Er det en iglo eller en kirke? Nej, det er Mette og Erlings runde hus

Hvem bor her: Mette Hanfgarn, 66 år, tidligere diakon på et forsorgshjem, og Erling Vilstrup, 79 år, tidligere radiomekaniker og underviser. 
Hvilken slags hus: Huset er en såkaldt dome og opført i årene 2013-2016. 
Hvor mange m2: Det er 120 m2 i grundplan plus en hems på 40 m2. Der er et soveværelse og et badeværelse plus en ekstra soveplads på hemsen. Udendørs er der en sauna og et drivhus. Grunden er på 2,8 hektar, hvoraf en del er lånt ud til en landmand i området. 
Pris: 1,8 millioner kr. for huset inklusive grund. Arbejdstimerne er ikke inkluderet i prisen, da Erling Vilstrup har stået for det meste af byggeriet selv.

Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus ... som ikke ligner det skæve bondehus fra den gamle sang.

Men vejene bugter sig ganske rigtigt ved Grønderup på det sydlige Fyn, hvor der er mange klassiske gårde og hyggelige landhuse. Men et sted mellem lysegrønne trætoppe og lilla syrenhegn ser man tydeligt et meget anderledes hus fra landevejen.

Er det en iglo?

Er det et observatorium?

Er det en kirke?

Huset får i den grad både forbipasserende cyklister og bilister til at sagtne farten, kan ejerne fortælle.

– Én mente, at huset lignede en halv fodbold. Den er da meget god, siger den ene halvdel af ejerparret, Erling Vilstrup, med et grin. 

Hans kone, Mette Hanfgarn, smiler. De har hørt det meste og synes, det er hyggeligt med interessen for deres specielle, kuppelformede hus.

– Det er da dejligt, når folk spørger interesseret til vores hus. Og vi fortæller gerne, siger Mette. 

Når man træder ind i køkkenet og stuen, som går ud i ét, fornemmer man straks, at noget er anderledes. Det gælder lige fra den imponerende loftshøjde under den store kuppel over de trekantede ovenlysvinduer med kig til hvide skyer og til de harmoniske farver, som parret har valgt til væggene. 

Det er også dejligt at trække vejret i huset, som har et skønt indeklima. Ifølge parret skyldes det leret, som huset er pudset op med.

– Vi har en ven, som har fået to nye lunger. Når han er her, kan han trække vejret meget friere end derhjemme. Det er da sigende, mener Erling.

Ville flytte tilbage til Fyn

Mette og Erling boede på en landejendom i Hersom ved Viborg i 25 år. De var glade for at bo i området, men de vidste også, at når de nærmede sig pensionsalderen, ville de tilbage til Fyn, hvor de begge er født.

I flere år kørte de rundt i det sydfynske for at kigge på huse og grunde, som kunne passe til deres ønsker. Ingen af dem kan sige med sikkerhed, hvad der gav dem inspirationen til at bygge et hus med runde former frem for de klassiske fire hjørner. 

– Det kom til os, ler Mette. 

Så uddyber hun, at de søgte på nettet efter træhuse og stødte på et rundt træhus af amerikansk oprindelse. Det tændte gnisten i dem. De undersøgte sagen grundigt og fandt ud af, at ville de have en såkaldt dome, kunne det købes som samlesæt i USA. Det afskrækkede dem i første omgang, at en 40-fods container skulle skibes hele vejen til Danmark.

– Det er selvfølgelig ikke det mest bæredygtige med så lang transport. Men der var så meget, der opvejede den ulempe, siger Mette.

En dome (på fransk: kuppel) er en kuppellignende bygningskonstruktion, der ingeniørmæssigt og konstruktivt kan udføres ved mindst muligt brug af materialer. Den følger de konstruktionsmæssige love og derved dannes den form, der fordeler kræfterne, så den bliver stabil uden overflødige kontraktioner eller materialeforbrug. Den får mindst mulig overflade i forhold til rumfang, og det betyder, at den får et mindre varmetab.

