Solcelleparker bliver fremover i højere grad en del af det danske landskab, hvor meget energi vil komme fra solceller og vindmøller.
Danmark skal i 2030 have reduceret sine CO2-emissioner med 70 procent, og i 2050 skal vi være et klimaneutralt samfund. Sådan lyder målene i den klimalov, som regeringen vedtog i 2020.
Vi er derfor i fuld gang med en elektrificering af samfundet og en omlægning til vedvarende energi – primært sol og vind – og ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark skal det danske elforbrug i 2030 være over to en halv gange så højt, hvis vi skal nå målene.
– På den kortere bane handler det blandt andet om persontransport og opvarmning af boliger, hvor vi kommer til at se langt flere elbiler på vejene og varmepumper i husene. Inden for tung transport går det også enormt stærkt, og i de her år er lastbiler på el ved at være økonomisk konkurrencedygtigt.
Datacentre, transport og fly skal bruge strøm
På længere sigt kommer der også til at være et stort elforbrug fra en række større datacentre i Danmark, fortæller Jørgen S. Christensen, der er teknologidirektør i brancheorganisationen Green Power Denmark.
Han suppleres af Bjarne Brendstrup, der er områdeleder for netudvikling i den offentlige virksomhed Energinet, som blandt andet står for elforsyningssikkerhed i Danmark.
– Hvis vi skal have omstillet hele Danmark til et elektrisk samfund, omfatter det også den tunge transport og flytransporten. En stor del af fremtidens elforbrug skal derfor komme fra den indirekte elektrificering gennem det, der hedder Power-to-X, hvor strøm fx forvandles til brint, der med videre forarbejdning kan anvendes som brændstof til fx tung transport, siger Bjarne Brendstrup.
Opladning af elbiler er med til i de kommende år at øge belastningen på elnettet i Danmark.
Elnettet bliver mere belastet
De seneste 20 år har vores elforbrug i Danmark været nogenlunde konstant, for selvom der i perioden er sket en stigende elektrificering, er der også sket en effektivisering, og derfor er forbruget ikke steget voldsomt.
Men den kommende stigning i elforbruget over de næste 20-30 år – samt det, at strømmen leveres fra nye, vedvarende energikilder – betyder en ny og hidtil uset belastning af elnettet.
Øget behov for transport af strøm
Elnettet består af eltransmissionsnettet og eldistributionsnettet, som hver dag transporterer elektricitet fra energikilder som vindmøller, solceller eller kraftværker ud til forbrugerne.
Meget forsimplet kan eltransmissionsnettet sammenlignes med store motorveje, der transporterer strømmen over lange afstande og på tværs af grænser, mens eldistributionsnettet er de mindre veje, som transporterer strømmen ud til forbrugerne. Det danske elnet er forbundet med Norden og Kontinentaleuropa, så vi både kan importere og eksportere strøm.
– Produktion og forbrug hænger nøje sammen, når vi taler strøm – for det er svært og dyrt at lagre i stor skala. Derfor er det vigtigt, at der er så god en balance som muligt mellem, hvor og hvornår strømmen produceres – og hvor og hvornår den forbruges.
Elproduktion og forbrug skubbes i tid og rum
Historisk set producerede man strømmen ved kraftværkerne i de store byer, men nu – og især i fremtiden – bliver strømmen brugt relativt langt væk fra, hvor den produceres på fx vindmøller i Vestjylland, forklarer Jørgen S. Christensen fra Green Power Denmark, og han fortsætter:
– Samtidig er sol- og vindproduktion ikke så nemt at kontrollere som strøm fra kraftværker. Solen skinner ikke altid, når strømmen skal bruges, og derfor kommer der også til at være en større tidsmæssig ubalance mellem nationalt forbrug og produktion. Det betyder, at vi i større grad kommer til at importere og eksportere strøm for at skabe balance, og det vil også belaste elnettet.
Derfor står elnettet over for store forandringer for at kunne følge med udviklingen. Der skal både bygges noget ekstra elnet, og vi kommer også til at udbygge vores produktionskapacitet.
Flere vindmøller og solcelleparker
Klimamål, elektrificering, elnet og produktionskapacitet – ord, der kan lyde fjernt fra vores almindelige hverdagsliv, men de forandringer, vi står over for, kommer til at få stor betydning både på samfundsplan og for den enkelte dansker – og vi kan hver især præge udviklingen.
