Spørg Bolius

Hvem har ansvaret når der fældes træer?

Jeg har en sommerhusgrund med nogle træer, der skal fældes. Jeg har sat en annonce i Gul & Gratis med tilbud om at få træet til brænde, mod at fælde træerne og rydde for grene, og kviste og en privatperson har henvendt sig.

Hvordan forholder det sig med mit ansvar, såfremt der sker et uheld under fældningen? Og hvordan sikrer jeg mig mod et evt. ansvar? Jeg er ikke selv til stede, når fældningen sker.

Kære Flemming A.

Du skal sikre dig, at personen har en baggrund som fx en professionel anlægsgartner, og at den person der udfører arbejdet har en ansvarsforsikring.

I det hele taget skal man sikre sig, hvis man får privatpersoner til at hjælpe sig med at fælde træer, at de har en baggrund, så man med rette kan forvente, at de ved, hvad det er, de har med at gøre og sikre sig, at de har en ansvarsforsikring, der dækker, hvis uheldet er ude og træet skulle vælte ned i egen eller tredjemands ejendom.

Hvis man får en anden til at udføre den form for specialarbejde uden at sikre sig, at vedkommende har en baggrund og erfaring som et sådan specielt stykke arbejde fordrer, kan man risikere, at det vil blive betragtet som groft uagtsomt at have overladt det til amatør, og man risikerer, at det forsikringsselskab, der dækker skaden, kan gøre regres imod den, der har ladet arbejdet udføre.

Tine Nielsen
Arkitekt og rådgiver i Bolius, Fagekspert

og

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Ole Vidstrup, konsulent

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden