Spørg Bolius

Hvid stribe på sokkel i nybygget hus, hvad er det og hvad gør jeg ved det?

Hej Bolius

Der er opstået en undelig hvid stribe på soklen til huset. Den er opstået i løbet af det seneste halve år og den bliver stadig længere.

Indvendigt i huset er der stue og alrum - ingen vandstallationer på nær gulvvarme. Kan I hjælpe med at sige noget om hvad det kan være, eller hvordan man finder frem til hvad det er?

Lars

Hej Lars

Det er ikke unormalt at man får de der striber ved nybyggeri. Og slet ikke når I har flisebelægninger helt op ad soklen, og sokkelpudsen.

Det er vandet fra terrassebelægningen som opfugter den ”unge” sokkel, hvormed der kalk og/eller salte fra mørtlen ”vaskes ud”.

Det kan også være kalk og salte fra selve betonstenene, som udvaskes, og trænger op i sokkelpudsen.

Forholdene ses også særligt, hvis man har saltet (is) tæt op ad huset.

Når det er tørt i vejret, vil saltene typisk tørre ud og så kan du med fordel børste det ned med en stiv kost.

Lader man det sidde, vil det blot blive opløst ved næstkommende våde vejr, og trænge ind i pudsen igen, hvorefter det vil komme igen og igen. Det vil forsvinde med tiden, men du kan hjælpe det på vej ved at børste det ned.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden