Lavenergihus under opførelse. Foto: Scanpix
Hvad betyder energiklasser for nye enfamiliehuse?
Energiklasser viser, om dit hus opfylder bygningsreglementets mindstekrav iht. bygningsreglementets §250, eller om det præsterer bedre end de gældende standarder.
Et hus i en lavenergiklasse har en bedre energimæssig ydeevne end et standardhus. Energiklassen angiver det årlige energiforbrug i kilowatt-timer pr. kvadratmeter til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand. For etageejendomme indgår også energiforbruget til belysning i fællesarealer.
Nye strammere regler
Lavenergihus fra Hornsherredhus under opførelse i Herfølge. Arkivfoto.
For at begrænse energiforbruget i bygninger blev der fra 2006 og frem indført energiklasser i bygningsreglementet. Energiklasserne i det daværende (BR06) og i de fremtidige bygningsreglementer (BR10 og BR15) blev lagt på bordet, så hele byggebranchen vidste, hvad den havde at gå efter i de næste 10 år.
Det skyldes, at mellem 30 og 40 procent af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning, ventilation og strøm til drift af bygninger. Det samme gælder i resten af Europa. EU udsendte et bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne ved udgangen af 2002, som stramningerne i bygningsreglementet er baseret på.
Det har medført ændringer i danske bygningsreglementer, der er trådt i kraft efter den 1. april 2006. Det aktuelle Bygningsreglement hedder BR18. Et nyt enfamiliehus skal som minimum følge de krav til energiforbrug, som er beskrevet i BR18 §250. Tidligere havde man krav til U-værdien - altså hvor meget isolering der som minimum skulle være i de enkelte bygningsdele. Dette er nu ændret til, at man taler om energirammer.
Endvidere trådte klimakravene i kraft i BR18 den 1. januar 2023. De blev indført som en del af en større indsats for at reducere bygningers klimaaftryk og sikre, at fremtidige bygninger opfylder strenge energikrav. Dette inkluderer krav til bygningers energiforbrug og CO2-udledning over deres levetid, samt anvendelse af bæredygtige materialer og løsninger, der fremmer energieffektivitet og reducerer miljøpåvirkningen.
Hvad er en energiramme?
En energiramme er en beregning af en bygnings varmebehov, som kan foretages i et softwareprogram udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut. Resultatet fortæller, hvor mange kilowatt-timer pr. kvadratmeter pr. år, huset eller etageejendommen har brug for.
Energirammen dækker det samlede behov for tilførsel af energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Ved at benytte en energiramme, i stedet for et fastlagt minimumskrav til isolering, kan der opnås større fleksibilitet i byggeriet. Det betyder, at du kan anvende mere isolering i nogle konstruktioner mod fx at få et større vinduesareal.
I beregningen indgår, hvordan huset er isoleret i tagkonstruktionen, væggene og gulvet. Det gælder også, hvor godt vinduerne isolerer. og hvor der er krav om, at vinduers energitilskud ikke må være mindre end 0 kWh/m² pr. år for et referencevindue på 1,23 × 1,48 m. Beregningen inkluderer også, hvordan huset opvarmes, forsyningen af varmt brugsvand til beboerne, hvor godt husets konstruktioner isolerer varmen, samt hvordan ventilationen i huset fungerer.
Energiklasse 2006
Energirammen for et nyt hus eller en ny etageejendom, der blev opført efter stramningen af bygningsreglementerne i 2006, var givet ved:
(70 + 2200/A) kWh pr. kvadratmeter pr. år
I ligningen er A husets eller etageejendommens opvarmede etageareal. Hvis der ønskes opført et hus på 160 m² er energirammen altså lig 83,75 kWh/m² pr. år. Det vil sige, at det beregnede energibehov for huset skal være lig med eller mindre end denne ramme.
