Spørg Bolius

Emhætte med kulfilter

Jeg bor i stueetagen i en gammel ejendom.

Tidligere køkkener i ejendommen var små, så mange har valgt at udvide/flytte deres køkkener. Jeg flyttede selv mit køkken for ca. 20 år siden. Jeg har haft en emhætte med kulfilter, da tidligere træk til emhætte ligger over 5 meter fra køkkenet - med adskillige buk undervejs, hvis jeg skulle benytte mig af trækket, så jeg har hørt, at suget alligevel ikke vil kunne fungere optimalt med denne føringsvej.

Min ejendom vil naturligvis ikke have, at alle borer ud igennem væg og fører deres udtræk igennem ejendommen og med rør over tag i en 3 etages ejendom. Men er det nok med en emhætte med kulfilter?

Det har for så vidt fungeret fint hos både naboer, overbo og jeg selv. Jeg vil være ked af at skulle flytte mit køkken tilbage i et lille lukket rum, hvis det ikke er en 'lovlig installation' at have en emhætte med kulfilter.

Det ville ikke blive betragtet som en lovlig installation i dag. Men regler der er i dag for nyopførsel, er ikke nødvendigvis de regler der gælder for noget der allerede er etableret.
I dagens bygningsreglement står der "I køkkener er der krav om, at der skal være emhætte med udsugning over kogepladerne og afkast til det fri. Dette krav vil altid være gældende, når der etableres kogeplader i en bolig. Emhætter med recirkulation vil normalt ikke opfylde dette krav, herunder også recirkulationsemhætter med kulfilter" BR18 (bygningsreglementet.dk)
 
Og det skyldes at der ikke tilføres frisk luft til boligen. Nye undersøgelser peger sig derudover på at de fleste emhætter med kulfilter renser meget dårligt. Det kræver en god emhætte og meget grundig vedligehold og rens af filtre, hvis luften skal renses fornuftigt.
 
Så... jeg tænker i rent lovmæssigt fint kan fortsætte med jeres nuværende udgave, men vær omhyggelig med at få den renset og vedligeholdt. Og sørg så også for en grundig udluftning efter madlavning, så du får den fugt og partikler ud, som emhætten ikke fanger. Skal man åbne vinduet, når man laver mad og bruger emhætte? (bolius.dk)

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden