Rækkehus med fibercement. Foto: Udlånt af Ivarsson
Hvad er en facade beklædt med fibercement?
Facader af fibercementplader ses ofte i kombination med enten træ eller mursten. Sat sammen med andre materialer kan fibercement være med til at skabe kontraster og effekter.
Fibercement laves både som plader og brædder. De er fremstillet af cement, kalk, vand og fibre. Fibrene er normalt plast- og cellulosefibre. Fibrene gør pladerne stærkere og mere fleksible og forhindrer dem i at revne, når de udsættes for vind og vejr, varme og kulde samt belastninger som stød og slag.
Pladerne er produceret af forskellige firmaer og er derfor også kendt under andre navne som fx Swisspearl (tidligere Cembrit og før det Dansk Eternit), Cedral (tidligere Ivarplank) eller Etex Nordic (tidligere Ivarsson).
Facade med kvadratiske fibercementplader. Foto: Torben Klint
Hvorfor vælge en facade af fibercement?
Fibercement kan fremstilles i forskellige former og farver, og det giver arkitekter – og dig som bygherre –mange valgmuligheder, hvad angår facadens udformning. De fleste plader har en helt glat overflade, men der findes også plader med en overflade, der ligner træ eller andre former for prægning af pladerne. Pladerne produceres i mange størrelser. Nogle har mål som brædder, andre er store rektangulære plader eller små kvadratiske plader.
Fibercementplader kræver ikke vedligehold i form af maling. Vedligeholdelsen består i afvaskning. Pladerne har lang levetid, og de nedbrydes ikke af svamp og råd.
Fibercement har tidligere haft et dårligt ry, da mange har forbundet materialet med de asbestholdige fibercementplader (eternit), der blev fremstillet på fabrikken Dansk Eternit indtil slutningen af 1980'erne. Asbestholdige materialer er farlige at arbejde med, fordi der er risiko for indånding af de sundhedsskadelige asbestfibre.
Har du fibercementplader, som er opsat frem til 1990, bør du få undersøgt, om pladerne indeholder asbest. Hvis der er asbest i pladerne, må du indtil 1. januar 2025 gerne selv nedtage dem, hvis det kan gøres uden at skære, bore i eller på anden måde beskadige pladerne.
Det kan dog stærkt anbefales at få et professionelt firma til at håndtere nedtagningen, da det kræver specialiseret viden at nedrive asbest på en forsvarlig og sikker måde, så ingen risikerer at indånde det farlige asbeststøv.
Vælger du selv at udføre arbejdet, skal du – også som privatperson – følge de gældende regler for asbestarbejde.
Fibercementplader opsat efter 1990 indeholder ikke asbest. I dag bliver de fremstillet med cellulose- og plastfibre, som ikke er sundhedsskadelige.
Nye regler: Kun autoriserede virksomheder må nedrive asbest
Med en ændring af arbejdsmiljøloven har Folketinget vedtaget en ordning, som stiller krav om, at nedrivning af asbest kun må udføres af virksomheder, der er autoriserede på området.
Det betyder, at private boligejere fra 1. januar 2025 ikke længere selv må nedrive asbestholdigt materiale, fx et asbesttag, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader.
Overtrædelse af reglerne kan medføre bødestraf for både virksomheder uden autorisation og private.
Reglerne om autorisationsordningen træder i kraft 1. juli 2024, og virksomheder får derefter 6 måneder til at indrette sig efter ordningen og søge om at blive autoriseret. Det betyder, at selve kravet om autorisation træder endeligt i kraft 1. januar 2025.
Læs mere om de nye regler på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Nogle mener, at fibercement kun er egnet til industri- eller kontorbyggeri på grund af det rå udseende. Fibercementplader fremstilles i dag i mange nye farver og med forskellige overflader, så udseendet behøver ikke være så råt som tidligere, og de anvendes efterhånden også tit til enfamiliehuse.
Hvor er fibercementplader til facader bedst egnet?
Fibercementplader kan bruges til alle typer facader, men er specielt egnet til steder, hvor det er svært at komme til at male, da de ikke kræver særlig meget vedligeholdelse.
Nogle af de nye fibercementprodukter skal ligne træ og kan anvendes i stedet for træ, hvis man ønsker en ”træfacade” uden træets krav til vedligeholdelse. Pladerne kan anvendes alle steder, hvor du ellers ville vælge træbeklædning. Man skal blot være opmærksom på, at fibercementprodukterne ikke patinerer eller ældes som træ.
Fibercementplader på hele facaden er også godt til boliger, hvor der ønskes et minimalistisk eller stramt udtryk.
Ligesom på andre facader kan der dannes alger på nordvendte facader, men de kan børstes eller vaskes af.
Træ og fibercement i samspil på facade. Foto: Lisbeth Holten.
Fibercementpladerne sættes op på lægter eller lister beklædt med gummi. Lægterne/listerne skal sikre, at der er et ventileret hulrum bag pladerne. Bag listerne placeres vindpap eller et andet vindstoppende materiale. Resten af ydervægskonstruktionen består af et skelet af træ eller stål med isolering imellem. Inderst monteres typisk en dampspærre og en indvendig beklædning af gips.
