Det gamle køkken fik ny forklædning

Da min mand, Casper Kjerumgaard, og jeg overtog vores 1960’er-hus i Ballerup efter et ældre ægtepar, var det nedslidt og trængte til en fuld renovering.

“Nyt” køkken på lille budget

Men renoveringsbudgettet var lille, og da vi gerne ville have et nyt køkken, måtte der tænkes kreativt. I stedet for at rive det gamle køkken ned og købe nye elementer valgte vi at genanvende, så meget vi kunne, og så supplere med nyt der, hvor det gav mening. 

Det indebar bordplade, fronter og hylder af genbrugstræ, knager af grene fra haven og indretning med arvestykker og genbrugsfund. 

Vi har købt en ny, hvid porcelænsvask og et blandingsbatteri. Derudover har vi lagt et nyt træ­gulv med Dinesen-planker og opsat hvide italienske fliser langs køkkenbordet.

Sådan så køkkenet ud, da familien overtog huset. Alle skabslåger var i et gulbrunt laminatmateriale med stålfarvede plastikgreb, bordpladen var i mønstret laminat, og på gulvet var der også lagt laminat.

Renovering af køkken - sådan gjorde de

Bordpladen har Casper Kjerumgaard, der er selvstændig tømrer, samlet af tre stykker svensk spærtræ, som han havde tilovers fra et andet projekt. For at få samlingerne helt tætte har han fræset begge sider af pladerne og sat dem sammen med fladdyvler/fisk, der passer præcis til fræsningen, og så er de limet. Herefter er hele bordet slebet og olieret, så man ikke kan se samlingerne. Spærtræ er godt som bordplade, da det ikke slår sig og bliver skævt på trods af vand fra opvask og den ­hårde behandling, som køkkenbordpladen ofte må stå model til. Når bordpladen er blevet ridset og slidt af daglig brug, slibes og olieres den blot igen, og så er den så god som ny.

Det var egentlig ikke meningen, at der skulle være andet end fliser på væggen langs køkkenbordet, men familien manglede plads til tallerkener, så vi byggede nogle ekstra hylder, hvor der også blev plads til et ophæng til kopper. Fliserne på væggen er håndstøbte italienske fliser.

Knagerne på hyldevæggen er lavet af hasseltræ fra et træ i haven. Grenen har ligget til tørre i et par uger, efter at den blev skåret ned. Herefter er den skåret ud i passende længder og skruet stykkerne på en malet planke, som til sidst er monteret på væggen. Barken har fået lov at blive på knagerne for et hyggeligt, naturligt udtryk.

Familien har genanvendt køkkenelementerne, men udskiftet alle fronter. De nye fronter er skåret af en rest birkefinér ud fra målene på de gamle fronter. Familien gik efter den hyggelige atmosfære fra en svensk bjerghytte, så fronterne er malet i en støvet, blå farve, som parret har set på deres ture til Sverige. De gamle hængsler er blevet genbrugt, og da de er blevet lidt skæve med årene, sidder lågerne ikke helt lige. En charme, som familien har valgt at omfavne.

Grebene skåret ind i fronterne

I stedet for greb har parret valgt at skære huller med en fræset profil i alle fronter. Det underbygger det enkle look og sparede dem både for en ekstra udgift samt den svære beslutning at skulle vælge nye greb.

På køkkenets bagvæg er der bygget hylder og hyldeknægte af høvlede fyrretræsrester. Også her gik familien efter den svenske hyttestil, og der er lavet felter på væggen med fræsede profilbrædder for at få det helt rigtige udtryk. Hylderne bruger familien blandt andet til at udstille fine arvestykker og loppefund.

Familien elsker kogebøger, så de har dedikeret en hel væg til kogebogsreol. Bogreolen er bygget af rester af forskallingsbrædder, der først måtte høvles, så de ikke var for ru. Bogreolen er bygget, så den passer præcis til de højeste køgebøger og til væggen.

Der blev plads til et lille spisehjørne i køkkenet, og det er populært. Her spiser familiens piger ofte morgenmad sammen, og husets hund og kat elsker at ligge på den lille bænk og følge med. Hjørnet er indrettet med et arvet bord og et skab købt på et loppemarked. Væggen har fået tapet i et gyldent mønster.

De rå bordskånere med bark er skåret af en birkestamme. De er ikke yderligere behandlet.