Det er vigtigt at kende arealet af din grund, for det afgør, hvor mange kvadratmeter du må bygge på.
Arkivfoto.
Hvordan beregnes arealet af en grund?
Hvis din grund er rektangulær, og alle hjørner har rette vinkler, kan du måle alle længder og få arealets størrelse ved at gange længde med bredde. Der er dog ikke mange grunde, som er så ligetil.
Når en grund skal udstykkes eller måles helt nøjagtigt op, har du brug for en landinspektør. En landinspektør afmærker grundens størrelse, og hvor et eventuelt hus skal ligge, med pinde i jorden, der er lige til at grave og støbe efter. I forbindelse med afsætningen, altså placeringen af grund og hus, laves der også en kontrolopmåling og udarbejdes afsætningsplaner til bygherre, rådgivere og myndigheder.
Det er også landinspektøren, som udarbejder en IBS-attest (Identitets-, Byggelinje- & Servitutattest), når huset er færdigt, hvis der er krav om det i byggetilladelsen, eller hvis bygherren ønsker det. En IBS-attest er en kontrol af, at huset ligger der, hvor det rent faktisk skal, samt en samlet oplistning af, hvad der er af indskrænkninger på grunden i forhold til byggelinjen, eller hvilke tinglyste servitutter der er.
Hvis grunden ligger op ad et grønt fællesområde, fordeles arealet normalt ligefremt proportionalt efter grundstykkernes størrelse.
Foto: Torben Klint
Både afsætningsplanerne og den efterfølgende IBS-attest bekræfter altså, at alle relevante love og bestemmelser er overholdt.
Landinspektøren bruger moderne opmålingsinstrumenter som GPS-udstyr, der gør det muligt at indsamle, lagre, bearbejde og præsentere data i digital form. Når det drejer sig om at håndtere digitale kortdata, kan landinspektøren være behjælpelig ved at distribuere og udveksle digitale data mellem implicerede parter i et projekt, dvs. arkitekter, ingeniører m.fl.
Hvad bruges arealet af en grund til i praksis?
Arealet af en grund bruges hovedsageligt til at udregne bebyggelsesprocenten, dvs. hvor meget der må bygges på grunden. Når der planlægges nye projekter på en grund, hvad enten det er en tilbygning eller andet, er det vigtigt først at beregne, om grunden kan "bære", dvs. om der er "plads" i forhold til bebyggelsesprocenten.
Bebyggelsesprocenten fastsættes af den pågældende kommune og er normalt 30 procent for et helårshus og 15 procent for et fritidshus.
Sådan regner du bebyggelsesprocenten ud:
Bebyggelsesprocenten / 100 x grundens størrelse i m²= antal m², du må bygge
Eksempel:
Hvis din grund er 1000 kvadratmeter, og bebyggelsesprocenten er 30 procent, må du bygge 0,30 x 1000 = 300 m² på grunden.
Hvor kan du se, hvor stor en grund er?
Hvis der er bygget på grunden
Hvis der er bygget hus på grunden, kan du ringe til kommunen eller den lokale ejendomsmægler for at få oplyst grundens størrelse. Kommunen vil sandsynligvis henvise dig til Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Alle har mulighed for at se en del af BBR-oplysningerne på internettet via hjemmesiden www.ois.dk (Den Offentlige Informationsserver). Her finder du arealet for en grund under punktet, "jordstykker", hvor du kan klikke på den matrikel, du ønsker at kende arealet på. Et jordstykke kan sagtens bestå af flere matrikler.
Hvis der ikke er bygget på grunden
Hvis der endnu ikke er bygget på grunden, kan du ikke bruge Bygnings- og Boligregistret (BBR) men skal have fat i matrikelregisteret i Geodatastyrelsen under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og finde matrikelkortet for grunden. Her angives bl.a. grundens størrelse.
Matrikelregistret indeholder samtlige matrikelnumre, dvs. samtlige grunde i Danmark, og her er også den enkelte matrikels areal opgivet. Et matrikelnummer kan bestå af flere selvstændigt beliggende arealer, også kaldet lodder. Matrikelkortet viser de registrerede ejendomsgrænser og vejrettigheder. Det er praktiserende landinspektører, som løbende ajourfører Matrikelregistret.
Matriklens oplysninger danner desuden grundlag for landinspektørernes fastlæggelse af de eksisterende ejendomsskel. Der kan til tider være uoverensstemmelse mellem matriklens oplysninger og forholdene i marken som følge af fejl m.m.
