58 procent af danskerne tror, at boligpriserne er højere i 3. kvartal 2025 end i samme kvartal i 2024, viser en forventningsundersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter.
Ved begyndelsen af 2024 var der forventninger om prisfald på særligt ejerlejligheder som følge af det nye boligskattesystem. Og denne del af ejerboligmarkedet kom da også sløjt fra start.
Så begyndte det at tage fart, og både lejlighederer, huse og sommerhuse er steget i værdi i løbet af 2024. Det viser boligmarkedsstatistikken fra brancheorganisationen Finans Danmark.
Fra 3. kvartal 2023 til 3. kvartal 2024 er ejerlejlighederne blevet 3,6 procent dyrere, mens hus- og sommerhuspriserne er steget med henholdsvis 3,3 procent og 4,9 procent.
Dermed er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på landsplan på 34.712 kr. for en ejerlejlighed, 16.713 kr. for et hus og 22.164 kr. for et sommerhus.
Men hvilken vej kommer prispilen til at pege i 2025?
Svaret afhænger af, hvem der kigger i krystalkuglen. Der findes nemlig en stribe forskellige prognoser og forventningsundersøgelser. Og spådommene er lidt forskellige. Men stort set alle er enige om, at priserne på huse, lejligheder og sommerhuse vil stige pænt i både 2025 og 2026.
Vi begynder med et par af de boligprisprognoser, der er kommet fra realkreditselskaberne i løbet af efteråret 2024.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Realkreditselskaber venter stigende boligpriser
Hos Nykredit, der også ejer Totalkredit, er forventningen, at priserne på villaer og rækkehuse på landsplan kommer til at stige 3,9 procent i 2025 og 3,8 procent i 2026 målt som årsgennemsnit.
Priserne på ejerlejligheder ventes at stige med 2,6 procent i 2025 og 2,8 procent i 2026. Fritidshusene står ifølge Nykredits prognose fra september 2024 til at stige 1,2 procent i 2025 og 1,0 procent i 2026.
Især 3 faktorer understøtter prisfremgang på boligmarkedet:
- Høj beskæftigelse
- Reallønsfremgang
- Rentefald.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Nordea: Lejligheder kan falde i pris
I Nordea Kredits prognose fra september 2024 lyder forudsigelsen, at prisen på et gennemsnitligt enfamiliehus vil stige med ca. 3,9 procent i 2025.
Det er en opjustering i forhold til den prognose, der blev offentliggjort i februar 2024. Her lød forventningen på en stigning på cirka 2,7 procent i 2025.
Og ifølge Nordea Kredit fortsætter huspriserne opad i 2026, hvor de forventes at stige yderligere 3,5 procent.
Hvis prognosen holder stik, vil prisen på et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter stige fra cirka 2.305.000 kr. i 2024 til 2.395.000 kr. i 2025 og til yderligere 2.480.000 kr. i 2026, oplyser boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.
Det svarer til en værdistigning på 90.000 kr. i 2025 og 85.000 kr. i 2026 – eller en samlet værdistigning på 175.000 kr. begge år.
En gennemsnitlig lejlighed bliver 205.000 kr. dyrere
Ejerlejligheder forventes ligeledes at stige med ca. 3,9 procent i 2025 og med yderligere 3,5 procent i 2026.
Dermed vil en typisk lejlighed på 80 kvadratmeter stige fra omkring 2.689.000 kr. i 2024 til 2.795.000 kr. i 2025 og til yderligere 2.894.000 kr. i 2026 – svarende til en samlet værdistigning på 205.000 kr.
– Historisk er prisen på ejerlejligheder steget mere end prisen på parcelhuse, men vi vurderer, at begge boligtyper kommer til at stige nogenlunde lige meget i de kommende år, påpeger Lise Nytoft Bergmann.
Det skyldes de allerede høje priser på ejerlejligheder kombineret med den forholdsvist høje, lange rente, forklarer hun.
– Der er mange førstegangskøbere på ejerlejlighedsmarkedet, og de har ofte brug for et stort lån, når ejerlejligheden skal finansieres. Renteniveauet har derfor ekstra stor betydning på ejerlejlighedsmarkedet.
– Kombineret med boligskattereformen, der har gjort det dyrere at bo i ejerlejlighed for nye købere, forventes det at lægge lidt mere pres på ejerlejlighedspriserne, uddyber boligøkonomen fra Nordea.
Sommerhuse sælges til rekordhøje priser
Sommerhuspriserne fortsætter også opad med omkring 2,8 procent i 2025 og 2,9 procent i 2026, hvis storbanken får ret.
Har man et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter, der i 2024 koster 1.713.000 kr., står det altså til at stige til 1.760.000 kr. i 2025 og til yderligere 1.811.000 kr. i 2026. En typisk sommerhusejer står dermed til en gevinst på 47.000 kr. i 2025 og 51.000 kr. i 2026 (i alt 98.000 kr.).
– Sommerhuse er et luksusgode, der normalt påvirkes kraftigt af ændringer i renten og samfundsøkonomien. Sådan er det dog ikke gået de seneste år, konstaterer Lise Nytoft Bergmann.
Sæsonkorrigeret bliver sommerhuse faktisk handlet for de højeste priser nogensinde, oplyser hun.
