Hvilke typer af brændeovne og pejse findes der?

I Danmark er der ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatser. Der findes et utal af typer og producenter, både danske og udenlandske. De bygger alle på nogle få grundlæggende principper for god varmeafgivelse. Alligevel er brændeovne meget forskellige, både hvad angår deres form og den daglige anvendelse.

Her kan du se en oversigt over de mest almindelige typer brændeovne og pejse samt den form for varmeafgivelse, der karakteriserer dem.

Det er vigtigt, hvis du skal have en ny brændeovn installeret, at den skal have en prøvningsattest, som viser at den overholder miljøkravene til partikelforurening.

Typenavne

Beskrivelse

Form for varmeafgivelse

Fritstående brændeovne

en fritstående brændeovn er nok den mest udbredte ovn i Danmark. Nye ovne er en videreudvikling af de gamle enkle støbejernsovne.

Konvektion

Pejse og kaminer

Pejse og kaminer er åbne ildsteder, der ofte er muret ind i husets konstruktion. De kan være ret omfattende i størrelse og tyngde.

Strålevarme

Indbyggede brændeovne

Den moderne indbyggede brændeovn kan monteres i nyt murværk.

Konvektion

Gamle støbejernsovne (lukket brændeovn) og kaminer

Den lille og kompakte støbejernsovn kender vi som forgængeren for den moderne brændeovn. Den er i princippet en brændeovn uden glas. Kaminer er heller ikke særlig store, men ovnene er ofte rigt udsmykkede.

Strålevarme

Kakkelovne og porcelænskakkelovne

Disse kakkelovne er murede brændeovne med kakler, fliser eller porcelæn. Kakler er populært sagt kraftige fliser.

Konvektion

Masseovne (store murede, lukkede ovne)

Masseovnens avancerede varmegennemløb og dens store masse sikrer en lang varmeafgivelse. * Ved contra-flow sendes varme og røg rundt i ovnens trækkanaler, hvilket dels opvarmer murværket, dels giver en høj energiudnyttelse.

Contraflow*

Træpilleovne (brændeovne, hvor der fyres med træpiller)

En brændeovn hvor brændslet er træpiller. Den er ofte forsynet med en del mekanik og elektronik. Den kan enten bruges som en alm. brændeovn eller som et fyr, der varmer vand op som sendes rundt i radiatorerne.

Konvektion

Gasbrændeovne og -pejse

En type ovn, der ikke er særlig udbredt i Danmark.

Konvektion

Biopejse

En ovn som ikke afgiver nævneværdig varme, men giver hyggen.

Ingen

Hvordan fungerer brændeovne?

Lidt forenklet virker de fleste brændeovne efter et af 2 principper:

  • Varmestråling direkte fra ovnen ud i rummet.

  • Konvektionsvarme, hvor varmen cirkulerer rundt i rummet

Strålevarme

Lidt ældre brændeovne (støbejernsovne) er normalt kun bygget op i ét lag. Sidepladerne omkring selve ovnen (brændkammeret) er det eneste, der skiller brændet fra omgivelserne.

Da brændeovnen kun er bygget op i det ene lag, bliver den ret hurtigt varm. Den kan endda blive glohed på ydersiden. Varmen stråler ud og varmer især rummet tæt på ovnen op. Ovnen er ikke så god til at fordele varmen i rummet.

Konvektionsvarme

I dag bygges næsten alle brændeovne efter konvektionsvarmeprincippet. Konvektionsovne er bygget op af flere lag jern. De har en kappe af jern uden om selve brændkammeret. Mellem de to lag jern er der kanaler, hvor den varme luft kan cirkulere.

Når brændeovnen bliver varm, overføres varmen fra brændkammeret til luften i kanalerne, og da varm luft stiger til vejrs, suges der helt automatisk kold luft ind i bunden af ovnen. Det er det, man kalder konvektion.

