Eksotisk inspiration til drivhuset

Ananas har været kendt i Danmark i mange hundrede år, og fra 1700-tallet har man fx dyrket den i de kongelige væksthuse på Rosenborg og Frederiksberg Slot. Det er en enkimbladet plante med stive, spidse blade, der gror i roset og kan blive op til en meter lange. Frugterne dannes i toppen af en stilk, der vokser op midt i bladrosetten.
Frugten stammer fra Brasilien og Paraguay, hvorfra Christoffer Columbus og hans folk bragte den med tilbage til Europa. Det høje indhold af C-vitamin, som beskyttede sømændene mod skørbug, gjorde frugten populær. Man fandt hurtigt ud af, at det var nemt at få ananas til at gro, hvis den var under glas og beskyttet mod frost.

Dyrkning: Find en god, stor ananas med en pæn og frisk grøn top hos grønthandleren. Toppen skal forsigtigt lirkes eller drejes af, så du får det hele med. De nederste blade fjernes forsigtigt ved at trække dem ud og nedad, så du får et bart stykke på toppens stamme på cirka tre cm. Nogle gange er der allerede begyndt at dannes rødder mellem de nederste blade i rosetten, så du skal passe på ikke at beskadige rødderne.
Toppen plantes herefter i en potte med meget fugtig jord, så hele den afbladede del af stammen er dækket. De første par uger skal jorden holdes meget fugtig. Efterhånden kan du spare mere på vandet. Planten må dog ikke tørre helt ud.
Når ananasplanten har fået rigtig fat, skal den stå lyst – gerne i direkte sol. Drivhuset er det ideelle sted i sommerhalvåret. Har du ikke et frostfrit drivhus eller udestue, må planten ind i vindueskarmen, når der er udsigt til frost.

Høst: At dyrke ananas kræver tål­modighed. Der vil nemlig gå to-tre år, før du kan  nyde smagen af hjemmedyrket frugt.

Botanisk set er frugten på auberginen et bær, men vi betragter den som en grøntsag. Selve planten bliver fra 50 til 150 cm høj, alt efter sort og vækstforhold, og den får smukke lavendelblå eller hvide blomster.

Det er en fascinerende oplevelse at se en aubergine vokse sig stor og smuk i ens eget drivhus, og planten er faktisk heller ikke særlig svær at have med at gøre.

Dyrkning: Det tager cirka 80 dage at dyrke auberginer fra frø til høst, så det første råd må være at begynde i god tid. I praksis vil det sige, at frøene sås i februar-marts i såmuld i små potter eller bakker. Stil dem et varmt sted, fx i vindueskarmen, og gerne meget lyst.

Når planterne er cirka 10 cm høje, flytter du dem til større potter med almindelig plantejord. Hold jorden let fugtig, og lad dem stå ved almindelig stuetemperatur, indtil du kan tage dem ud i drivhuset engang i maj. En tommelfingerregel er, at temperaturen i drivhuset ikke må være under 15 grader hele døgnet. På den måde kan du være sikker på, at auberginen ikke får kuldechok.

Planterne er selvbestøvende, og det er flerårige planter. Med lidt held kan du således få dem til at overvintre i en krukke indenfor, hvor der er lyst og ikke for koldt.

Høst: Alt efter hvilken sort af auberginer du har valgt, er de klar til høst fra slutningen af juli til midt i august. En aubergine er moden, når dens skal skin­ner, og den virker fast. Hvis skindet er blevet mat, er det et tegn på, at frugten er blevet overmoden. Og er det sket, er den blevet hul indeni og har dannet frø. Den overmodne aubergine er bestemt ikke lækker at spise. Men til gengæld kan du så høste frø fra den og på den måde lave dine egne auberginefrø til året efter.

Flere og flere drivhusfolk har fået øje på dette skønne frugttræ. For ikke nok med at det faktisk kan give overraskende mange lækre frugter. Træet kan også være med til at beskytte andre og mere følsomme planter mod solen. Samtidig er ferskentræet også noget af det allerførste, som blomstrer – nemlig i april – hvor det får et væld af smukke, lyserøde blomster.

Dyrkning: Du kan i princippet godt dyrke ferskner på friland i en helt almindelig dansk have, men i så fald er der ret mange ting, som du skal holde øje med. 
Sorten skal være den helt rigtige, planten skal stå solrigt og i læ, og samtidig er der altid en risiko for, at nattefrosten skader blomstringen. 
Planter du derimod dit ferskentræ i et drivhus, minimerer du risikoen for frostskader, og træet kan vokse i en temperatur, som med sikkerhed giver frugterne den helt rigtige smag og aroma. 
Fersken er selvbestøvende, hvilket vil sige, at den ikke behøver en makker for at få frugter. Det er dog alligevel en god idé at hjælpe til med bestøvningen, når den bor i drivhus. Det gør du i praksis ved at bruge en lille pensel eller vatpind og gå fra blomst til blomst. Det er også en god idé at tynde ud i de frugter, der udvikles lige efter blomstringen, da dette vil give en bedre frugtudvikling af de resterende. 