– Det skal blandt andet forklares med den enorme appetit på at købe sommerhus under pandemien, der har fået udbuddet til at falde til det laveste niveau nogensinde. Dertil kommer boligejernes store opsparinger og store friværdier, der også har holdt en hånd under markedet, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Regeringen forventer højere huspriser i 2025
Regeringen, Nationalbanken og de økonomiske vismænd ser også optimistisk på boligprisudviklingen i 2025
Udover realkredittens prognoser kan man dykke ned i Økonomisk Redegørelse fra Økonomiministeriet, som udkommer fire gange årligt, den halvårlige analyse Udsigter for dansk økonomi fra Danmarks Nationalbank eller Dansk Økonomi – også kaldet vismandsrapporten – fra De Økonomiske Råd, som ligeledes udkommer to gange årligt.
Fælles for de tre udgivelser er, at de kun har en overordnet prognose for huspriserne, hvor realkreditselskaberne typisk deler det op på huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Nykredit udarbejder desuden også en regional prognose.
Den nyeste af de tre ‘tunge’ økonomiske prognoser er regeringens Økonomisk Redegørelse fra december 2024. Den spår ligeledes pæne prishop, men er ikke helt så optimistisk som realkreditselskabernes prognoser.
Regeringens skøn er, at huspriserne i 2025 og 2026 vil stige med henholdsvis 3,3 procent og 3,0 procent.
”Husholdningernes tilbageholdenhed synes ikke at gælde boligmarkedet”, skriver Regeringen i redegørelsen.
”Udviklingen vurderes blandt andet at være udtryk for, at tilpasningen efter tidligere renteforhøjelser i høj grad er taget, herunder på lån med rentetilpasning”.
Det påpeges, at stigende indkomster og lavere renter forventes at bidrage til fortsat fremgang i 2025 og 2026.
De økonomiske vismænd venter pæne stigninger i boligpriser fra 2025 til 2030
I den seneste vismandsrapport fra oktober 2024 er forventningen, at gennemsnitsprisen for enfamiliehuse vil stige 3,5 procent i 2025, mens der i årene 2025-2030 vil være en gennemsnitlig årlig prisstigning på 4,0 procent.
”De kommende år vurderes der at være potentiale for yderligere boligprisfremgang i takt med, at indkomsten stiger, og de korte renter falder”, skriver vismændene.
Nationalbanker forventer stigninger i huspriser på 3,2 procent i 2025 og 2026
I Nationalbankens analyse fra september 2024 lyder skønnet, at priserne på enfamiliehuse vil stige med 3,2 procent i både i 2025 og 2026.
”Det nedadrettede pres fra både højere renter og inflation vurderes at være omtrent overstået. De kommende år forventes det, at boligpriserne dikteres af dels vækst i husholdningernes disponible indkomst, som følge af stigende lønninger og fortsat høj beskæftigelse, dels markedets forventning om faldende renter. Det vil føre til moderate prisstigninger”, skriver Nationalbanken.
Flertal af ejendomsmæglere tror på stigende huspriser
Spørger man dem med hånden direkte på kogepladen – landets ejendomsmæglere – om prisudviklingen det kommende år, er tendensen ligeledes, at et flertal forventer højere huspriser.
Dansk Ejendomsmæglerforening gennemfører hvert kvartal en såkaldt forventningsundersøgelse blandt sine medlemmer. Og blandt de 291, der har deltaget i undersøgelsen for 4. kvartal 2024, skønner 64 procent, at huspriserne er højere om et år, mens 29 procent tror på uændrede priser og 7 procent på lavere priser.
Hvad angår ejerlejligheder, tror 50 procent på højere priser, 36 procent på uændrede priser og 15 procent på lavere priser.
41 procent tror på højere priser på sommerhuse, og 45 procent forventer uændrede priser. De resterende 15 procent spår om lavere sommerhuspriser, når vi spoler tiden et år frem.
Boligøkonomisk Videncenter: Danskerne er blevet mere positive
Boligøkonomisk Videncenter, BVC, udarbejder hvert kvartal en undersøgelse blandt almindelige danskere om deres forventninger til prisudviklingen på et almindeligt dansk parcelhus.
I forventningsundersøgelsen for 3. kvartal 2024 svarer 35 procent, at huspriserne er på samme niveau om et år og 58 procent, at de er højere. 6 procent tror på lavere priser.
Dermed er forventningerne til prisudviklingen i løbet af det kommende år på niveau med de to hidtil højeste målinger fra henholdsvis august 2017 og maj 2021. Det påpeger senioranalytiker i BVC Michael Harboe Møller i sin analyse af tallene.
– På et års sigt er forventningerne på højde med dengang, danskerne fandt ud af, at pandemien med de tilhørende nedlukninger medførte større boligefterspørgsel. Men samtidigt også på niveau med august 2017, som er en måling foretaget midt i en lang periode med faldende renter og stigende boligpriser, skriver han.
Især danskere under 40 år tror på stigende boligpriser
Prisoptimismen er primært drevet af høje forventninger blandt den yngre del af befolkningen.
– Danskere under 40 har i gennemsnit højere forventninger til husprisernes udvikling i løbet af det kommende år, end de nogensinde tidligere har haft. Danskere over 40 har forventninger svarende til tiden før pandemien, og forventer altså også stigende priser, uden dog at sætte rekord, forklarer Michael Harboe Møller.
At der er sket en vending i forventningerne siden slutningen af 2022, kan langt hen ad vejen tilskrives en stabilisering af renten og energiomkostningerne, som tidligere var med til at gøre forventningerne negative, da både opvarmnings- og finansieringsomkostninger i forbindelse med boligkøb var steget kraftigt.
– Nu bidrager tanker om både renterne og energipriserne til at hæve forventningerne til boligpriserne, understreger Michael Harboe Møller.
