Hvad er forskellen på, at noget er slidt og at det har patina?
Hvad er patina?
Ordet "patina" stammer fra italiensk og betyder "belægning". Oprindeligt er der tale om den belægning, der kommer på metaller, især kobber og bronze, når det udsættes for vind og vejr.
Patina bruges som en positiv beskrivelse af ældre ting, hvor tidens tand har sat sine spor, og du kan se, at de har "levet" længe. Tingene har fået et gammelt og seværdigt præg uden at miste deres værdi.
At noget har patina, betyder at det er pænt på trods af alder og slid. Men er der blot tale om, at noget er slidt, er det en helt anden kategori. Her er der ingen garanti for at tingene er pæne, bare fordi de er slidte.
Gamle huse må godt se gamle ud. Men der er forskel på, om et hus har været udsat for naturlig nedbrydning og slid og har patina, eller om huset har været udsat for forceret nedbrydning og skader og bare er nedslidt.
Ting, som er lavet af gode, gedigne og naturlige materialer vil oftest bevare deres skønhed, hvis du vedligeholder dem. Men udgangspunktet skal være i orden, og derfor er det kun materialer af en vis kvalitet, som vil ældes med ynde.
Hvordan opstår patina?
Eksempel på kant af cortenstål. Den rustne farve passer fint sammen med både chausséstenene og granitskærverne. Foto: Charlotte Algreen
Patina opstår, når materialer og ting slides, ældes, forfalder eller udsættes for vind og vejr. Tag fx en gammel stol i kernelæder. Når den er ny, fremstår den nærmest lyserød/laksefarvet. Men når den har overlevet sine første pletter, og i virkeligheden er blevet én stor plet, fremstår den skøn og med en farve, der har dybde i kraft af sin alder og alle de hænder, der har rørt ved den.
Det, at en ting får patina, kan også være en del af en nedbrydningsproces. Det gælder fx teaktræ, som efter tilstrækkelig lang tid bliver nærmest sølvfarvet af solens stråler. Nedbrydningsprocessen er dog meget langsom, og hvis du giver træet olie eller tjære, kan du udskyde processen, uden at patinaen ødelægges.
Da zinktaget blev lagt, stod det helt blankt, og med tiden vil det blive endnu mørkere, end det ses her. Foto: Lars Algreen
Nogle materialer har faktisk brug for at ældes for at blive pæne. Visse træsorter, tegl, skifer og metaller vil typisk være materialer, som med tiden kommer til at fremstå pænere.
Metaller
Materialer, som anvendes til tage af metal vil typisk blive pænere med tiden. Zink- og kobbertage er meget skinnende, når de lige er lagt, men efterhånden dæmper vind og vejr deres farver. Fra at være blank bliver zinken gråblå og mat. Zink bruges også til tagrender og nedløbsrør, der også får en smukkere farve med tiden.
Kobbertaget patinerer så meget med regn og vind, at det med tiden bliver helt irgrønt. Kobber skal dog først gennem en proces, hvor det det bibeholder sin mørkebrune/sorte farve. Før i tiden foregik patineringen hurtigere, men efter der er blevet sat fokus på og gjort noget ved luftforurening og syreindholdet i nedbør, tager det nu længere tid – helt op til 40 år – før et kobbertag bliver irgrønt.
Andre metaller ældes og patinerer ved at ruste. Det gælder bl.a. stål, hvor rusten nærmest bliver et beskyttende lag uden på stålet, hvis det er tykt nok.
Tegl og skifer
En mursten, der er af ordentlig kvalitet, bliver også kun pænere, som tiden går. Et rødt tegltag, der har ligget i 20 år, fremstår langt mere helstøbt og farvenuanceret end et nyt.
Også natursten fortæller om et langt liv, når de efter 50-100 år er slidt helt blanke på toppen. Det kan ses på mange brostensbelægninger i byerne.
Ud over brosten kan også betonsten få patina med tiden. Betonsten ses enten som fortovsfliser eller den lidt mindre haveflise, der med tiden kan få en fin og gammel overflade, der kan være pænere end overfladen på en ny betonsten.
Skifer, som benyttes til tagbelægning, får med tiden et lidt mere ”ru” udseende. Skiferen spalter med tiden, og de tynde skaller skylles ned fra taget. Derfor vokser der heller ikke meget mos på naturskifertage, da det skylles ned sammen med de tynde flager.
Eksempel på patineret træ og et nedløbsrør af zink, der er meget nyt. Med tiden vil de to materialer blive næsten ens i farven. Foto: Lars Algreen.
Træ
Træ kan også klare slid uden at blive grimt, både indendørs og udendørs. Nogle træsorter er kønnere, når de patinerer end andre.
Indendørs bliver ubehandlet træ mørkere på grund af lyset, og udenfor bliver det næsten helt sølvfarvet at se på, hvis træet får rigeligt med sol og bevares tørt. Langt de fleste træsorter udendørs kan med tiden også få en grå/sort overflade, hvilket skyldes skimmelsvamp.
Hvorfor skal du vedligeholde og genbruge mere?
Patina opstår, når materialer naturligt ældes ved brug eller ved nedbrydning. Men det kræver i de fleste tilfælde, at det er materialer af god kvalitet, som løbene er blevet vedligeholdt. Vedligeholdes et materiale med patina ikke, vil det medføre at levetiden forkortes.
Ved at bruge genbrugsmaterialer når du renoverer eller bygger nyt, er det muligt at købe materialer, der allerede har patina. Det er altså her muligt at købe sig til et udtryk, der ellers kan tage flere år at opnå.
Hvilke materialer bliver ikke pænere med tiden?
En hel del materialer ældes ikke med skønhed. Det gælder især produkter af kunstige eller syntetiske materialer, specielt plastik. Disse materialer kan ikke klare slid uden at miste deres glans. De bliver synligt ridsede og mørnes af solen og vejret. Mange af de syntetiske materialer kan slet ikke vedligeholdes, og deres holdbarhed er dermed også temmelig kort.
Plastik nedbrydes dog ganske langsomt men patinerer grimt. Et eksempel er hvide vinduer af plastik, som ser fine ud, når de er nymonterede, men i løbet af et par år bliver de gullige-grå og matte i overfladen.
Fibercementplanker bruges i flere sammenhæng som erstatning for træ, da de betragtes som vedligeholdelsesfrie. Når de nedbrydes, opleves det ved, at de bliver matte i overfladen og i nogle tilfælde endda krakelerer eller afskaller på overfladen. De kan typisk ikke vedligeholdes, hvis det sker.
