Brugerne af Sydhavn Genbrugscenter bliver guidet rundt på pladsen, så de kan genbruge mere og bedre. Både genbrugspladsens ansatte samt indretningen hjælper brugerne på rette vej.
Hvis man ser ned på Københavns nyeste genbrugsstation oppe fra luften, kan man se, at den har form som et ottetal. Visionen om at dyrke den cirkulære økonomi har krævet et helt bestemt design, da man anlagde stedet.
– Kernen på den nye genbrugsstation er slusefunktionen, hvor medarbejderne spørger, hvad folk har med, og om de har lyst til at give det til genbrug, fortæller Merete Kristoffersen, der er enhedschef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.
– Vi beder folk om at stoppe op, når de ankommer, fordi personalet er uddannet til at spotte de ting, der kan genbruges direkte, for at få det højere op i affaldshierarkiet, forklarer hun.
Skal genbruge affald frem for at genanvende
I den cirkulære økonomi gælder det om at genbruge så mange ting som muligt frem for at nedbryde eller brænde dem. Københavns Kommune har allerede nu planer om at udbrede slusefunktionen fra Sydhavnen til flere af byens genbrugsstationer.
I dag bliver de fleste ting, der ender på genbrugspladserne landet over, nedbrudt og brugt i produktionen af nye produkter, dvs. de bliver genanvendt, men det er kommunens drøm, at tingene i højere grad vil blive genbrugt, som de er.
– Det er udmærket at genanvende, men alle processerne koster energi, så hvis man kan genbruge en lægte som en lægte eller en tagsten som en tagsten, så vil vi spare hele nedsmeltningen og omarbejdningen, forklarer Merete Kristoffersen.
Grundtanken i den cirkulære økonomi er, at intet bliver smidt ud, men i stedet bliver brugt et andet sted eller i en anden form for at spare på ressourcerne og skabe et mere bæredygtigt, klimavenligt samfund.
Genbrugsbutik forvandler skrald til guld
Den moderne genbrugsstation i Sydhavnen rummer også en del andre tiltag, der alle er eger i det hjul, der udgør den cirkulære økonomi. Først og fremmest er der pladsens genbrugsbutik.
I butikken bliver der solgt brugte varer, som er indsamlet på stedet. Indtil videre er det udelukkende byggematerialer, men på sigt vil det også være fx småmøbler.
– Man kan få en gammel dør, hvis man lige står og mangler sådan en, eller hvis man mangler et toilet, når man reparerer sommerhuset, så kan man få det for billige penge, fortæller Merete Kristoffersen fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Ved siden af det direkte salg til borgerne i butikken driver pladsen også mini-engros, hvor de udbyder det, de kalder ”affaldsstrømme”, dvs. en større mængde varer inden for en bestemt kategori, som fx iværksættere eller virksomheder kan have brug for. Indtil videre har genbrugsstationen fx indsamlet affaldsstrømme med legetøj, billeder og tæpper.
– Vi har et lager derude, hvor vi samler det sammen, som vi kan se, der er efterspørgsel på, men vi skal også have et vist flow – det skal hurtigt ud igen, fortæller enhedschefen.
Syv nye tendenser på danske genbrugspladser
- Walk the talk. Landets nybyggede genbrugspladser er ofte selv bygget af genbrugsmaterialer, der som regel bliver fundet hos nogle af kommunens nedrivningsprojekter. På den nybyggede genbrugsstation i Københavns Sydhavn har man fx genbrugt betonen fra den gamle skorsten på Amagerforbrændingen.
- Kundepleje. På genbrugspladserne er man begyndt at ansætte en ny type medarbejdere, der har erfaring fra kundeservice. Tidligere var det en vigtig kompetence, at du kunne styre en gaffeltruck eller betjene en kran, men i dag er det vigtigere, at du kan tale med folk, da kommunikationen med borgerne er et centralt værktøj i den cirkulære økonomi.
- Not too cool for school. De fleste nyanlagte genbrugspladser har indrettet faciliteter, der skal rumme de skoleklasser, som kommer på besøg for at bliver undervist i genbrugssortering.
- Container-nudging. Der bliver arbejdet med rækkefølgen af containernes opstilling på pladsen. De første containere, borgerne møder, er de containere, man gerne vil have flest ting i, hvorimod de ikkegenbrugelige kategorier som ”småt brændbart” står bagerst.
- Døgnåbent. Flere steder i landet bliver der eksperimenteret med døgnåbne pladser, så folk ikke skal holde i kø til pladsen efter arbejde, men kan køre hen med affald, når det lige passer.
- En ny slags skiltning. Erfaringen viser, at folk sjældent læser skiltene på containerne, men orienterer sig ved at kigge på indholdet. Er det fx metal eller glas? I stedet for almindelige skilte kan containere blive præsenteret ved fx at have en gammel havestol stående foran med brugte havemøbler.
