Havens fugle i maj

Udbredelse: Grå fluesnapper er udbredt i hele Europa, det nordligste Afrika og østpå til Centralasien. Den yngler spredt over hele Danmark på lysåbne steder med træer, hvor den kan fange insekter. Fuglen ses oftest i parker, større haver og sommerhusområder.

Bolig: Reden kan placeres både i huller i træer, i buskads og nogle gange helt åbent på en stub, et espalier eller på en tagbjælke.

Den grå fluesnapper kommer til Danmark fra Afrika i maj, og den findes i hele landet, men er ret ujævnt fordelt. Nogle steder er den ret almindelig – specielt i områder med ældre haver af parkagtig karakter – men i andre egne er den nærmest sjælden.

Fuglen har ingen prangende kendetegn i sin fjerdragt, og derudover er den også stort set tavs. Alligevel er den faktisk til at få øje på, både fordi den lever på åbne steder, men også fordi den har en ret karakteristisk adfærd. I haven ser man den fx suse over græsplænen i høj fart. Fra en stolpe eller gren kaster den sig ud efter et flyvende insekt – står måske et øjeblik stille i luften på svirrende vinger – og derefter vender den så tilbage til sin udkigspost. 

Ligesom de andre fluesnappere er den eminent til at fange flyvende insekter, og den gør også brug af en klassisk fluesnapper-teknik, hvor den slår kraftigt med vingerne og vipper med halen. Denne manøvre forskrækker insekterne og får dem til at flyve op, så de kan snappes.

Grå fluesnapper kan i øvrigt være meget aggressive omkring ynglestedet og gøre voldsomme udfald mod andre fugle. Fx får husskaden en hårdhændet behandling. Fluesnapperen forfølger skaden, mens den konstant dykker mod skadens ryg og hoved og ofte også rammer den.

Udbredelse: Havesangeren er en meget almindelig trækgæst i Danmark. De skandinaviske fugle trækker til overvintring på savannen syd for Sahara, og en del af disse fugle trækker endda endnu videre sydpå til det sydøstligste Afrika. I praksis betyder det, at nogle havesangere altså har fløjet op til 16.000 kilometer frem og tilbage mellem overvintring i Afrika og din sommerhave. Ret imponerende!

Bolig: Havesangeren bygger lavtliggende reder i buske. I udgangspunktet bygger hannen faktisk flere ufærdige reder inden for territoriet. Senere udvælger hunnen så en af rederne, som herefter bliver bygget færdigt. 

I Danmark har vi besøg af havesangeren fra ankomsten fra maj, til den trækker sydpå igen i august-september.

Maj er faktisk en ret sen ankomst for en trækfugl. Men den sene ankomst betyder, at urtevegetationen i skovbunden er begyndt at skyde op, og det har havesangeren brug for. Reden bygges nemlig tæt på jorden i bingelurt eller andre urter understøttet af lidt kvas eller gamle grene i skovbunden. 

De 5 æg lægges fra først i juni, og de udruges i fællesskab på 12-14 dage. Ungerne er flyvefærdige 10-12 dage gamle, og ofte kan parret nå at lægger to kuld pr. år.

Det er typisk på grund af den smukke og kraftige sang, at man bliver opmærksom på fuglen. Den ensfarvede, brunlige sanger har nemlig et ret anonymt udseende, er derudover ret sky og finder i øvrigt sin føde i tæt buskads, hvor den er godt skjult. 

Fuglen foretrækker da også typisk løvskove med en tæt underskov, hvilket gør navnet havesanger lidt misvisende. Fuglen kan dog godt finde på at slå sig ned i ældre, tilgroede haver. Og hvis du har mindre bær- og frugtbuske som fx hyld og gedeblad, kan du også sagtens få havebesøg i løbet af sensommeren. 

Når havesangeren ikke har unger, spiser den således primært planteføde - og især bær. I ynglesæsonen lever den af insekter og deres larver samt af edderkopper.

Udbredelse: Tyrkerduen har en enestående udviklingshistorie. Fra kun at findes på det sydøstlige Balkan, blandt andet i Tyrkiet, spredte fuglen sig på få årtier til hele Europa. I Danmark dukkede de første fugle op omkring 1950, og arten bredte sig så hurtigt, at den få årtier senere var at finde over det meste af landet. 

Bolig: Tyrkerduen bygger rede, som anlægges i et tæt nåletræ eller i en busk. I enkelte tilfælde kan den også finde på at placere reden ved en bygning eller på en bygningsdel.

Bliver du en tidlig sommermorgen vækket af en vedvarende monoton kurren udenfor soveværelsesvindue, er det med stor sandsynlighed en parringslysten tyrkerdue, der er på besøg. Det kan faktisk være ret ulideligt at høre på. Særligt hvis klokken kun er halv fem! Men fuglen er i dag en helt almindelig ynglefugl herhjemme, og den foretrækker altså områder som villahaver, landejendomme, erhvervsområder, havnearealer, jernbaneterræn og parker. I centrum af større byer, i skov og på det åbne land er den derimod forholdsvis sjælden.

Tyrkerduen lever, ligesom de andre duer, af diverse plantedele og korn. Den besøger da også gerne foderbrættet og er generelt ret tillidsfuld. Derudover er duen kendt for at være særligt kærlig overfor sig mage. Som optakt til parringen spankulerer hannen rundt og kurrer højlydt, og inden selve akten sørger han altid for at nusse hende grundigt i nakken med sit næb.

Det første kuld æg lægges i marts/april. Der lægges 2 æg, og et par klarer typisk 3-4 kuld årligt med det sidste i september. De to æg udruges af både hun og han på 14-16 dage. Ungerne er flyvefærdige, når de er 18-20 dage gamle.

Ungerne fodres med den specielle duemælk, som er et ildelugtende fedt- og proteinrigt sekret, som forældrene gylper op. Det betyder, at duen, i modsætning til de fleste andre småfugle, ikke er afhængig af at fange insekter til ungerne.