Konvektionen sætter luften i bevægelse og får dermed varmen til at fordele sig mere jævnt i rummet. Nogle modeller har en blæser installeret, som fordeler varmen endnu bedre. Konvektionsovne bliver normalt ikke så varme på overfladen som strålevarmeovne, og derfor kan man som regel møblere tættere på konvektionsovne. Du skal dog være opmærksom på at glasset kan blive meget varmt.

Lufttilførsel til brændeovnen

Under forbrænding skelnes der mellem to måder at tilføre ilt til forbrændingen på - primærluft og sekundærluft. Primærluft tilføres under brændet og benyttes kun under optænding og evt. ved tilførsel af brænde når der kun er glæder tilbage. Sekundær luft tilføres over brændet og er meget vigtig. Den skal give ilt til forbrænding af de gasser, som frigives, når brændet antændes. Den sekundære luft er den, du løbende kan justere ved at regulere på spjældet. Det er vigtigt at der er tilstrækkelig tilførsel af luft, når man anvender brændeovnen. Især under optænding er det vigtigt at der ikke er tændt en emhætte eller en kraftig ventilator på et badeværelse i nærheden. Er der behov for emhætten samtidig med optænding og brug af brændeovnen, er det vigtigt at åbne et vindue, da suget fra emhætte og ventilator ellers  kan trække røg ud fra brændeovnen.

Nyere brændeovne kan tilføres udeluft via friskluftssystemer. I den nederste del af brændeovnen er det muligt at tilkoble en slange, som enten kan føres direkte ud igennem en ydervæg, eller via kælder eller krybekælder ud i det fri. På den måde kan man sikre at selv en brændeovn i et tæt hus med emhætte eller ventilationsanlæg vil få tilført den nødvendige luft for at give en god forbrænding.

Hvilke love og regler gælder for opsætning af brændeovne og pejse?

Der er en række regler og love, som gælder for opsætning af brændeovne og pejse, som du har pligt til at følge - hvad enten brændeovnen er ny eller brugt. Reglerne fremgår af bygningsreglement i kapitel 5 om brand og kapitel 12 om energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger.

Med hensyn til afstand til ubrændbart materiale henvises til Bilag 1a ’Præaccepterede løsninger – Enfamiliehuse i vejledningen tilknyttet kapitel 5 Brand, hvor der fx står om gulvet, at ”Det ubrændbare materiale skal gå mindst 300 mm frem foran lukkede ildsteder, som for eksempel brændeovne og mindst 500 mm foran åbne ildsteder, som for eksempel pejse. Materialet skal desuden gå mindst 150 mm ud til hver side af fyringsanlæggets åbning.”

Om øvrige afstande står der ”Installationer med en overfladetemperatur på mellem 85 °C og 100 °C, skal holdes mindst 30 mm fra brændbart materiale. Ved installationer med en maksimal overfladetemperatur mellem 100 °C og 150 °C, skal afstanden være mindst 50 mm.”

Brændeovns afstand til væggen

I monteringsvejledningen fra brændeovnen skal der være angivelse af i hvilken afstand brændeovnen skal være placeret i forhold til vægge.

I bygningsreglementet er der også krav om at der skal være et røgspjæld, der kan reguleres manuelt.

Skrot eller ny brændeovn ved køb af bolig med gammel brændeovn

Fra 1. august 2021 er det ikke længere tilladt at beholde en gammel brændeovn fra før 2003, når du køber bolig med en sådan brændeovn. Senest et år efter skal den være nedlagt eller erstattet med en ny brændeovn ifølge en ejerskifteordning.

Læs mere om ejerskifteordningen på Brændefyringsportalen

Prøvningsattest af brændeovne

Desuden er der brændeovnsbekendtgørelsen, som bl.a. indeholder kravene om prøvningsattest. Denne attest er din dokumentation for, at fyringsanlægget overholder miljøkravene.

