersker og politibetjente tjener mindre.
  • Største indtægtskilder: Brasilien har store ressourcer af malm og mineraler, og det er landets største eksportvarer. Derudover har Brasilien en stor tekstil- og fødevareindustri. I de senere år har der også været en stor udvikling inden for it og telekommunikation.
  • Ca. en fjerdedel er beskæftiget inden for industri, en fjerdedel inden for landbrug og halvdelen inden for service.
  • Kriminalitet: Fra Udenrigsministeriets rejsevejledning lyder det: Antallet af voldelige overfald, væbnede røverier, tyverier og bilkapringer er stort, især i større byer som fx Rio de Janeiro og São Paulo, Fortaleza, Recife og Salvador og på steder, hvor mange turister opholder sig.