Sådan vælger du ydervægge til dit hus

Vejrbestandig

En ydervæg skal afvise regn, så der ikke trænger vand ind i væggen, og den skal kunne modstå solens stråler. Det er som regel ydervæggens yderste lag, der har den funktion, dvs. det, der kaldes facaden eller klimaskærmen.

Varmeisolerende

Ydervæggen skal isolere mod kulde som kommer udefra, så væggen føles behagelig varm på indersiden. Hvis væggen er godt isoleret, bruges der mindre varme på at holde en behagelig temperatur i huset. Om sommeren vil ydervæggene med isolering ligeledes holde varmen ude af huset, så der ikke sker overophedning indenfor.

Lydisolerende

Ydervæggen skal være lydisolerende, så lyde udefra ikke virker forstyrrende inde i huset. Støj kan have en påvirkning til et dårligt helbred.

Vindtæt

Ydervæggen skal være vindtæt, så vind ikke trænger ind i huset. I et muret hus er isoleringen beskyttet af ydermuren. I et hus med en let ydervæg, fx. af træ, er isoleringen beskyttet af vindpap på ydersiden under træbeklædningen.

Bærende og stabiliserende

Ydervæggen skal kunne bære tagkonstruktion eller en førstesal. Desuden skal ydervæggen sammen med husets indervægge og andre konstruktioner medvirke til at stabilisere huset, når det blæser ind i facaderne og gavlene.

Brandsikker

Ydervæggen skal ifølge bygningsreglementet være brandsikker i minimum 30 minutter. Det vil sige, at ydervæggen skal kunne modstå brand i 30 minutter uden at bryde sammen

Let at vedligeholde

Når du vælger husets ydervæg, skal du tage stilling til, hvilke materialer facaden skal bestå af. Facadebeklædningen er en del af husets klimaskærm, som beskytter bygningen mod regn, vind, frost og varme. Det er ofte husets klimaskærm, der skal vedligeholdes. 

Vælger du en træbeklædning til din facade, skal du med nogle års mellemrum sørge for træbeskyttelse af træet. Følg altid leverandørens anvisninger.

Vælger du mursten er der minimal vedligeholdelse. Her det vigtigt 2 gange om året at kigge mursten og fuger efter for evt. revner/skader. 

Hvilke typer ydervægge findes der?

Der findes 3 typer ydervægge:

• Lette ydervægge - typiske for træhuse.
• Tunge ydervægge - typiske for murstenshuse.
• Ydervægge af blokke i hele væggens tykkelse (monoblokke).

Lette og tunge materialer kan kombineres på mange måder.

Hvad karakteriserer de 3 typer ydervægge?

Lette ydervægge - typiske for træhuse

Facaden på lette ydervægge kan se ud på forskellige måder. Det mest almindelige er:

• Beklædning af brædder, der enten står lodret eller ligger vandret.
• Puds, enten på underliggende plader eller direkte på isoleringen.
• Beklædning af fibercementplader.

De mere ualmindelige er:

• Beklædning af glasplader.
• Beklædning af metalplader.

Tunge ydervægge - typiske for murstenshuse

Tunge ydervægge er kendetegnet ved, at den bærende del af væggen er tung og består af enten en muret væg (teglsten), en gasbetonvæg (porebeton), en væg af lecabeton (letklinkerbeton) eller en væg af betonelementer. 

Facaden på tunge ydervægge kan se ud på forskellige måder. De mest almindelige er:

• Blankt murværk, dvs. at murstenene ikke er overfladebehandlet, og der er fuger af mørtel mellem dem.
• Filtset, sækkeskuret eller vandskuret, hvor murstenene har fået et tyndt lag mørtel.
• Puds, hvor murstenene ikke kan ses igennem pudsen, som består af et lag mørtel, ca. 1 cm tykt.

Ydervægge af blokke i hele væggens tykkelse (monoblokke)

En ydervæg af blokke i hele væggens tykkelse er ikke på samme måde som en let og en tung ydervæg delt op i lag. Det er hele blokken, der udgør den bærende del af ydervæggen, og som samtidig isolerer. I Danmark bruges typisk 3 slags monoblokke:

• Gasbetonblokke.
• Blokke af tegl med lodrette hulrum eller isolerede hulrum.
• Hule flamingoblokke, hvor der er støbt beton i hulrummet.

Facaden på huse opført af blokke er oftest pudset, men kan i princippet have alle mulige andre tynde facadebeklædninger, fx:

• Træbeklædning.
• Beklædning med fibercementplader.
• Klinkebeklædning.
• Naturstensbeklædning.

Hvornår skal du vælge ydervæg til dit hus?

Der er 3 situationer, hvor du som husejer skal vælge ydervæg, nemlig når du skal:

• Bygge nyt hus.
• Bygge til eksisterende hus.
• Ændre på eksisterende hus.