Lavenergiklasse 2 - Energiklasse 2010
Energirammen for et nyt hus eller en ny etageejendom, der blev opført i lavenergiklasse 2 efter stramningen af bygningsreglementerne i 2006, var givet ved:
(50 + 1600/A) kWh pr. kvadratmeter pr. år
I ligningen er A husets eller etageejendommens opvarmede etageareal. Hvis der ønskedes opført et hus på 160 m², var energirammen altså lig 60 kWh/m² pr. år. Det vil sige, at det beregnede energibehov for huset skal være lig med eller mindre end denne ramme.
Da bygningsreglement 2010 trådte i kraft medio 2010, blev lavenergiklasse 2 som varslet til energiklasse 2010, dvs. bygningsreglementets minimumskrav. Energirammen for beboelse blev forhøjet en smule :
(52,5 + 1650/A) kWh pr. kvadratmeter pr. år.
hvor A er husets eller etageejendommens opvarmede etageareal. For et hus på 160 m² er energirammen altså lig 62,81 kWh/m² pr. år – en anelse mere end de 60 kWh/m² pr. år, som havde været kravet til Lavenergiklasse 2 siden 2006.
Lavenergiklasse 1 – Lavenergiklasse 2015 - Energiklasse 2015
Energirammen for et nyt hus eller en ny etageejendom i lavenergiklasse 1, opført efter stramningen af bygningsreglementerne i 2006, er givet ved:
35 + (1100/A) kWh pr. kvadratmeter pr. år
hvor A er husets eller etageejendommens opvarmede etageareal. Så skal du opføre et hus, hvor det opvarmede areal er 160 m2, vil energirammen for huset være:
35 + (1100/160) = 41,88 kWh/m2 pr. år.
Da bygningsreglement 2010 trådte i kraft medio 2010 blev lavenergiklasse 1 omdøbt til lavenergiklasse 2015 og blev skærpet en smule.
30 + (1000/A) kWh pr. kvadratmeter pr. år
Det svarer til 36,25 kWh pr. m2 pr. år for et hus på 160 kvadratmeter, dvs. en anelse mindre end de 41,88 kWh pr. m2 pr. år, som havde været kravet til lavenergiklasse 1 siden 2006.
Da bygningsreglementet 2015 trådte i kraft primo 2016, blev lavenergiklasse 2015 som varslet til energiklasse 2015. For at opnå en energiklasse 2015 skal klimaskærmen isoleres bedre end tidligere, vinduerne skal være A- eller B-mærkede og orienteres godt i forhold til verdenshjørnerne for at udnytte solens varme.
Der er større krav til husets tæthed end i 2006 og 2010. Det er sandsynligvis nødvendigt med et ventilationssystem med varmegenvinding for at overholde energirammen. Varmesystemet kan være fjernvarme eller et effektivt gasfyr suppleret med solvarme eller en varmepumpe.
Lavenergihus klasse 2 fra Bülow & Nielsen, Herfølge. Arkivfoto.
Bygningsklasse 2020 – Lavenergiklasse
Ønsker du at bygge et hus i Bygningsklasse 2020, eller er det et krav i den udstykning, hvor du skal opføre dit nye hus, er energirammen 20 kilowatt timer pr. kvadratmeter pr. år.
Bygningsklasse 2020 kom med i bygningsreglementet i 2013. Det var meningen, at energiklassen skulle have været bygningsreglementets krav i 2020, men medio 2018 blev det eftervist, at det ikke er rentabelt at komme så langt ned, så Bygningsklassen blev til en frivillig lavenergiklasse. Samtidig blev energirammen sat op til
27 kliowatt timer pr. kvadratmeter pr. år
For at opnå bygningsklasse 2020 er kravene endnu skrappere til isolering, ventilation og tæthed. Vinduer skal være klasse A. Det samme gælder kravene til varmekilde og øvrige installationer i bygningen.
Passivhus
Begrebet passivhus er ikke dansk, men tysk. Passivhuset bruger endnu mindre energi end et hus i energiklasse 2015 og er endnu bedre end den nuværende frivillige lavenergiklasse.
Et passivhus må, efter den tyske passivhus-standard, højst have et energiforbrug på
15 kilowatt-timer pr. kvadratmeter pr. år. Da der regnes med andre arealer ved Passivhuscertificering, et mindre internt energitilskud fra mennesker og el-apparater – og et andet beregningsprogram, kan tallet ikke direkte sammenlignes med de danske energiklasser.