Høst: Ferskener er modne, når den gule skinfarve får en varm tone, og kan så spises med det samme eller bruges til alt fra salater til desserter.
 

Kiwi kommer oprindeligt fra Kina. Men det er New Zealand, som virkelig intensivt har markedsført og dyrket denne plante. Kiwifrugten har da også derfor fået sit navn efter New Zealands nationalfugl, kiwien.
Som et alternativ til den klassiske vinranke er flere drivhusentusiaster begyndt at plante kiwi. 

Dyrkning: Ligesom vinen vokser kiwien lynhurtigt, og i løbet af få år kan den give en fin afskærmning for den brændende sol til de lidt mere sarte planter i drivhuset. 
I langt de fleste drivhuse vil der i praksis kun være plads til en enkelt kiwiplante, simpelthen fordi den vokser så hurtigt og kraftigt. Men der er i dag udviklet sorter, som er selvbestøvende, så du altså kun behøver ét eksemplar. Sorterne ’Boskoop’ og ’Jenny’ er fx selvbestøvende, og de fås på planteskoler i hele landet.
I naturen kan planten blive op til ni m høj, og ligesom en bønneplante snor stamme og sidegrene sig omkring alt, hvad de kan få fat i. Det gør planten også i drivhuset, og det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på.
Efter et par år vil kiwien som regel have bredt sig over hele drivhusets tag. Hvis skuddene ikke klippes tilbage og styres lidt, kan rankerne blive meterlange. En kiwi skal således holdes nede, hvis den ikke skal overtage hele drivhuset, og den større beskæring bør foretages om vinteren. 

Høst: Når kiwien er stor og gammel nok til at blomstre, foregår det i juni, og frugterne modner i oktober. Der går typisk tre år efter plantning, før de første frugter viser sig.
 

Selvom dyrkning af melon måske lyder meget fremmedartet, er meloner faktisk i nær familie med agurker og kan derfor dyrkes på næsten samme måde. Ligesom agurk skal melon have rigeligt med vand og varme for at lave gode, smagfulde frugter. Men sørger du for vandet, og drivhuset for varmen, kan du sagtens selv dyrke både vandmelon, netmelon eller honningmelon.

Dyrkning: Du kan få melonfrø, som så skal forkultiveres inden udplantning, men du kan også købe melonplanter, som allerede er klar til udplantning. Lige meget hvad du vælger, må melonplanter dog først plantes ud, når nattefrosten er helt væk, og jordtemperaturen i dit drivhus er over 16 grader. Det er typisk sidst i maj. Da melonplanter både har han- og hunblomster, kræver de bestøvning. Det er derfor vigtigt, at døren til drivhuset fra tid til anden er åben, så bierne kan flyve ind. Derudover skal melonplanter vandes næsten dagligt, og det kan derfor være en fordel, at du planter dem ud i kapillærkasser, hvor du ikke skal fylde vand på så ofte.

Høst: Selvom meloner vokser hurtigt, går der cirka tre måneder fra udplantningen, til du kan høste de modne meloner. Det er altså typisk i august eller i starten af september måned.
 

Måske forbinder du eukalyptus med æteriske olier eller slikposen af samme navn. Under alle omstændigheder er duften helt unik, og den stammer fra bladenes meget høje indhold af aromatiske olier. 
Planten er faktisk giftig at indtage for mennesker, men dens mange andre egenskaber gør den nu alligevel til en sjov plante i drivhussamlingen. 
Der findes over 500 forskellige arter af eukalyptus, som strækker sig fra små buske til kæmpestore træer på op til 100 meter. Så når vi taler om eukalyptus i et dansk drivhus, er det naturligvis de små buske, vi snakker om.  

Dyrkning: Du kan dyrke eukalyptus fra frø. Men alt efter sort skal du muligvis udbløde dem i vand og give dem et par måneder i køleskabet, før du kan gå i gang. Frøene skal plantes indendørs i vindueskarmen i januar-februar, og sørg for, at der er god plads imellem planterne, så det porøse rodnet ikke filtrer sig sammen. Efterhånden som eukalyptussen bliver større, kan den så flyttes ud i drivhuset. Mange bruger også drivhuset som en slags ”mellemstation”, før den plantes om i krukker, som så kommer ud på terrassen. 
Eukalyptus tåler dog generelt ikke frost, så de skal typisk tages ind om vinteren. Enkelte sorter kan godt klare en dansk vinter i et uopvarmet drivhus, men tjek sorten, inden du roder dig ud i det. 

