Har du et ældre køkken, fx som dette fra 1970'erne, så er det bedre for klimaet at beholde det. Alternativt kan du beholde skabene og skifte låger og skuffer. Foto: Bo Amstrup
Hvor længe holder det? Det spørgsmål vil vi gerne have et ordentligt svar på, hvis vi er ved at bruge tusindvis af kroner på nye vinduer, et køleskab eller en ny bil. Men det er et spørgsmål, vi i fremtiden bør være bedre til at finde svar på ved alle nyindkøb.
For alle produkter har en levetid, og det er vigtigt at tage med i ligningen, hvis du vil bo bæredygtigt. For jo længere tid ting holder, desto bedre, fordi der så ikke skal bruges CO2 på at producere et tilsvarende nyt produkt. Men lige så meget fordi du i løbet af den periode, du har produktet, kan have driftsudgifter på ting som fx vinduer, opvaskemaskiner og elpærer.
Altså er det ikke kun vigtigt, hvad det har kostet klimaet at producere dit nye spisebord, men også hvor længe det holder, før du skal købe et nyt eller slibe det ned eller genbruge dele af det til et andet møbel.
For at finde frem til, om et produkt er godt eller skidt, skal man udføre en livscyklusvurdering, LCA. Hvis man fx kigger på et nyt hus, vil analysen inkludere materialeforbrug ved opførelsen og de løbende renoveringer, der sker i husets levetid, som nyt gulv, renovering af bad, udskiftning af køkken og vinduer samt den driftsenergi, der bliver brugt i den givne beregningsperiode.
Det er et centralt redskab, som Harpa Birgisdottir bruger i sit daglige virke som seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet (BUILD).
– Det er et vigtigt værktøj, fordi forskellige materialer og produkter opfører sig og påvirker klimaet forskelligt, siger hun og uddyber, at forskellen bliver tydelig, når sammenlignelige produkter stilles over for hinanden.
– Her kan et produkt have en høj klimabelastning i produktionen, men til gengæld holder det i lang tid. Et lignende produkt har en lav belastning ved produktionen, holder i kort tid og skal udskiftes mange gange i den samme beregningsperiode. Derfor er det vigtigt at se på livscyklus og ikke bare en klimapåvirkning her og nu.
Grafisk model baseret på figur fra Birgisdottir, H. og Rasmussen, F.N., 2015.
Giv dit køkken et langt liv
Uanset om du drømmer om nyt køkken eller en makeover, kan du gå efter bæredygtige løsninger. Svar på 1-3 spørgsmål, og få vores forslag og inspiration til dit køkken.
Hvor kan vi gøre en klimaforskel i boligen?
Vi skal tænke over vores CO2-udledning, både i hverdagen og når vi ændrer på ting i vores bolig. I 2023 har en dansker et CO2-aftryk på 13 tons ifølge den grønne tænketank, Concito. En del af klimaaftrykket kommer fra et fælles offentligt forbrug, som det er svært at gøre noget ved i hverdagen. Men der er også en del, vi godt kan gøre noget ved. Vores bolig står for 13 procent af vores klimaaftryk, mens møbler og boliginventar står for 2 procent af den gennemsnitlige CO2-udledning.
Her er det bedste at købe ting af god kvalitet med lang levetid, når vi endelig vælger at købe nyt. Men samtidig skal vi væk fra at udskifte ting og modernisere dele af vores hjem, som faktisk ikke er udtjent.
Det kan være vanskeligt, hvis man ikke har tænkt det ind fra start, når man har købt et nyt køkken eller fået lagt nye fliser på badeværelset. Men modefænomener er årsag til en stor del af de udskiftninger, vi foretager i vores hjem, forklarer Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent hos Concito, med henvisning til, at danskernes køkken i gennemsnit kun er 11 år ifølge en undersøgelse, YouGov har udført for Videncentret Bolius i marts 2021.
– Den funktionsmæssige levetid på et køkken er mindst tre gange så lang, siger han og opfordrer os til at tænke os om.
– Vælg noget klassisk. Lad nu være med at følge den hurtigste og nyeste modetrend, men vælg en klassisk udformning, for de har en tendens til at holde længere end den modemæssige bæredygtighedstid. Kvalitetsmæssigt kan de alle sammen holde mere end 11 år, siger Søren Dyck-Madsen.
Reparér fremfor at købe nyt
Tankegangen med at forlænge levetiden har spredt sig på flere områder. Websites, apps og smartphones har de senere år gjort det nemmere at få adgang til – eller sælge – møbler og tøj blandt private.
