Får vi en kold eller varm vinter?

Temperaturen udenfor i løbet af vinteren kan blive afgørende for, hvor meget varme du kommer til at bruge i din bolig. Men hvordan bliver vinteren?

Ifølge DMI’s nyeste måneds- og sæsonprognoser ser den første del af fyringssæsonen ud til at blive mildere end normalt. I november vil vejret ifølge prognoserne blive mest mildt, ustadigt og vådt, mens temperaturerne i december også tegner til at blive lidt højere end normalt. 

Varmeregning kan blive dyr

Ifølge DMI kan blot små ændringer i prognoserne dog ændre på det.

– Det tyder jo på en normal dansk vinter, hvor vejret og temperaturen kan skifte meget. Men priserne på energi til opvarmning af boligen, især for boligejere med gasfyr, er ligesom sidste vinter stadig forbundet med usikkerheder. Det er svært at sige noget generelt om størrelsen på varmeregningen, da det jo afhænger af opvarmningsform, men mange vil opleve højere regninger, men nok ikke så høje som sidste år, siger fagekspert i Videncentret Bolius, Henrik Bisp.

Gode vaner kan spare varme

Han fortsætter:

– Den gode nyhed er dog, at vi sidste år kom godt i gang med de gode vaner, der kan sikre en lavere varmeregning. Det giver behov for en mindre energiproduktion, og det kan i perioder have en positiv indvirkning på prisen, fordi vi så kan klare opvarmningen og reducere behovet for gas. Det kan forhåbentlig aflæses i de kommende kvartalsafregninger.

– De gode vaner skal vi gerne tage med os ind i den kommende vinter, hvor vi forventeligt vil se de samme svingende prisniveauer på opvarmning. Og så kommer vi nok til at skulle justere mere på termostater og varmekilder hen over vinteren for at tilpasse os henholdsvis kolde og milde dage.

Sådan sparer du på varmen i vinter

Her er Henrik Bisps bedste råd til at spare på varmen hen over vinteren:

• Find den rette balance mellem komfort og ’ofring’ – forvent ikke at gå rundt i t-shirt indenfor i januar måned, som du måske har gjort de andre år. Men udvælg måske 1-2 steder, hvor du ikke vil gå på kompromis med komforten, så det hele ikke bliver for surt.
• Skru ned for varmen i hele boligen, men ikke for langt ned. Der skal være minimum 18 grader i alle rum. Ifølge SparEnergi.dk kan du ved at sænke temperaturen én grad spare fem procent på varmeforbruget.
• Tag kortere bade. 20-30 procent af boligens varmeforbrug går til opvarmning af vand, heriblandt familiens brusebade.
• Opsæt et termometer i et eller flere rum i boligen. På den måde kan du bedre lære husets varmeanlæg at kende – hvad betyder det fx for rumtemperaturen, at du skruer termostaten ned fra 3-4 til 2-3? Vær opmærksom på, at det tager tid for boligen at gå fra 22 til 19 grader, så finjuster løbende og giv det lige et par dage, inden du konkluderer noget.
• Justér boligens varmeapparater efter vejret udenfor. Hvis der er 8-10 grader udenfor, eller solen skinner kraftigt ind af de store vinduespartier, har du måske ikke behov for at stille termostaten automatisk på 3-4, men kan skrue lidt mere ned. Har du gasfyr, kan du måske skrue lidt på fremløbstemperaturen for at få en besparelse.