I Danmark findes dome huse især i økologisk byggeri i økolandsbyer og i Christiania. 

Hun nævner, at materialerne er naturmaterialer som træ og ler, og at et rundt hus har 70 procent mindre overflade og dermed en mindre udstråling af varme. Dermed mener parret, at deres CO2-aftryk samlet set bliver mindre. 

Desuden er det en fordel, at varmen cirkulerer rundt i huset og bliver udnyttet bedre end i et almindeligt hus, hvor varmen stiger op mod loftet. 

– Vi har installeret en brændeovn, men bruger den faktisk aldrig, fordi det bliver for varmt, siger Erling.

Dome hus var byg selv

En vinterdag i 2013 ankom den enorme container med alle de materialer, som skulle blive til parrets hus. Sammen med materialerne kom der en manual på bare 20 sider, og så var det ellers at gå i gang for Erling.

Han har ikke har nogen håndværkerfortid, men elsker at bygge, skrue og samle. Han allierede sig dog med en murer, som skulle mure fundamentet op i lecatermblokke. 

- Amerikanerne bygger ned til jorden i træ, men det tør jeg ikke på grund af det fugtige danske vejr, lyder det fra Erling, som har samlet tusindvis af træstykker i douglasgran til kuplens skelet. 

Han husker den dag, hvor kuplen skulle sættes på fundamentet. Passede det nu 100 procent? 

– Det var lidt nervepirrende, men det gik så fint, husker han og ser lettet ud bare ved tanken.

Det tog 3 år at samle domehuset

Skelettet er blevet fyldt med krydsfiner og træfiber og beklædt med en diffusionsåben dug, hvor fugt kan trænge igennem. Isoleringen, som er træfiber­uld, er sprøjtet ind mellem lagene. Til sidst er der blevet klinet ler på.

Taget er beklædt med shingles. Det er afrundede tagpapplader, som lapper ind over hinanden.

Alt i alt har processen taget tre år, men kunne naturligvis være gået hurtigere, hvis parret havde valgt at bruge håndværkere. 

– Det er skønt at bygge selv, selvom det er tungt fysisk og temmelig tidskrævende. Men vi havde jo ikke noget at skynde os efter, konstaterer Erling.

Mette er dog af en lidt anden mening, for mens byggeriet stod på, boede de i en skurvogn:

– Jeg blev så glad, da jeg kunne rykke ind i et rigtigt køkken. Man bliver så taknemlig.

I 2016 tørrede den sidste kvadratmeter med lermaling på væggene inden døre, og Mette og Erling kunne endelig flytte deres møbler ind. 

Indretning i et rundt hus kan måske virke udfordrende, men parret synes ikke, at det har været et problem overhovedet. Flere møbler står ikke ind til væggen, men er placeret lidt ude eller midt i rummet med plads omkring. Og på grund af loftshøjden er der plads til et juletræ på hele otte meter. Det sidste får Erling til at smile:

– Sidste jul måtte mit barnebarn op på hemsen for at sætte stjernen på.

Ligesom sin hustru er han lykkelig for at bo i huset og kan godt forstå de mange henvendelser fra andre, der kunne tænke sig at bo sådan. Desværre er det parrets oplevelse, at mange strander med idéen, da banker og kreditforeninger ikke er så vilde med at låne penge ud til runde huse.

– De får den forklaring, at det jo ikke er et hus, siger Erling med et lille suk. 

- Vi ønsker ikke at sælge

Personligt har det ikke været et problem for parret, da deres hus er finansieret ved hjælp af midler fra salget af deres ejendom i Viborg. De har ikke fået huset vurderet af en ejendomsmægler, selvom det måske kunne interessere dem, hvad de kunne få for det. 

- Næh, vi ønsker ikke at sælge. Det er ikke til at vide, hvad vi finder på om nogle år. Men lige nu er det bestemt ikke aktuelt. Vi har det så dejligt her, lyder det samstemmende fra parret i det runde hus.