- Rent samfundsmæssigt får vi et mere komplekst energisystem i Danmark baseret på især sol og vind, men vi ser også ind i et kæmpe potentiale, hvor vi fx bliver uafhængige af oliepriser, fordi vi producerer hovedparten af vores energi herhjemme. Vi er førende på det her område, så det giver os også gode eksportmuligheder – vi kommer både til at eksportere sol- og vindenergi, men også energiteknologi, fx vindmøller samt viden og rådgivning om at bygge energisystemer baseret på vedvarende energi, siger Jørgen S. Christensen fra Green Power Denmark.
Han suppleres af Bjarne Brendstrup fra Energinet:
– Vi kommer til at se ind i, at flere arealer bliver brugt til vedvarende energi – både på hav og på land. Noget bliver borgernært, fx vindmøller eller solcelleparker, og så kommer vi til at se klart flere ledninger for at få det hele til at gå op. Der kommer både til at blive gravet flere kabler ned, men der kommer også luftledninger, når vi skal transportere så store mængder energi. Hos Energinet er vi opmærksomme på, at det ikke er alle, der kan lide synet af luftledninger, men det er en nødvendighed for at nå den grønne omstilling, siger Bjarne Brendstrup
Jørgen S. Christensen uddyber:
– Vi kommer måske ikke til at se så mange flere vindmøller på land, men de bliver sandsynligvis større. Og så en del flere vindmølleparker på havet. Vi kommer også til at se flere solcelleparker på land, fx nogle af de steder, hvor vi ikke kan bruge landbrugsjorden på grund af beskyttelse af vores grundvand, siger Jørgen S. Christensen fra Green Power Denmark.
Selv om energikrisen er afblæst, bør vi holde fast i de gode energivaner, vi vænnede os til, da især prisen på gas og elektricitet steg voldsomt.
Vaner skal lægges om
Hvis vi skal komme igennem omstillingen til et elektrificeret samfund på den mest gnidningsfri måde – uden en alt for stor overbelastning af elnettet – kræver det også, at vi alle kigger en ekstra gang på vores energivaner. Den gode nyhed er, at vi er i fuld gang, og vi kender allerede de gode råd.
– Hvis vi skal væk fra fossile brændsler, skal vi alle vænne os til fx at køre elbil. Det skal være nemt, og der skal være den nødvendige infrastruktur, men for den enkelte borger kan overgangen føles besværlig, og man skal lære nogle nye vaner undervejs.
– Man skal fx tænke sin kørsel anderledes og planlægge ferieture på en anden måde, måske skal frokostpausen lægges på et sted, hvor man også har tid og mulighed for at lade bilen. Men når man først har vænnet sig til det, er det måske nemmere end før – tænk, man skal aldrig ned på tankstationen igen, siger Jørgen S. Christensen.
Vær med til at påvirke grøn udvikling
Bjarne Brendstrup fortæller, at man selv kan være med til at påvirke udviklingen ved sine egne valg. For eksempel om man vælger at køre elbil eller skifte til en varmepumpe, der drives af el.
– Hvis du ligger i et fjernvarmeområde, kan du måske også påvirke, om selskabet benytter naturgas eller el som kilde. Og så kan vi alle være med til at præge, hvor lidt eller hvor meget elnettet bliver belastet de kommende år – og dermed også hvor meget og hvordan det skal udbygges – ved at være mere fleksible med vores elforbrug, så vi bruger strømmen, når den er billig og som oftest grønnest, siger han.
Tænk over, hvornår du bruger strøm
Jørgen S. Christensen fra Green Power Denmark er enig i, at den enkelte forbruger kan være med til at påvirke udviklingen i ret høj grad.
– Hvis vi alle bruger strøm på samme tid, belaster det elnettet meget, og derfor er tarifferne for transport af el også sat op i kogespidsen fra kl. 17 til 21. Som forbruger er der penge at spare, hvis du planlægger dit forbrug efter priserne, og du giver samtidig en hånd til den grønne omstilling. Du skal selvfølgelig lave mad, når du har brug for det. Men man kan sagtens flytte sit elforbrug, uden at det går ud over ens komfort, fx ved at sætte elbilen i kontakten, når du kommer hjem fra arbejde, og så først lade den op om natten. Eller sætte vaskemaskine eller opvaskemaskine til først at køre uden for kogespidsen, siger Jørgen S. Christensen.
Bjarne Brendstrup siger, at det i virkeligheden handler om at finde de gode vaner fra energikrisen frem igen, selvom man ikke helt på samme måde presses af priserne på el, som har normaliseret sig noget, selvom de stadig er generelt højere end før energikrisen.
