Adolph Mackeprang skildring af en brølende kronhjort kan opleves på Statens Museum for Kunst.
Foto: Statens Museum for Kunst
Hvis du har oplevet kronhjorte i brunst, har du en fornemmelse af den voldsomme storhed, magt og maskulinitet, de brølende hjorte, udstråler. For kronhjorten er det største af de vilde dyr i Danmark, der lever på land – en voksen han kan veje omkring 150 kilo og er 1,50 meter i skulderhøjde. Og det var netop det, der gjorde dem til et meget populært motiv i 1800-tallet.
- Efter oplysningstiden og industrialiseringen, hvor man oplevede, at mennesket havde fjernet sig fra naturen, opstod der en længsel efter at komme tilbage til den. Det blev den brølende kronhjort et magtfuldt symbol på. Den var Nordeuropas løve og udstrålede magt, styrke, maskulinitet og potens, men først og fremmest en fundamental længsel efter naturen, fortæller samlings- og forskningschef Peter Nørgaard Larsen fra Statens Museum for Kunst.
The Monarch of the Glen malet af Edwin Landseer skotten Edwin Landseer er verdens mest kendte maleri af en kronhjort. Det originale maleri hænger i National Galleries of Scotland i Edinburgh. Foto: National Galleries Scotland
The Monarch of Glen – verdens mest ikoniske maleri af en kronhjort
Mange forskellige kunstnere gav deres bud på den brølende kronhjort eller flokke af kronhjorte, men én kunstner – skotten Edwin Landseer – malede i 1851 det, der betragtes som det mest ikoniske af dem.
- Maleriet fik titlen The Monarch of the Glen og vakte begejstring over hele verden. Det blev indbegrebet af skotsk højland og naturlighed, og jeg synes stadig, det billede er helt fantastisk, siger Peter Nørgaard Larsen.
The Monarch of the Glen er smukt malet og blev betragtet som storslået kunst. Dets popularitet fik mange andre kunstnere til at lave deres egne versioner af maleriet, som fx den danske maler Adolph Mackeprang. Og stille og roligt blev motivet industrialiseret og masseproduceret som olietryk, broderi eller foto-reproduktion, der gjorde, at alle mennesker – ikke kun det gode borgerskab - havde råd til at have det hængende.
- Efterhånden som motivet blev kommercialiseret og banaliseret, flyttede det sig fra at være finkultur til at blive populærkultur. I begyndelsen af 1900-tallet og fremefter blev det hængt ud som indbegrebet af dårlig kunst, for nu skulle alt være abstrakt og handle om form og farve, fortæller Peter Nørgaard Larsen, der dog understreger, at den brølende kronhjort alligevel beholdt sin folkelige popularitet helt op i 1950’erne og 1960’erne.
Besøg den brølende kronhjort
Statens Museum for Kunst har flere udgaver af kronhjortene, og vil du se det originale ”The Monarch of the Glen”, malet af Edwin Landseer, skal du besøge National Galleries of Scotland i Edinburgh.
Rikke Line Andreasens moderne udgave kan opleves på Beauton Art Gallery i København.
Og husk så, at live-versionen af den brølende kronhjort kan opleves i Dyrehaven nord for København og andre danske skove i specielt Jylland.
Kronhjorten er blevet kitch
Indretningsarkitekt Mille Fly fra FLY+HELSTED mener dog ikke, den brølende kronhjort får revival i sin oprindelige form.
- Det er en rigtig 60’er-ting og også endnu ældre. Dem, der havde det hængende, tog ikke stilling til form eller teknik. De syntes bare, det var et flot motiv. Men det er stensikkert, at de, der er børn af nogen, der har haft det hængende, ikke selv vil have det i deres hjem. For det blev simpelthen så banalt, siger hun.
En brølende kronhjort i kælderen
Brølende kronhjort som vævet vægtæppe fra svensk shelter ved Rogen søen. Foto: Lise Blom
Mille Fly ser dog motivet blive brugt som ægte kitch sammen med gamle møbler og tunge gardiner, og der er også nogle, der blander kronhjorten med grafiske print eller andre moderne ting på en væg. Og så har hun i øvrigt selv en brølende kronhjort hængende i kælderen.
