Spørg Bolius

Hvor kan jeg klage over Voldgiftnævnets syn og skønsmænd?

Hej.

Jeg søger hvor vi kan forrette klage over Voldgiftsnævnets syn og skønsmænd!

Venlig hilsen Poul.

Hej Poul

Der kan kun klages over Voldgiftnævnets syn og skønsmænd hos selve voldgiftsnævnet.

Og det kan være lidt op ad bakke at klage over en syn og skønsmand. Han eller hun skal virkelig have lavet en alvorlig og klokkeklar fejl førend man kan åbne en klagesag mod personen.

Og er der lavet en klokkeklar fejl bør man da også klage. Men! Husk at det hedder en syn og skønsmand, idet udføres et skøn. Der er sjældent et 100% rigtigt svar i tvister. Som man siger, så er der den enes side af sagen, og så er der din side af sagen, og så er der sandhenden.

Forstå mig ret Poul. Der er jo altid mindst en part der taber i en tvistsag som kræver skønsmænd. Og hvis man ”bare” kunne klage over skønsmanden, så ville der jo være klager ved hver eneste retssag. Jeg siger hermed ikke at du ikke har ret, og at skønsmanden ikke tager fejl. Ingen er fejlfri. Men det vil kræve meget at få sin ret i disse tilfælde.

Lidt af samme årsag er det jo heller ikke skønsmanden der dømmer i sagen som sådan. Der er jo en dommer, og ofte også fagdommere/meddommere, som samlet vurderer sagen ud fra skønsmandens vidneudsagn.

Men igen, du må evt. forsøge at klage din klage til Voldgiftsnævnets sekretariat.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden