Havens fugle i april

Udbredelse: Landsvalen er udbredt i næsten hele Europa. I Danmark er arten da også almindelig, og den yngler flittigt på fx gårde med husdyrhold. Specielt gårde med kreaturer er populære, men den optræder også som ynglefugl i byer.

Bolig: Landsvalen anbringer oftest sin rede indendørs i bygninger og allerhelst på steder, hvor der er husdyr. Den skålformede rede bygges af jord og ler, og den placeres ofte på en bjælke eller et andet fremspring i stalden.

Landsvalen lever udelukkende af insekter, som den fanger i luften, og den er da også en af de mest elegante fugle, vi får besøg af herhjemme. Den ankommer til Danmark i marts-april og vender først tilbage til vinterkvarterene i det sydlige Afrika i september-oktober. 

Landsvalen er den mest talrige svaleart herhjemme, og den kan kendes fra de øvrige svaler på den metalskinnende, blåsorte overside, sin rustrøde pande og ikke mindst halen med de lange ydre halefjer. Det har vist sig, at halens længde er vigtig for fuglen, simpelthen fordi den fungerer som er slags statusmarkør. Det kræver selvsagt energi at flyve med en lang hale, så en lang hale er et tegn på en god kondition, hvilket gør hanner med en ekstra lang hale mere attraktive for hunnerne. Forskning har vist, at antallet af hanner med dårlig kondition er reduceret kraftigt i de seneste årtier med det resultat, at halelængden på danske landsvalehanner i gennemsnit er blevet 10 % længere i perioden. 

Der knytter sig en del overtro til landsvalen, sikkert fordi den foretrækker at bo så tæt på os mennesker. Svalen har gennem tiden været anset for en lykkebringer. Hvor svalen byggede rede, mentes den at bringe lykke til hjemmets beboere, og det ansås for helligbrøde at slå en svale ihjel.

Udtrykket ”en svale gør ingen sommer” henviser i øvrigt til, at svalen ankommer til ynglekvarteret på meget forskellige tidspunkter.

Landsvalens rede formes som en halvskål og placeres gerne indendørs i fx staldbygninger. Fuglene er meget territoriale, og da rederne ofte placeres meget tæt - med ned til 50 cm mellemrum, har hannerne sommeren igennem kampe og skænderier, hvor de jager hinanden i luften. Landsvaler får typisk to kuld æg, mens den er på visit i Danmark. Første kuld kommer i begyndelsen af juni og andet kuld i slutningen af juli. De 4-7 æg udruges på 14 dage, og herefter fodres ungerne på reden i tre uger. 

Siden 1970’erne er svalernes antal reduceret med ca. 25%. Man mener, at det primært skyldes reduktionen af husdyrhold i Danmark. Andre forhold som tørke i vinterkvarteret og dårligt vejr på trækruten kan fra år til år betyde store variationer af antallet af fugle, der når frem til Danmark.

Udbredelse: Gransangeren er udbredt i Europa og i et bredt bælte gennem det nordlige Asien. Den yngler i stort set hele Europa på nær Sydspanien og det nordligste Skandinavien. I Danmark kan man efterhånden finde gransangeren i det meste af landet, dog med den største bestandstæthed i områder med megen blandskov, primært i Østjylland og på Fyn. Det er en trækfugl, og landene omkring Middelhavet udgør dens vinterkvarter.

Bolig: Gransangeren yngler, før løvtræerne får blade, så derfor anbringes reden ofte i stedsegrønne planter, fx lavt i grantræer eller i græstuer.

Fuglens navn er på en måde lidt misvisende. Gransangeren er nemlig ikke specielt glad for granskov, men yngler i stort set alle typer skov – og til tider også ved moser og i haver. I skovene slår den sig gerne ned, hvor træerne er høje og står lidt spredt, så der er plads til yngre træer i bunden.

Fuglen indvandrede fra syd til Danmark i 1800-tallet og har siden spredt sig til stort set hele landet. Bestanden er siden midten af 1970’erne ca. firedoblet, og fuglen er således i dag en meget almindelig art herhjemme. 

Som alle danske sangere er gransangeren en trækfugl, men den ankommer tidligere og rejser senere end de andre sangere. Den kommer således fra overvintring i Middelhavsområdet i marts og flyver først retur i oktober. Ud over ynglefuglene passerer et stort antal trækgæster også gennem landet forår og efterår.
Udseendemæssigt er det faktisk ikke en særlig karakteristisk fugl, men sangen er speciel, og det er da oftest også gennem sangen, at du opdager, at en gransanger er tæt på. Dens karakteristiske sang er et taktfast tjif-tjaf, tjif-tjaf, som i øvrigt har givet arten dens engelske navn chiffchaff.

Fuglen bygger sin rede tæt ved jorden eller sågar på selve jorden. I den overdækkede rede med sideindgang lægger hunnen seks æg fra begyndelsen af maj, og de udruges i løbet af 13-15 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 12-15 dage, og der kan godt forekomme flere kuld i løbet af en sæson.

Udbredelse: Rødstjertens udbredelsesområde omfatter Europa, dele af Asien samt afgrænsede områder i det nordvestlige Afrika. I Danmark er rødstjerten noget spredt forekommende, men den findes i hele landet. Landets højeste bestandstæthed er formentlig i Jægersborg Dyrehave nord for København, men generelt er bestandstætheden højest i det nordligste Jylland samt Øst- og Sønderjylland. 

Bolig: Rødstjerten bygger rede i huller. Fuglen foretrækker ældre løv- og blandskov, men ses også i parker og større haver med gamle træer. Endelig yngler den også i haver med egnede redekasser. Skal du have held med det, skal redekassen placeres ret højt og have fri indflyvning.

Rødstjerten er en såkaldt langdistancetrækker, som overvintrer syd for Sahara eller omkring Nilen i Østafrika. Den ankommer til Danmark i april/maj og forlader atter landet i august/september. Et stort træk af skandinaviske fugle kommer desuden på besøg i foråret frem til juni og om efteråret omkring oktober.
Er du heldig at møde en rødstjert, ser du den typisk kun i et kort øjeblik. Det kan fx være, når den fra et plankeværk eller en gren gør et lynhurtigt udfald mod et insekt – og så forsvinder igen. Er du ekstra heldig, ser du fuglen lande og foretage sin karakteristiske rysten med halen, der samtidig spredes lidt, så du tydeligt kan se den røde farve.

Rødstjerten er en faktisk en relativt ny ynglefugl herhjemme og blev første gang registreret ynglende i Vendsyssel i 1863. Siden har den så spredt sig til det meste af landet, hvor den yngler parvis i territorier. Reden placeres i et hult træ eller i en redekasse, og der lægges 5-7 æg i maj, som udruges af hunnen på 13-14 dage. Hannen er dog set hjælpe til, hvilket er højst usædvanligt for drosselfugle. Ungerne forlader reden 14-17 dage gamle. To kuld årligt forekommer, men det er ikke almindeligt.

Rødstjerten lever primært af insekter og edderkopper, og det er også den diæt, de opfostrer deres unger med. Føden fanges enten i træernes løv eller på jorden. Specielt hannen er god til at fange flyvende insekter i luften.