Hvilke fordele og ulemper er der ved facader af fibercement?
Der er delte meninger om brugen af fibercementplader. Nogle synes, at materialet er smart, fordi det ikke skal males, og det er nemt at vedligeholde. Andre er knap så positive, da de forbinder materialet med kontorbygninger eller industri, ikke med enfamiliehuse.
Fordele ved fibercement
- Plader og brædder af fibercement er tynde, så hele ydervægskonstruktionen kan blive meget tynd og fylde ganske lidt, omkring 31 cm. Til sammenligning er en ydervæg med træbeklædning ca. 37 cm tyk og en murstensvæg ca. 41 cm.
- Det er et stærkt materiale trods den begrænsede tykkelse.
- Materialet vejer ikke meget.
- Materialet er ikke organisk og rådner derfor ikke.
- Materialet kan ikke brænde.
- Materialet tåler vind og vejr.
- Materialet er nemt at montere og afmontere.
- Materialet kan nemt skæres til i ønskede mål.
- Materialet er ikke sundhedsskadeligt, da det er fremstillet af cement, cellulose- eller plastfibre og kalksten.
- Materialet kan genbruges.
- Materialet kan fås i mange farver og udformninger.
- Det er forholdsvis billigt.
Ulemper ved fibercement
- Når fibercementplader eller -brædder går i stykker, skal de udskiftes, de kan ikke repareres. Hvis en plade eller et bræt skiftes ud, vil der sandsynligvis være en farveforskel på gamle og nye plader/brædder.
- Er pladerne ikke gennemfarvet, kan malingen skalle af, og det giver et lidt nedslidt udseende.
- Materialet patinerer ikke som fx træ.
- Produktionen af fibercementplader er som udgangspunkt ikke særlig bæredygtig. Der udvikles dog hele tiden på metoder til at mindske CO2-forbruget.
- Nogle mennesker forbinder materialets udseende med industribygninger.
Hvornår er fibercementplader til facaden en god idé?
Da fibercementplader er den udvendige beklædning på en let ydervæg, skal du tage stilling til, om du vil anvende pladerne som et alternativ til fx træbeklædning. Når du står i en af følgende situationer, skal du træffe beslutningen, om du vil anvende fibercementplader:
Når du bygger nyt hus
Skal du bygge nyt hus, skal du tage stilling til, hvilken ydervægskonstruktion du vil anvende. Når du så har valgt en let facade, skal du vælge facadebeklædningen til den lette facade. En overflade af fibercementplader kombineres ofte med andre materialer, som fx træ eller mursten, så der opstår kontraster, og fordi man ofte anvender lette facader under fx vinduer.
Når du bygger til eksisterende hus
Skal du lave en tilbygning til dit hus, kan tilbygningen bygges med en let ydervæg med en facade af fibercement. Du får dermed en tilbygning, som kan stå i kontrast til den eksisterende bygning. Det kan være en god løsning, hvis det er svært at lave en tilbygning, som ligner det eksisterende hus.
Ændre på eksisterende hus
Skal du efterisolere dit hus udvendigt, er en beklædning af fibercement en relevant facadeløsning, da pladerne ikke fylder ret meget i tykkelsen. Man skal dog huske, at der skal være ventilation på bagsiden af fibercementpladerne.
Hvad koster en facadeoverflade af fibercementplader?
En facade af fibercementplader er relativt billig. Prisen på selve facaden afhænger af typen af fibercementplader eller -brædder. Nogle plader kræver mere arbejdstid at montere end andre. Generelt kan man sige, at jo mindre plader, des mere arbejdstid.
Opsætning af plader af fibercement koster omkring 850 kr. pr. kvadratmeter, hvor materialeprisen alene er omkring 590 kr. pr. kvadratmeter. En hel ydervægskonstruktion med isolering, indvendig beklædning m.v. og fibercementplader yderst koster omkring 3.700 kr. pr. kvadratmeter (2024).
Hvor længe holder en facade af fibercement?
Der gives normalt 15 års garanti på fibercementplader, men pladerne kan ofte holde længere. Man forventer, at levetiden er omkring 50 år. Man kan flere steder i byggeriet stadig se plader, der holder 60 år efter de er sat op – det vil som regel være plader med asbest, der typisk holder længere end plader uden.
Hvordan vedligeholder du en facade af fibercement?
Fibercementplader er nemme at vedligeholde. Materialet kan klare al slags vejr, men vil i mindre grad påvirkes af forurening i luften og gradvis ændre farve. Fibercement kan børstes af for skidt eller evt. vaskes. En gang om året bør du gennemgå facaden:
- Det er vigtigt at kontrollere, at pladerne eller brædderne er skruet ordentligt fast, og at der er god ventilation bag dem.
- Du skal sikre dig, at der ikke er snavs langs siderne, som lukker for ventilationen bag pladerne.
- Du skal feje spindelvæv og planterester væk.
- Du skal stramme eventuelle løse skruer.
Du kan læse mere om vedligeholdelse på producenternes hjemmesider, hvor du også kan få inspiration til nye eller eksisterende facader.