Men det er ikke alle områder, hvor levetiden er stigende. For år tilbage var det sjældent, at især elektriske produkter som køleskab, vaskemaskiner eller fjernsyn blev udskiftet efter få år, fordi det gik i stykker. Her forsøgte man at reparere det, før en nyere model blev indkøbt.
Sådan er det ikke i dag. Foruden en teknologisk udvikling, som forbrugerne gerne vil være en del af, er der flere årsager til, at vi foretrækker nyt fremfor repareret, forklarer Michael Søgaard Jørgensen, lektor i bæredygtig innovation på Aalborg Universitet.
– Vi kan i dag købe produkter, der fylder meget mindre i lønmodtagerens budget i forhold til for 30 år siden. Og når noget går i stykker i dag, så er det også lønposten hos reparatøren, som gør, at udskiftningen af en reservedel til 50 kroner måske ender med at koste halvdelen af, hvad en ny vaskemaskine koster. Derfor er der kortere vej til, at vi køber nyt i stedet for at reparere.
Besværligt at reparere vores ting i hjemmet
Alligevel er der områder, hvor reparationsfolket har travlt. Det gælder inden for computere og smartphones, hvor både gør det selv-videoer på YouTube og butikker de senere år er dukket op i gadebilledet. Også lokale ildsjæle laver reparationscaféer for at hjælpe folk, der gerne vil have hjælp til at holde liv i fx et tv og ikke bare udskifte det.
Ifølge Michael Søgaard Jørgensen er det foruden prisen også et spørgsmål om, hvordan tingene i dag bliver designet af producenten, der gør livet svært for reparationsvillige danskere.
– Designet kan gøre det svært overhovedet at reparere. I de nye iPhones fra Apple har de låst delene til hinanden, så de ikke bare lige er til at skifte ud. Heller ikke selvom der er kommet ny EU-lovgivning, der skal sikre adgangen til reservedele, i 7-10 år efter produktet tages af markedet, siger han.
Så selvom reparatørerne oplever mere velvilje blandt danskerne til at få fikset et ødelagt produkt, så skal der i fremtiden også ske en ændring hos butikslivet og producenterne, før vi alle kommer til at fokusere mere på at forlænge levetiden på alt, vi ejer.
– Virksomhederne skal få øje på, at det kan skabe større kundeloyalitet. Hvis computerbutikkerne øger kundeservicen på reparationsområdet i stedet for blot at sælge et nyt produkt, kan vi håbe, der opstår en konkurrence, som gavner alle og reducerer vores ressourceforbrug. Det har vi set i andre brancher, hvor Vestas de senere år har haft større omsætning inden for service af vindmøller end på at sælge nye vindmøller.
Tøv med at skifte køleskabet
Lysten til at holde fast i tingene bliver påvirket fra flere sider. Industrien vil gerne have os til at skifte til det sidste nye, så de kan tjene penge. De lokker med bedre produkter, ligesom energiklassen fremhæves med store bogstaver, der tydeligt viser energibesparelsen, når vi køber elektronik.
Sidstnævnte er en god ting, men hvis man gør det for at tage hensyn til klimaet, er det ikke nødvendigvis kun positivt at bevæge sig fra energimærke C til A++, forklarer Henrik Bisp, fagekspert i bæredygtighed hos Videncentret Bolius.
– Det kan sagtens være, at den økonomiske besparelse er stor nok til, at det kan betale sig at lave udskiftningen. Og det er godt, at vi sparer på strømmen, selvom den hele tiden bliver grønnere. Men i det samlede regnskab er der stor sandsynlighed for, at produktionen af det nye køleskab har belastet klimaet langt mere, end hvis du havde holdt fast i det gamle – også selvom det har et højere strømforbrug, forklarer Henrik Bisp og fortsætter:
– Det er en svær balancegang, fordi vi sjældent ved, hvad klimaomkostningen har været ved at producere vores produkter. Men er du i tvivl om, hvorvidt de gamle elektroniske produkter er udskiftningsklar, så vil jeg anbefale, at du får målt elforbruget, så du kan se, om det er så stort, at det er tid til at skifte.
Han understreger, at han sagtens kan forstå, hvis det er svært at sætte sig ind i alle de faktorer, som spiller ind i kampen for den bedste løsning for klimaet, men påpeger en tommelfingerregel.
– Ofte kan du regne med, at den bedste løsning er at beholde dine ting i hjemmet, til de er udtjent. Det gavner i sidste ende også din økonomi, lyder det fra fageksperten.
