Er det almindeligt at kommuner giver vidtrækkende dispensationer for bygninger - og er det lovligt?

Kære Bente

Jeg kan sagtens både fornemme og forstå din frustration. De bebyggelsesregulerende bestemmelser har overordnet til formål, at sikre hensigtsmæssige bebyggede forhold – herunder at man som nabo kan have en begrundet forventning om de bebyggede forhold på nabogrundene.

Bestemmelserne i BR10, kap. 2.2, fastlægger byggeretten for de ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne. Kommunen kan således ikke nægte at godkende forhold omkring et byggeri, når disse forhold opfylder de relevante betingelser i kapitlet, f.eks. om bebyggelsesprocenter, etageantal, højde- og afstandsforhold.

Hvis et byggeri ikke overholder byggeretten, skal kommunen i stedet foretage en såkaldt helhedsvurdering af byggeriet i henhold til de generelle kriterier i kap. 2.1. og de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap. 2.3.

Der er således ikke tale om, at kommunen skal dispensere fra bestemmelserne - kommunen er derimod forpligtet til at foretage en konkret helhedsvurdering. Dispensation anvendes i de sammenhænge, hvor der i lovgivningen ikke er et forbud og hvor du får lov alligevel , men helhedsvurdering anvendes i de tilfælde, hvor man går ud over det man har ret til (men hør lige…i praksis er det jo det samme).

Det fremgår af vejledningen, at kommunerne i deres helhedsvurdering skal foretage en samlet vurdering af  ”bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til grundstørrelse, bebyggelsesprocent, afstands- og højdeforhold, etageantal, samt de ubebyggede arealers indretning. Dette sker, efter de generelle kriterier under hensyn til hensigtsmæssigheden af bebyggelsens omfang i forhold til anvendelse, at bebyggelsen svarer til det sædvanlige for et område, og at bebyggelsen og dens omgivelser sikres tilfredsstillende lysforhold og sikres mod væsentlige indbliksgener”.

Det fremgår således, at kommunernes helhedsvurdering i meget høj grad er baseret på en skønsmæssig vurdering, hvorfor afgørelsen også blive skønsmæssig. Uden at kende til hverken den konkrete sag eller den pågældende kommune vil jeg blot bemærke, at den enkelte sagsbehandler træffer en samlet afgørelse, som dels bygger på bygningsreglementets generelle kriterier og dels ud fra administrative retningslinier og politiske delegationer.

For mig at se har kommunen i dit tilfælde været særdeles rundhåndet i deres helhedsvurdering og givet naboen lov til noget mere end hvad man normalt vil se i sommerhusområder. Hvis kommunen har udøvet et skøn, som ikke er meget velbegrundet i henhold til reglerne i bygningsreglementet om helhedsvurdering kan det have vidtrækkende konsekvenser i forhold til præcedens. Hvis der i afgørelsen ikke er henvist til specifikke forhold - som begrunder helhedsvurderingen - er kommunen forpligtet til at lade alle andre borgere opnå de samme tilladelser!!

Mit korte svar er således, at kommunerne har gode muligheder for, at meddele selv meget vidtrækkende tilladelser til naboens byggeri.

I relation til din klage statsforvaltningen vil jeg anslå, at deres afgørelse vil komme til at lyde: Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til en kommunes skønsmæssige afvejning af lovlige og saglige kriterier, men kan alene tilsidesætte en kommunes skøn, hvis der i skønnet indgår ulovlige eller usaglige kriterier. Statsforvaltningen kan således alene tage stilling til, hvorvidt skønnet er udøvet i overensstemmelse med lovgivningen og dermed inden for rammerne af det skøn, der i lovgivningen er tillagt kommunen. Statsforvaltningen kan ikke ændre kommunens afgørelse, blot fordi vi måtte have den opfattelse, at man skulle have vurderet den konkrete situation anderledes.