Danskernes flyttevaner

Hvor ofte flytter vi?

854.008 gange pakkede danskere i 2023 deres ejendele ned i flyttekasser, satte flyttebilen i gear og skiftede adresse.

Det svarer til, at hver syvende dansker flyttede. De mange adresseskift gør da også Danmark til Europas næstmest flytteivrige folkefærd, kun overgået af Sverige.

Ifølge tal fra Eurostat er det mere end hver tredje dansker, som skifter adresse i løbet af en femårig periode. Blandt svenskerne er det 4 ud af 10, som skifter adresse i løbet af fem år. Ser man på Europa som helhed, er det knap hver femte, som skifter adresse på fem år.

Unge og byboere flytter oftere

Det er især de unge og byboerne, som skifter adresse ofte og trækker statistikken op her til lands.

– De unge flytter noget i retning af hvert andet år, de første år efter de er flyttet hjemmefra. Det er typisk for at komme tættere på uddannelsessteder, eller fordi samboen bliver skiftet ud med en kæreste, forklarer Hans Skifter Andersen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Det er formentlig også blandt de unge, at vi skal finde en del af forklaringen på det meget høje antal flytninger netop nu. Med lidt af et babyboom midt i 90’erne er det nemlig forholdsvis store ungdomsårgange, som i disse år slæber rundt på deres flyttekasser på boligmarkedet.

Byboerne bidrager også til at trække statistikken op, og her er det de dyre kvadratmeterpriser, der spiller ind.

– I byerne er kvadratmeterpriserne så høje, at opgraderingen fra et fremlejet værelse til en familiebolig er nødt til at ske trinvist. Man rykker måske i en andelsbolig med et ekstra værelse, når første barn melder sin ankomst, og skifter så til en større bolig, efterhånden som indtægterne gradvist stiger.

– Når vi kommer uden for de store byer, har de unge familier i langt højere grad mulighed for at realisere ønsket om en bolig til en hel familie i ét hug, siger Hans Skifter Andersen.

Det første flyttelæs bliver pakket tidligt i Danmark sammenlignet med de fleste andre lande. De danske unge er i gennemsnit 21,7 år, når de første gang får eget tag over hovedet – kun finnerne (21,3) og svenskerne (21,4) flytter tidligere hjemmefra, viser en statistik fra Eurostat for 2022.

Til sammenligning er unge i Kroatien i gennemsnit 33,4 år, før de flytter første gang. Generelt er de unge i Sydeuropa langt længere om at forlade deres barndomshjem.

Unge flytter tidligt hjemmefra for at få frihed og bo tæt på studiet

En analyse lavet af Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk viser, at 51 procent af de unge angiver ønsket om mere frihed som vigtigste grund til at flytte hjemmefra. 41 procent vinker farvel til barndomshjemmet for at bo tættere på studiet, hvilket også kommer til udtryk ved, at de unge i høj grad er koncentreret i de store uddannelsesbyer.

– Uddannelserne er ofte samlet i de store byer, så de unge kan være nødt til at flytte temmelig langt for at bo tæt på deres studiested. Men selv når den geografiske forflytning er overstået, skifter de unge ofte adresse. Det er jo på et tidspunkt i livet, hvor man både flytter sammen og fra hinanden igen, siger professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Skifter Andersen.

Også boligsituationen i de store byer spiller ind. For mange unge er den første bolig et fremlejet værelse, som ofte er tidsbegrænset, så man gentagne gange må ud på boligmarkedet.

Ekstra kvadratmeter og have er den vigtigste begrundelse for, at vi vælger at skifte bolig, når først vi er ude over ungdomsårene. Det viser en stor undersøgelse om flyttevaner fra Dentsu Aegis Network.

Ønsket om flere kvadratmeter kommer typisk i forbindelse med familieforøgelse, og generelt viser undersøgelser, at livsbegivenheder som ny partner, skilsmisse eller familieforøgelse i langt højere grad er årsag til, at vi orienterer os blandt de lokale til salg-skilte, end eksempelvis jobskifte.

– Når man ser bort fra ungdomsårene, så er vi danskere faktisk ikke særlig mobile. Det er besværligt og dyrt at flytte, så der skal ret vægtige begrundelser til, for at vi vælger at finde en ny bolig. Det vil typisk være ændrede familieforhold, der gør, at vi flytter til noget større eller ser os om efter en bolig, hvor der er mere have eller natur, siger Hans Skifter Andersen.

Det afspejles også af, at langt de fleste flytninger sker over ret korte afstande. Vi flytter i langt højere grad efter en specifik bolig end efter et nyt geografisk område. Ser man på de flytninger, som sker over længere afstande, spiller netværk en afgørende rolle, mener professoren.

– Selvom det langtfra er flertallet, så ser vi jo en gruppe, som vælger at vende tilbage til den egn, man er vokset op på, når studiet er afsluttet. Og så er der faktisk også en del ældre, som, når de bliver pensioneret, vælger at flytte tættere på børn og børnebørn. Så relationer er bestemt en faktor, når folk vælger at flytte langt, siger han.

August, juli og september er de måneder, hvor der er flest flyttebiler på vejene i Danmark – her skiftede 77.000-86.000 adresse i 2023.

April er med omkring 65.500 flytninger den måned, hvor færrest flytter.

Vi danskere er stærkt forankrede i vores lokalområde og flytter sjældent ret langt, når vi flytter. 6 ud af 10 flytninger skete inden for samme kommune i 2020, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, og tidligere undersøgelser af flytteafstande viser, at 4 ud af 10 flytter kortere end 10 kilometer.

Børn er en afgørende faktor for, hvor langt vi flytter. En særlig opgørelse fra Danmarks Statistik fra 2017 viser, at halvdelen af børnefamilierne bestående af far, mor og børn flytter kortere end 5 km.

De korte flytteafstande for børnefamilierne kan være en udfordring for de kommuner, som ikke ligger tæt omkring de store uddannelsesbyer. Mens de unge er villige til at flytte ganske langt efter uddannelse, så ser mønsteret helt anderledes ud, når de får børn. Statistisk set har disse kommuner altså et ganske kort tidsrum mellem endt uddannelse og familiestiftelse til at lokke de unge hjem, inden de får børn.

– Vi har fortsat en udfordring med affolkning i en række landkommuner. De unge er villige til at flytte ganske langt fra land til by, og selvom nogle flytter ud af byerne igen, opvejer det langtfra den oprindelige fraflytning, siger Hans Skifter Andersen.

Men udviklingen er måske ved at vende, viser rapporten fra 2018 ”Nye tendenser i befolkningens flyttemønstre i Danmark”. Hvor perioden fra 2011 til 2015 var præget af tilflytning til de store byer og fraflytning i landområder og provinsbyer, ser der ud til at være et skift i de senere år.

Fra 2015 og frem har en række provinsbyer tilvækst i befolkningen, mens Københavns Kommune og flere forstæder omkring får lidt færre indbyggere. Det skyldes formentlig, at økonomien efter nogle forsigtige år på bagkant af finanskrisen nu er mere stabil. Det giver de unge børnefamilier bedre mulighed for at flytte fra hovedstaden til provinsen.