Anvendelse: Selvom du ikke kan spise eukalyptus, kan grenene stadig gøre nytte. De kan fx bruges i flotte buketter 
– både friske eller tørre i en evighedsbuket. Nogle hænger også et bundt grene i brusenichen, for når dampen rammer bladene, trænger olien ud af bladene, og resultatet er en duft af vaskeægte wellness.
 

Der findes salvier, som dufter af ananas, æbler eller appelsiner, men en af de smukkeste salvier er solbærsalvien, der, som navnet antyder, dufter dejligt af solbær.  
Solbærsalvie er oplagt at dyrke under glas, da den er sart og ikke tåler frost særlig godt. Vent derfor med at plante den i drivhuset, til risikoen for nattefrost er helt væk. Solbærsalvien har dog vist sig at være den mest hårdføre af alle duftsalvierne og kan i byer og mindre udsatte steder overvintre ude, hvis den dækkes virkelig grundigt til.

Dyrkning: I drivhusets varme og fugtige jord kan planten blive op til en meter høj, og den er ret nem at formere. Det kan gøres fra juli og frem til sensommeren ved at skære et ungt skud af cirka seks cm under bladkronen. Fjern derefter de nederste blade, så afklippet har mindst tre par blade tilbage. Sæt nu stiklingen i kompostjord, og vand forsigtigt. Sørg for, at jorden altid er fugtig. Da stiklingen vil vokse endnu bedre, hvis luftfugtigheden er høj, kan du bruge en halv plastikflaske som et slags ekstra drivhus, som du så forsigtigt anbringer over potten med stiklingen. Hvis flasken bliver fuld af dug, drejer du bare proppen af. Når stiklingen har sat rødder og vokset sig stærkere, kan den plantes om i noget større.
Du kan også sætte en stikling i et glas vand umiddelbart efter at have skåret den af salvieplanten. Efter et par uger bør stiklingen have udviklet tilstrækkeligt med rødder til, at den kan sættes direkte i jord.
Alle salvier er frostfølsomme og skal overvintre indendørs, indtil det bliver forår.

Anvendelse: Bladene fra solbærsalvien kan bruges som krydderi i te, mens de smukke, røde læbeblomster er en smuk ingrediens i salater eller som pynt på desserten.
 

Stevia er en lille staude, som i de senere år er blevet et populært sødemiddel i både fødevarer og sodavand. Planten er da også den sødeste i hele verden. Faktisk op til 150 gange sødere end almindeligt sukker, og så er den tilmed helt kaloriefri. 
Stevia kommer fra Sydamerika, hvor den typisk vokser vildt i udkanten af sumpområder. Det klima minder på mange måder om vækstbetingelserne i et dansk drivhus, og den stortrives da også i den høje luftfugtighed under glas.

Dyrkning: Planten kan formeres via frø, men det er også nemt at lave stiklinger, hvis du kender en, som har en plante: Klip en mindre stikling af planten, og sæt den i vand. Efter cirka tre uger har den slået rødder, og den kan så plantes over i en potte med jord. 
Stevia kan blive cirka en meter høj og blomstrer med små, hvide blomster – dog kun i mindre end et døgns tid.

Anvendelse: Du kan benytte sukkerplanten til at søde din te eller fx bruge den i stedet for sukker i dit bagværk. I praksis gøres det ved at hælde kogt vand over bladene og lave et udtræk. Alternativt kan du tørre bladene, knuse dem og bruge dem som traditionelt sukker.
 

Laurbær er måske ikke det krydderi, vi bruger mest i det danske køkken. Men når det passer til gryderetten eller fisken, kan det virkelig gøre en forskel. Under alle omstændigheder er ægte laurbær en meget smuk lille busk, der med sine stedsegrønne blade i den grad kan sprede middelhavsstemning på terrassen eller i drivhuset. 
Alene duften fra de aromatiske blade er fantastisk, og i foråret blomstrer ægte laurbær med smukke, små, lysegule til grønlige blomster.

Dyrkning: Selvom planten faktisk tåler en smule frost, trives den bedst, hvis den får lov at stå udenfor om sommeren, men overvintre indenfor, hvor der er helt frostfrit.
Hvis du ikke vil have planten ind i huset om vinteren, kan det godt lade sig gøre at have den i drivhuset. Hvis drivhuset er uopvarmet, skal planten dog tages op af krukken, og rodklumpen skal graves ned og dækkes til med et isolerende materiale.
Hvis du vil lave stiklinger af den ægte laurbær, klipper du bare et kraftigt skud af planten, for eksempel i forbindelse med beskæring af busken. Fjern de nederste blade, og sæt skuddet i en potte med fugtig jord. Stiklingen må ikke tørre ud og skal heller ikke udsættes for direkte sollys, før den er blevet større.

Anvendelse: Ægte laurbær er også velegnet at plante i krukker, da planten så kan flyttes ind eller ud afhængigt af årstiden.