- Lettilgængeligt. Det kan være svært at bære en tung genstand op ad en metaltrappe for at vippe den ned i en stor container. På nogle pladser begynder man at eksperimentere med nedsænkede containere for at gøre det så let som muligt for borgerne at aflevere deres materialer.
Tre anderledes genbrugspladser
Værdiparken i Skanderborg
Her bruger de ikke længere ordet affald; de har i stedet en værdipark med værdispande. Stedet drives af Renosyd og er indrettet med træer, buske og bænke, så pladsen får et parklignende udseende.
Sorteringsbillen i Hjørring
AVV, der driver kommunens genbrugspladser, har indrettet et rullende kreaværksted i en varevogn, der går under navnet Sorteringsbillen. Der er plads til 12-14 børn ad gangen i bilen, hvor de kan lære om affaldssortering og kreativ brug af genbrugsmaterialer.
Studenterstartpakke fra genneren
I Aarhus har genbrugsstationen REUSE taget ekstra hensyn til byens mange studerende og samlet ”startpakker” med køkkenservice til de unge, der flytter hjemmefra for første gang. Der er service til seks personer i hver kasse. Startpakkerne er gratis.
Danskerne skal selv bidrage med genbrugeligt affald
Den vigtigste brik, for at genbrugsstationen skal virke efter hensigten og nå sit mål med direkte genbrug af mindst 20 procent af alle indleverede materialer i 2024, er borgerne selv. Den cirkulære økonomi fungerer kun, hvis det enkelte individ er indstillet på at bruge tid og energi på at affaldssortere og genbruge. Det har de også taget højde for på Sydhavn Genbrugscenter.
Arkitekt og iværksætter Andreas Märcher Schumann har valgt at få værkstedsplads på genbrugstationen. Han brænder for at arbejde med genbrugsmaterialer. – Her får jeg et stort indblik i, hvad folk smider ud og får mulighed for at eksperimentere med materialer, siger han.
Tiltag skal oplyse og inspirere
Genbrugsstationen har to forskellige tiltag, der har til hensigt at oplyse og inspirere borgerne til genbrugstanken. Det ene er en stående invitation til iværksættere.
– Vi har fra starten af sat iværksætterforløb i gang. I øjeblikket har vi 20 iværksætterprojekter kørende. De køber den affaldsstrøm, de har brug for, og ser, om der er en forretningsidé i det, forklarer Merete Kristoffersen.
Et iværksætterforløb varer normalt mellem 6 og 12 måneder. På pladsen er der værksteder, hvor iværksætterne har adgang til forskellige maskiner, fx til forarbejdning af træ og tekstiler. Derudover afholder Genbrugscenter Sydhavn også workshops for helt almindelige borgere.
– Her kan man lære at bruge nogle af de gamle ting, fx fuglehuse, hvor hele familien kan prøve at snedkerere lidt, samtidig med at der er nogen, der kan tale om tankerne bag den cirkulære økonomi og på den måde få opbygget noget viden hos københavnerne, pointerer enhedschefen.
Drømmer om at skrotte småt brændbart
Lige nu bliver cirka fire procent af det indkomne materiale på pladsen brugt som direkte genbrug. Hvis tallet skal stige til de ønskede 20 procent inden for de næste fire år, skal der sorteres meget bedre. På pladsen drømmer man om helt at kunne fjerne containerne med ”småt brændbart”.
– Jeg ved, at man flere steder i landet har forsøgt at fjerne dem. Det er tit den rest, du ikke får sorteret til andet, fordi den rummer sammensatte produkter, der hverken er træ, plast eller metal, forklarer Merete Kristoffersen.
Indtil videre har de ansatte dog indset, at de ikke helt kan fjerne affaldskategorien. Det sker formentlig først, når producenterne begynder at benytte andre materialer.
Tegnestuen BIG står bag idéen med opbygningen af Sydhavn Genbrugscenter, mens arkitekterne hos Krilov har arbejdet videre med projektet.
I genbrugspladsens butik kan man købe brugte byggematerialer.
Mere affald skal genbruges
Drømmen på langt sigt er at fjerne flere og flere af de containere, der rummer materiale til genanvendelse, og i stedet få mere og mere ind i genbrugsbutikken. Samtidig vil Københavns Kommune også trække på erfaringerne fra Sydhavnen og implementere flere af tiltagene på de øvrige genbrugsstationer i kommunen.
– Vi påtænker allerede at kigge på nogle af vores andre genbrugsstationer, som ikke er lige så store, men hvor vi kan tillempe det. Kernen er slusefunktionen, og det vil kræve noget tænkning i forhold til, hvad der er fysisk muligt.
Sikkert er det, at både københavnere og den øvrige befolkning fremover skal sortere deres affald og genbruge, hvad der genbruges kan.