Fra 2008 er det et krav, at brændeovnene er blevet testet på et laboratorium for at se, om de lever op til grænseværdierne for blandt andet partikelforurening.

Resultatet af denne test skrives i en prøvningsattest, som alle brændeovne skal have i dag.

Hvis du køber en brugt brændeovn, skal du være sikker på, at der er en prøvningsattest. Ellers må du ikke få den installeret.

Læs mere om prøvningsattesten på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Krav om udledning

Derudover er der krav om, at brændeovne i dag højst må udlede 4 gram partikler per kilo afbrændt træ. Svanemærkede brændeovne må udlede 2 gram per kilo afbrændt træ.

Desuden skal du informere skorstensfejeren, hvis du installerer en brændeovn.

Må du selv installere en brændeovn?

Der er ingen regler, som forbyder, at flittige gør det selv-folk selv opsætter deres brændeovn eller pejs. Vi vil dog anbefale dig at tage fagfolk med på råd.

Det er vigtigt, at bestemmelserne bliver overholdt, og som husejer, den tekniske rådgiver eller håndværker er man forpligtet til at overholde retningslinjerne.

Du kan fx søge rådgivning hos den lokale skorstensfejer eller hos den forhandler, hvor du har tænkt dig at købe din nye brændeovn eller pejs.

Når du installerer en ny - eller brugt - brændeovn, skal skorstensfejeren under alle omstændigheder godkende installationen i sin helhed, inden du tager den i brug.

Der skal ikke søges om byggetilladelse ved opsættelse af pejs eller brændeovn i enfamiliehuse, men af hensyn til skorstensfejning skal kommunen underrettes.

Skorsten og skorstensfejning

Du skal sikre dig, at din skorsten fungerer og er egnet til den brændeovn, du vælger.

Skorstenen skal renses jævnligt, normalt cirka 1 gang om året. Det kan dog være nødvendigt at få skorstenen renset oftere, hvis der er flere ovne tilsluttet samme skorsten, eller hvis brændeovnen bruges meget. Det er din skorstensfejer, der vurderer, hvor ofte skorstenen skal renses.

Du skal selv melde skorstensfejning til og fra, alt efter om du bruger skorstenen eller ej. Skorstensfejning betales i langt de fleste kommuner sammen med ejendomsskatten.

Du bør altid informere dit forsikringsselskab og fortælle, at du har opsat en brændeovn.

Tilmelding af brændeovn eller pejs til BBR eller kommunen

Hvis huset ikke tidligere har haft brændeovn eller pejs, har du som husejer pligt til at oplyse kommunen om, at du nu agter at installere en brændeovn/pejs.

I husets BBR-meddelelse kan du se, om der allerede er tilmeldt en brændeovn. Her fremgår det, om der er andre såkaldte varmeenheder i dit hus ud over fyret. Hvis der under punktet "Supplerende varme" står "Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.)", betyder det, at der er tilmeldt en brændeovn.

Forurener brændeovne og pejse?

Undersøgelser viser, at partikeludledningen fra brændeovne, pejse og små brændefyr er et væsentligt miljøproblem i Danmark. Brændeovne står sammen med bilerne står for en stor del af den samlede danske partikeludledning.

Partikelforurening fra brændefyring er, som al anden partikelforurening, sundhedsskadelig. Præcis hvor stort et problem der er tale om er svært af afgøre, og der er mange holdninger og følelser involveret, når der snakkes brændeovnes sundhedsskadelige virkninger.

Problemet i de danske byer er størst på kolde, vindstille dage, hvor røgen kan lægge sig som en dyne over kvarteret. En del af denne forurening kommer også ind i folks huse gennem åbne vinduer og via ventilationsanlæg.

Vær derfor opmærksom på din egen udledning. Fyrer du fx korrekt og har du en nyere brændeovn? Hvis du ved, at det generer dine naboer eller omgivelser, så forsøg at tage hensyn til dem i videst mulig udstrækning.