Ideen med passivhuse er, at de kan opvarmes udelukkende ved hjælp af passiv solvarme og med den varme, som beboerne og el-apparaterne i huset afgiver. Derfor behøves et passivhus ikke have en egentlig varmekilde, men kun et ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Da passivhuse ikke er defineret i bygningsreglementet, skal du rådføre dig med rådgivere, der har specialiseret sig i passivhuse. Det er de tyske standarder, der hovedsagelig anvendes, når der opføres passivhuse.
At sammenligne lavenergihuse og passivhuse kan være lidt vanskeligt, da kravene ikke er defineret i bygningsreglementet, og derfor anvendes tyske definitioner.
Passivhusene certificeres i Danmark af Bjerg Arkitektur A/S efter tyske regler. Enhver kan kalde sit hus et passivhus, men certificeringen er din garanti for, at huset virkelig er et passivhus. Når huset certificeres, foregår det igennem hele byggeprocessen.
Lavenergihus klasse 1 fra Trelleborg. Arkivfoto.
Kan et lavenergihus være stort og lyst?
De fleste mennesker forestiller sig, at et lavenergihus er et lille mørkt hus med små vinduer, solceller på taget og en vindmølle i baghaven.
Det er overhovedet ikke tilfældet. Lavenergihuse findes i alle typer og udformninger - ligesom traditionelle huse. Der findes en del danske byggefirmaer, der kan levere huse i lavenergiklasse.
Har du et hus i energiklasse 2015, lavenergiklasse eller et passivhus, kan du i mange tilfælde slippe for at tilslutte dig den kollektive varmeforsyning, dvs. fjernvarme og naturgas. Det kan være en økonomisk fordel.
Hvis du savner inspiration til dit nye hus, kan du gå en tur i Herfølge, hvor de byggede fremtidens parcelhuse som lavenergihuse i 2007 eller på Stenagervænget i Skibet ved Vejle, hvor de byggede passivhuse i 2008-2009.
Hvordan sikrer du dig, at et nyt hus lever op til energiklassen?
Alle nyopførte huse skal energimærkes for på den måde at kontrollere, at de lever op til energiklassen. Skalaen kendes fra mærkningen af hårde hvidevarer. Skalaen går fra A til G, hvor A er bedst.
Energimærkerne har i perioden haft mange forskellige udformninger, men er i dag lagt fast på følgende, som stemmer godt overens med ovennævnte energiklasser.
Nye huse ligger typisk på A2010-A2020 afhængigt af energiklassen, de er opført efter. De resterende trin på skalaen fra B og til G bruges til energimærkning af eksisterende bygninger.
Energimærkningen kan kun udføres af certificerede energikonsulenter, der er godkendt af Energistyrelsen. Energikonsulenten skal være uvildig og må derfor ikke have deltaget i projekteringen eller opførelsen af huset.
Energimærkningen foregår efter en nøje fastlagt fremgangsmåde. Softwareprogrammet til udregning af energimærkningen er baseret på den samme kerne, som det program, der bruges til at beregne om husets energibehov lever op til energirammen.
I beregningen af energimærket er indregnet forbrug til opvarmning, varmt vand, ventilation og køling samt el til drift af dette, men ikke husholdningens forbrug af el til fx hvidevarer, computere, mobiltelefoner og lys.
Et nyt hus må ikke tages i brug, før der er lavet et energimærke. Hvis energimærkningen ikke lever op til kravene i bygningsreglementet, kan din kommune kræve fejlene udbedret.
Den 1. januar 2023 trådte de nye klimakrav ind ved opførelse af nybyggeri. Klimakravene i det gældende bygningsreglement (BR18) omfatter blandt andet en maksimal CO2-udledning pr. kvadratmeter for nybyggeri, hvor grænsen er 12 kg CO2 pr. m² pr. år for bygninger over 1.000 m². Formålet med disse krav er at reducere byggeriets klimabelastning og fremme bæredygtighed i byggebranchen.