- Min svigermor boede tidligere på den vej, hvor vi nu bor. Hendes mand havde malet en brølende kronhjort, som simpelthen var så grim, så da han døde, stillede min svigermor maleriet ud til storskrald. Flere år senere flyttede hun, og så købte vi hus på vejen. Og gæt hvad der så hang nede i kælderen? Den brølende kronhjort. Den tidligere ejer af huset havde simpelthen taget det fra min svigermors storskrald og hængt det op. Så nu får det selvfølgelig lov til at blive hængende, griner Mille Fly.
Den brølende kronhjort er blevet symbolet på danskhed
Selv om det er en skotte, der har malet den mest berømte udgave af den brølende kronhjort, er motivet blevet ensbetydende med danskhed. Det betyder bl.a., at caféer og restauranter som Grisen i København, der serverer traditionel dansk mad som tarteletter og flæskesteg, altid har en brølende kronhjort i guldramme på væggen. Og det betyder også, at den brølende kronhjort dukker op i politiske diskussioner.
Begge dele gør, at den brølende kronhjort aldrig rigtig kommer til at hænge på danskernes vægge i sin oprindelige betydning igen, lyder det fra samlings- og forskningschef Peter Nørgaard Larsen fra Statens Museum for Kunst.
- Når kronhjorten har haft det svært i de senere år, handler det nok om, at motivet ofte bliver brugt til at udtrykke bestemte holdninger. Ofte som en sentimental længsel efter det gode gamle Danmark, der måske aldrig har eksisteret. Det har ikke meget at gøre med motivets oprindelige betydning. Da var det en reaktion mod industrialiseringen, der bragte mennesket væk fra naturen. Men nogle motiver får en helt særlig kulturhistorisk betydning, og så er det svært at rive dem ud af den kontekst og forholde sig til dem på en ny måde, siger han.
Den brølende kronhjort i ny udgave
Først synes Rikke Line Andreasen, at billeder af kronhjorte og dådyr var noget af det mest kiksede, men nu har hun gjort det til sit kendetegn. Foto: Beauton Art Gallery
Den brølende kronhjort er også genopstået i helt nye og moderne versioner. Moderne danske kunstnere som Nina Steen Knudsen og Lisa Malinovski har begge malet ekspressive udgaver af kronhjorte og hjorte i det hele taget. Og Rikke Line Andreasen, der udstiller på Beauton Art Gallery i København og har haft udstillinger i mange andre europæiske storbyer, har gjort kronhjorte og dådyr til sit kendetegn.
- Jeg havde det sådan på et tidspunkt, at jeg syntes, kronhjortemalerier var det allermest kitchede og kiksede, man kunne have med at gøre. Men så tænkte jeg, at siden det har været så populært et billede, må det jo kunne noget, og så begyndte jeg at eksperimentere med det, fortæller hun.
Hun flyttede kronhjorten ud af de romantiske, naturlige omgivelser og satte den i stedet ind i nye, rå og ofte grimme sammenhænge.
- I stedet for at kigge ud over en idyllisk mark, kigger hjortene nu ud over affald og skrald. Min idé var at man skulle få øje på det smukke dyr først og så derefter få øje på skraldet og tænke over, at vi ikke passer på vores natur, fortæller Rikke Line Andreasen.
Hun malede det første hjortebillede i 2010 og har senere malet mange flere.
- Jeg har solgt en del af dem og fået rigtig meget respons på dem. Og så er jeg faktisk blevet så glad for den brølende kronhjort, at jeg sikkert godt kunne finde på at have det originale hængende, siger hun.
Så er der kronhjort Kurt
Satirikerne Steen Rasmussen og Michael Wikke satte i 1986 den brølende kronhjort ind i en helt ny sammenhæng. I deres Sonny Souffle Chok Show på DR var det et fast indslag, at to af deres karakterer – mekanikeren Reinhardt og hans søn Kurt – efter replikken ”Så er der kronhjort, Kurt” satte sig foran et guldindrammet maleri af en brølende kronhjort, der var gemt bag bagdørene til en Morris 1000. Kronhjorten blev til en tegneseriefigur i et fjernsyn, brølede, og så fulgte et afsnit med brødrene Bisp.
”Så er der kronhjort, Kurt!” blev også titlen på en bog af Christian Monggaard fra 2006, der fortæller historien om Wikke og Rasmussen og deres populære radio- og tvproduktioner.
Se et indslag med den brølende kronhjort og brødrene Bisp på Youtube her
