Spørg Bolius
Regler for træfældning?
Er der nogle helt klare retningslinier for, hvordan et højt træ må fældes?
Der har hos vores nabo været et meget højt træ, som vi var bange for skulle vælte ned over vores hus ved en storm.
En dag kom vi hjem, træet var fældet. Det var faldet ned over vores hæk, og havde knækket et træ vi havde stående. Grunden til, at det var væltet ind til os, var i følge naboen, at man ikke vil have det skulle falde ned i deres hus.
Det skal nok lige nævnes, at der fra hækken og til midten af træet, var 1,5 meter, træet var ca. 10-12 meter højt. Og fra hækken til deres husmur var ca. 6-7 meter. Det var bare skåret over ved roden, ikke fra toppen.
Det var en af deres bekendte, der havde en motorsav, og havde gjort det uden at skulle have noget for det.
Er det lovligt? Og hvem skulle have betalt større skade hos os?
Hej Svend-Erik C
Nej, der er ikke regler for, hvordan man gør, når man fælder et træ, udover nok arbejdsmiljø og sikkerhedsregler.
Men der er regler for, at man ikke må skade hverken fælles hæk eller jeres træ, så det kan naboen gøres ansvarlig for. Træfælderens/naboens husejeransvarsforsikring betaler erstatning for den skade, der er forvoldt på jeres grund, men forsikringen dækker ikke så meget man får et fuldt udvokset træ, så forhåbentlig kan I blive enige om en løsning.
Hvis træfældningen havde gjort skade på jeres hus, ville det som ved fx en storm der vælter træer være jeres hus(kasko)forsikring, der i første omgang ville dække udgifterne til reparation af skader. Hvis der så er en ansvarlig modpart,kan forsikringen gøre regres mod den ansvarlige/ansvarliges ansvarsforsikring.
Normalt vil professionelle, når de fælder større træer i beboelsesområder, starte oppefra og så arbejde sig ned, bl.a. for ikke at skade de bygninger, bevoksning eller personer, der er i nærheden af træet.
LÆS OGSÅ: Kan du kræve, at naboen fælder sit vakkelvorne træ?
Med venlig hilsen