Spørg Bolius

Fundament til drivhus - kan jeg bruge mine marksten?

Hej Bolius

Jeg vil lave mig et fundament til et drivhus på 10m2. Jeg havde tænkt mig at det skulle ligge i frostfrit niveau 90 cm. Da jeg er sparsommelig og har mange marksten (ca 20cmx20cm) i haven, havde jeg tænkt mig at fylde disse i (uden at iblande beton) som fundament indtil 20-30 cm før jordoverfladen, støbe en 20 cm betonkant ovenpå og evt. mure et par skifter af mursten. Ville det være ok stabilt at spare betonen mellem markstenene. Hilsen Thomas

 

Kære Thomas,

Nu hvor det er din tanke at støbe en betonkant med evt. mure et par skifter på fundamentet, er det vigtigt at underlaget  for dette er fast og komprimeret hvilket jeg ikke ser muligt ved kun at bruge markstene.

Hvor vidt det er muligt at bruge nogle af stenene jævnt fordelt i en betonsokkel, for på den måde at spare lidt beton, ville jeg rette henvendelse til en fagmand og høre ad.

Nu hvor det "kun" er et drivhus, burde det være tilstrækkeligt at støbe nogle punktfundamenter. Dermed vil du også kunne spare lidt på mængden af beton.

God fornøjelse med projektet.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden