Spørg Bolius
Hvidt udtræk på mursten
Hej Bolius
Jeg er ved at renovere badeværelse og har gravet ud og skal til at lægge isolering før gulvvarme og beton. Nu er der begyndt at trække noget underligt hvidt “julemandsskæg-agtig” begroning ud af en række mursten i grunden på en indermur. Hvad skal jeg stille op?
Kan jeg støbe gulvet alligevel eller hvordan bekæmpes det og hvad er det egentligt ? Der skal jackoboard plano plader på væggene, og nu er jeg bange for at det vil brede sig i hulrummet mellem plader og murstensvæg. Pladerne bliver punktlimet pga ujævnheder i væggen.
Mvh Linda
Hej Linda.
Det du nu oplever i din væg, er med al sandsynlighed saltudtræk i murværket. Murværket under overfladen er opfugtet og nu blotlagt, og vandet begynder at fordampe, hvorved der skabes nogle krystaller og saltudblomstringer. Det kan være mange typer af salte, men i hovedtræk er der tale om kemi. Så længe der er fugt til stede vil du nok ikke slippe af med dette. Der sker ikke noget ved at opbygge konstruktionen på ny. Selve udblomstringerne er ikke skadelige for indeklimaet.
Hvis der er fugtspærre mellem sokkel og væg (en konstruktion efter ca. 1920), bør fugten blive under gulvniveauet. Hvis der ikke er, kan fugten godt vandre længere op i facaden, da du nu du efterisoler væggen, og derved skaber en koldere ydervæg, som ikke på samme måde har mulighed for at afgive fugt til det varme rum. Det kan resultere i fugtaftegninger på udvendig facade.
Med venlig hilsen