Mindsk forurening fra brændeovn

Du kan gøre en hel del for at begrænse forureningen fra din brændeovn. Målinger på skorstensrøgen fra forskellige huse viser, at der er stor forskel på, hvor mange farlige stoffer der kommer ud af skorstenen.

Den mest afgørende faktor for hvor meget forurening der kommer fra en brændeovn, er personen som tænder op og holder ilden i gang. Forkert optænding og fyring kan få selv den bedste brændeovn til at forurene.

Ny brændeovn forurener mindre

Brændeovnens type og alder har også stor betydning for, hvor meget den forurener.

Undersøgelser viser, at gamle brændeovne fra før 1995 forurener 5-6 gange så meget som en ny, svanemærket brændeovn.

I 2015, 2016 og 2019 lavede Miljø- og Fødevareministeriet skrotningsordninger for gamle brændeovne.

Husejere, der havde installeret en brændeovn produceret før 1990 og senere fra 1995, kunne få 2.150 kr. i tilskud, hvis de skrottede deres gamle ovn. Ordningen er dog udløbet, men det kan stadig give god mening at skrotte en gammel brændeovn, både hvad angår effektivitet og af hensyn til miljøet. 

I starten af 2020 lancerede regeringen et lovforslag om at man som køber af en helårsbolig eller et sommerhus skal udskifte husets brændeovn, hvis den er fra før 1. januar 2003 (Der er i skrivende stund ikke blevet bestemt om det skal træde i kraft).

Det er vigtigt, at du bruger tørt træ. Røgen skal være næsten usynlig eller hvid. Hvis glaspladen i brændeovnen soder til, er forbrændingen ikke god nok.

Foruden den forurening røgen udsætter naboerne for, er der også en risiko for at du forurener dit eget indeklima. Derfor er det vigtigt at tænde op på den korrekte måde og sørge for en konstant friskluftstilførsel mens brændeovnen er i gang. Skabes der undertryk i rummet hvor brændeovnen står, kan det medføre at røgen trækkes ud i rummet. Luft gerne ud imens der tændes op, og når der åbnes for at putte nyt brænde i brændeovnen.

Hvilke farer er forbundet med brændeovne og pejse?

Der er naturligvis farer forbundet med at have levende ild inde i huset. Gløder kan fx antænde møbler eller tæpper i nærheden af ovnen. Heldigvis er der i høj grad taget højde for dette i de regler og love, som gælder for brændeovne og pejse, som naturligvis skal følges.

Skorstensbrand er en af de ulykker, som oftest forekommer i forbindelse med brugen af brændeovne og pejse. Skorstensbrande opstår som regel, fordi glanssod, som sidder på indersiden af gamle og uisolerede skorstene, bryder i brand. Soden opstår fx, hvis du fyrer med for lav temperatur eller for vådt brænde.

Kulilteforgiftning og gaseksplosioner er heldigvis sjældne. De skyldes næsten altid forkert betjening af ovne og pejse eller brug af fugtigt brænde. Brænderøg kan som tidligere beskrevet være sundhedsskadelig.

Hvordan dækker forsikringen ved ulykker med brændeovne og pejse?

Som ved alle andre ændringer i boligen, bør du informere dit forsikringsselskab, hvis du får installeret en brændeovne eller en pejs.

Husets brandforsikring dækker, hvis brændeovnen eller pejsen er skyld i, at huset brænder.

Du kan dog risikere, at forsikringen ikke dækker, hvis brændeovnen, pejsen eller skorstenen er ulovlig, eller hvis skorstenen ikke jævnligt er blevet renset af en skorstensfejer.

Herudover gælder det som med al anden forsikring, at hvis du selv er skyld i ulykken, fordi du opfører dig groft uagtsomt - dvs. at du opfører dig direkte tåbeligt eller hensynsløst - så risikerer du, at forsikringen ikke dækker.