Passivhus i Ringkøbing. Foto: Bjerg Arkitektur
Hvad er et passivhus?
Passivhuse er huse, hvor kravene til blandt andet lufttæthed, isoleringsevne og energibehov er skrappere end minimumskravene fra bygningsreglementet. Derudover skal varmetilførslen til passivhuset primært komme fra solopvarmning og et ventilationsanlæg, der kan genindvinde den passive varme fra boligen og beboerne, deraf navnet.
Begrebet ’passivhus’ stammer fra Tyskland, og den første definition på et passivhus blev udarbejdet i 1988. af Bo Adamson fra Lunds Tekniske Højskole og Wolfgang Feist, som grundlagde Passivhaus Instituttet i Darmstadt i Tyskland.
Passivhuse bygges i dag i stor stil rundt omkring i Europa og resten af verden, og i 2021 rundede antallet af certificerede passivhuse 21.000 verden over.
I Danmark findes der 29 officielt certificerede passivhuse (2022).
Hvordan er kravene til et passivhus?
For at et hus officielt kan kaldes et passivhus, skal det leve op til en række krav. Betegnelsen ’passivhus’ er ikke beskyttet, så alle har lov til at kalde en bygning for passivhus. Der findes dog en certificeringsordning, hvor huset officielt kan godkendes, certificeres og registreres af Passivhaus Instituttet. En bygning kan certificeres som enten Passiv Haus Classic, Passiv Haus Plus eller Passiv Haus Premium, hvoraf Premium er den højeste certificering.
De fleste krav for et passivhus er skrappere end de krav, der er for et standardhus bygget efter de krav, der er i bygningsreglementet. Fx skal det samlede energibehov for et passivhus være mindre end 15,0 kWh/m2 pr. år, hvor energibehovet for et hus bygget efter BR18 krav skal være mindre end 30,0 kWh/m² pr. år. Det lave energibehov opnås blandt andet ved at udnytte solens varme hele året og genindvinde den passive varme, der opstår fra husets beboere og inventar. Der stilles også krav til elektronikken og de hårde hvidevarer, der for at minimere energibehovet skal have en så god energimærkning som muligt.
Et passivhus er også ekstremt velisoleret, og alle kuldebroer er elimineret. For at overholde kravet for energibehov vil et passivhus typisk have en omtrentlig tykkelse på isoleringslaget på 275 mm, mens ydervæggene på et hus bygget efter bygningsreglementet vil have en omtrentlig isoleringstykkelse på 150 mm.
Et passivhus skal også være ekstra tæt. At huset er tæt gør, at varmen ikke siver ud gennem husets vægge eller samlinger. For at teste husets tæthed udfører man en blower door test. Endelig stilles der også krav til passivhusets placering i forhold til sol og skygge, passivhusets udformning, vinduernes og dørenes U-værdi, opvarmningskilde og brugen af vedvarende energi.
Passivhus fra Tyskland. Foto: Arkiv
Hvordan adskiller passivhuse sig fra kravene i bygningsreglementet?
Da det første certificerede passivhus blev bygget i Danmark i 2007, var det med ønsket om et byggeri, der havde en markant højere isoleringsstandard og derfor havde et bedre indeklima og var mere energibesparende.
Der var i det daværende bygningsreglement ikke de samme krav til bl.a. husenes varmeldningsevne og tæthed, og der var heller ikke udsigt til politisk vilje til at lovgive om energiforbruget i de private husstande.
Derfor var kravene til passivhuset et frisk pust i byggebranchen, og i 2008 begyndte Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejdet med at udvide bygningsreglementet med en ekstra lavenergiklasse, der i høj grav skulle minde om kriterierne for passivhusene.
Der er sket meget siden 2008 og frem til i dag, og der skete store stramninger i bygningsreglementet fra 2010 og 2015. I bygningsreglementet i dag findes der desuden et frivilligt kapitel, der beskriver mindstekravene, som skal opnås, for at et hus kan klassificeres som lavenergihus, hvilket mere nærmer sig kravene for passivhuse.
Har passivhuse problemer med indeklimaet?
Der blev i slutningen af 00’erne udført flere rapporter i både Danmark og Sverige, der samlede resultater og erfaringer fra livet i passivhusene.
Rapporterne viste, at der var flere problematikker i passivhusene, der mindskede livskvaliteten for husenes beboere. Det viste sig, at livet i passivhusene krævede en adfærdsændring hos beboerne, der kunne være svær at efterleve, og noget så lavpraktisk som den tekniske ventilation var svær at styre korrekt.
Det var især indeklimaproblemer som overophedning, manglende dagslys og dårlig luft i opholdsrummene, som gjorde, at oplevelsen af passivhusene dengang ikke levede op til forhåbningerne.
I dag viser erfaringerne, at der ikke opleves de samme problemer med indeklima i passivhuse. Passivhusenes indeklima afhænger bl.a. i høj grad af selve byggeriets kvalitet samt brugeradfærd fra dem, der bor i boligerne.
Bæredygtigt byggeri i dag
Passivhuset har et meget lille forbrug af energi til opvarmning og elektricitet, kaldet driftsenergi. Der har siden 70’ernes oliekrise været fokus på at spare på energien og varmen i vores boliger, og her har passivhuset været til inspiration for, hvordan kravene i byggereglementet senere er blevet udformet.
Udover energien til el og varme i huset - driftsenergien - har vi i dag også fokus på den energi, der bruges til at producere og bygge selve huset, kaldet den indlejrede energi. Den indlejrede energi afhænger blandt andet af, hvor stort vi bygger, og hvilke materialer vi bygger vores huse med.
Der er derfor fokus på, hvilket klimaaftryk et nyt hus sætter i dag, og fra 2023 skal alle boligejere, der ønsker at bygge nyt, om eller til udføre en livscyklusvurdering (LCA), hvor bygningens samlede klimaaftryk og CO2-udledning fra både opførsel og drift skal kortlægges.
Denne villa i Grenaa er det første DGNB-certificerede parcelhus i Danmark. Foto: Andreas Bang Kirkegaard
Hvilke alternativer er der til passivhuset?
Passivhuset bygges i dag over hele verden og er især blevet udbredt i Europa og Nordamerika.
Selvom passivhuset ikke har slået lige så meget igennem i Danmark, bygges der i dag moderne huse efter de officielle Passiv Haus-krav, og en stor andel huse bygges ligeledes efter krav, der minder meget om de tidlige passivhuse, hvor konceptet har sat sit præg på det danske bygningsreglement.
Der findes flere typehusproducenter, der udbyder passivhuse eller afarter heraf, fx ’Super lavenergihuse’ eller ’Plusenergihuse’. Ønsker du at bygge et passivhus, kan det anbefales at stille krav til, at det færdige hus skal certificeres hos det officielle Passivhaus Institut for at sikre, at huset lever op til de officielle krav og nyeste standarder.
Ønsker du at bygge et hus så bæredygtigt som muligt, er det vigtigt at være opmærksom på helheden af huset, heriblandt valg af materialer med lavt klimaaftryk, lavt energibehov, sundt indeklima og mulighed for fleksibilitet og senere genanvendelse af husets elementer.
Et bæredygtigt byggeri er en kompleks disciplin, og der findes bl.a. miljømærker og bygningscertificeringer som DGNB og Svanemærket for bygninger, der er med til at sikre, at dit hus er så bæredygtigt som muligt inden for alle parametre.
