Det kan du læse i denne artikel

I denne artikel gennemgår vi alle udgifterne på salgsopstillingen, herunder:

  • Hvad dækker udgifterne i salgsopstillingen over?
  • Gælder alle udgifterne dig?
  • Hvor ser du, hvad du faktisk skal betale?

Kontantpris

Dette er prisen, du skal betale, hvis du køber boligen kontant.  Beløbet vil sandsynligvis blive højere, hvis du skal låne pengene. 

Ejerudgifter pr måned

Ejerudgifter kan bl.a. dække over:

  • Ejendomsværdiskat (Skat af din ejendoms værdi inklusive grund og bygninger).
  • Grundskyld (Skat af værdien på din grund. Også kaldet ejendomsskat).
  • Ejendomsforsikring
  • Ejerforening
  • Renovation (Affaldshåndtering), rottebekæmpelse og skorstensfejning.
  • Gæld (Ydelser på eventuel gæld, som køberen overtager uden for købesummen).

Brutto/netto

Bruttoydelsen er det beløb, du reelt skal betale for dit lån, altså det beløb, der bliver trukket fra din konto. Det indeholder afdrag på lånet, renter og bidragssats (et administrationsgebyr) – medmindre du har afdragsfrihed på dit lån. Nettoydelsen er din ydelse, efter skattefordelen i forbindelse med lånets renter er indregnet. Nettoydelsen er altså mindre end bruttoydelsen, da du får et skattefradrag for de renter, du betaler.

Offentlig ejendomsværdi

Den offentlige ejendomsværdi er statens vurdering af, hvor meget din bolig er værd. Dette tal er typisk lavere end den pris, boligen kan sælges for. Den offentlige ejendomsværdi, ligger til grund for den ejendomsværdiskat, du skal betale som boligejer.
 

Forbrugsafhængige udgifter 

Forbrugsafhængige udgifter inkluderer kun varme.
 

Ejendomsværdiskat

Dette er en skat, du betaler af værdien af din ejendom inklusive grund og bygninger. Hvis du udlejer din bolig, skal du ikke betale ejendomsværdiskat. Skatten opkræves over din forskudsopgørelse. 
 

Husforsikring 

Det er ikke lovpligtigt at have en husforsikring, men du kan kun optage boliglån, hvis du har en husforsikring på din kommende bolig. Du får typisk et tilbud på en husforsikring, når du køber, men du kan selv 

Renovation

Renovation betyder affaldshåndtering, og dækker bl.a. over afhentning af dit affald. Alle boligejere betaler automatisk til renovation.

Skadedyrsbekæmpelse 

Dette dækker bekæmpelse af rotter. Alle boligejere betaler automatisk til skadedyrsbekæmpelse.

Skorstensfejning

Hvis du har brændeovn eller pillefyr, betaler du automatisk til skorstensfejning.

Ejendomsskat

Ejendomsskat og grundskyld er det samme. Ejendomsskatten er den skat, som du betaler for din grunds værdi.