Bygge nyt hus

Hvis du skal bygge et nyt hus, er husets ydervæg noget af det første, du skal tage stilling til.

Kig i lokalplanen for at finde ud af, hvilke bestemmelser der er gældende netop i jeres boligområde. Ofte er der i lokalplanen defineret, hvilken type facade og farve huset skal have. 

Du kan lade dig inspirere ved at kigge på huse i fx lokalområdet, nettet og boligmagasiner. 

Bygge til eksisterende hus

Ydervæggen har også betydning for tilbygningens facade - skal den fx være af samme materiale, som det eksisterende hus' facade, eller skal den være helt anderledes, men stadig fungere i samspil med det eksisterende hus?

Ændre på eksisterende hus

Valget af ydervæg har også betydning for valg af facade. Hvis du vælger den oprindelige facade, vil der normalt være en lille farveforskel, da den nye facade ikke har været udsat for påvirkninger fra vejret og forurening i luften ligesom den oprindelige facade.

Hvad er vigtigt at tænke på, når du skal vælge ydervæg?

Der er flere forhold, du skal overveje, når du skal vælge ydervæg til dit hus.

• Husets udseende
• Hvilken del af ydervæggens materialer, holder regn og fugt ude?
• Hvor godt holder ydervæggen på varmen?
• Hvor tæt er ydervæggen?
• Hvordan varmeregulerer ydervæggen?
• Hvor godt lydisolerer ydervæggen?
• Hvordan brandsikres ydervæggen?
• Hvordan gøres væggen glat på indersiden?

Hvordan ser huset ud?

Selvom du ønsker en bestemt type facade, er der flere muligheder for, hvordan resten af ydervæggen konstrueres. Hvis du gerne vil have et hus beklædt med brædder, kan den inderste del af ydervæggen godt være en tung konstruktion af fx. mursten eller letklinkerbeton.

Den modsatte opbygning hvor du har en muret væg udvendigt og en let konstruktion af gips på et træskelet indvendigt, er også en mulighed. Begge disse typer ydervægge er dog atypiske.

Hvilken del af ydervæggen holder regn og fugt ude?

Den yderste del af væggen - facaden - skal kunne afvise vand, så det ikke trænger ind i konstruktionen. Hvis det er en let ydervæg beklædt med træ, er det træværket, der holder vandet ude.

I et muret hus er det den yderste mur (formuren), der har denne funktion. I et hus af monoblokke er det den udvendige puds, der afviser vandet.

Hvor tæt er ydervæggen, og hvor godt holder ydervæggen på varmen?

Jo bedre en ydervæg er isoleret, jo mindre varme forsvinder der ud igennem væggen. Det er derfor væsentligt at få ydervæggen isoleret, så man overholder kravene i bygningsreglementet.

Varmetabet opgøres som en U-værdi. Jo mindre ydervæggens U-værdi er, jo bedre holder husets ydervægge på varmen. Ydervæggens tæthed har også betydning for, hvor godt huset holder på varmen.

Det er især ved konstruktionernes samlinger, at tætheden er afgørende - eksempelvis ved hjørner, hvor ydervæggen støder op til gulve, lofter og vinduer, samt omkring alle installationer.

Hvordan varmeregulerer ydervæggen?

Tunge materialer er med til at holde huset køligt om sommeren, da en del af varmen optages i væggene, så huset ikke så nemt bliver ulideligt varmt. Tunge konstruktioner har nemlig en højere densitet og masse, hvilket gør at varmen absorberes og akkumuleres i længere tid.

Hvor godt lydisolerer ydervæggen?

Generelt kan man sige, at jo tungere og tykkere husets ydervæg er, jo bedre isolerer den for lyde udefra. Tunge ydervægge af mursten og letbeton lydisolerer betydeligt bedre end en let ydervæg af fx træ, som kun har gipslaget og beklædningen til at lydisolere. Isoleringen inde i væggen medvirker også til at dæmpe lyd.

Hvordan brandsikres ydervæggen?

En let ydervæg sikres mod brand med beklædning af gips, mens en tung ydervæg er brandsikker i sig selv, da mursten og letbeton ikke kan brænde. I vægge af gasbeton- eller teglblokke brandsikrer det tunge materiale konstruktionen.
Flamingoblokke skal pudses udvendigt og indvendigt af hensyn til brandfaren, da flamingo kan brænde.

Hvordan gøres væggen glat på indersiden?

En let ydervæg afsluttes som regel med gipsplader på indersiden (inde i huset). De er relativt nemme at gå til, når der skal spartles og males.

En tung ydervæg pudses på indersiden, hvis den er muret. Den kan nøjes med en fuldspartling, hvis den er af letbeton. Oven på pudsen eller spartlen kan der males og tapetseres.

En væg af monoblokke af gasbeton kan man nøjes med at spartle, mens en væg af teglblokke eller flamingoblokke skal pudses på indersiden.