Anlæg robust have: Blomsterbed til tørre somre og våde vintre

Ligesom et hus ikke kan stå solidt uden et ordentligt fundament, vil havens planter ikke trives, hvis jorden er for tør om sommeren eller sjaskvåd om vinteren. Klimaændringerne har medført mere uforudsigelige og ekstreme vejrforhold, hvilket kan være en stor udfordring for haveejere, der ønsker at opretholde en smuk og blomstrende have. De traditionelle haveplanter kan have svært ved at overleve under disse forhold.

Jeg har i min egen have set og mærket, hvordan klimaforandringerne har gjort indhug i min plantesamling. Når somrene til stadighed bliver tørre og vintrene mere regnfulde, er der ikke længere nogen normaltilstand at forholde sig til. Noget måtte derfor gøres.

Her er havens nye langbed fotograferet midt i maj det første år efter plantning. De nye planter er hurtigt vokset til.

Som havejournalist taler jeg med mange haveejere, for der er virkelig stor viden rundtom i landet. Nogle haveejere har installeret automatisk vanding, mens andre jorddækker i den helt store stil. Nogle hæver jordniveauet, så arealerne ikke oversvømmes, og andre dropper deres bede. Og så er der de få, der gør noget ved jorden, som også er den løsning, jeg selv hoppede med på.

Man kunne fristes til kun at plante tørketålende planter, men hvis jorden er våd om vinteren, får du udfordringer: Tørketålende planter hader nemlig at få våde rødder i vinterhalvåret og kvitterer med den visse død.

Grus er nøglen

Der skal nemlig luft i jorden. Når du blander vasket grus i havejorden, vil de små gruskorn holde en masse små fugtdråber. Vandet sætter sig nærmest fast og virker dermed som et depot i de tørre somre. Om efteråret, og når vinteren nærmer sig, vil den megen nedbør dræne væk fra planternes rødder.

Afslutter du med et lag grus på 5 cm, vil rodhalsen på dine planter forblive tør vinteren igennem, og planterne vil have meget nemmere ved at overleve den klimaudfordring. Det har jeg dog ikke gjort i min have. Da vi har heste på vores ejendom, har vi adgang til en stor mængde møg, som efter et år er helomsat. Her er næsten ingen næring tilbage, men en masse mikroliv og humusstoffer, der beriger jorden og sørger for en god krummestruktur.

Løsningen i min have hed at tilføre jorden vasket grus også kaldet drængrus eller filtergrus. Du skal bruge kornstørrelse 2-8 mm. Du kan også gå ned i 1-6 mm, men hold dig fra 0-mm-korn, der i princippet er silt, nærmest et pulver, der vil klæbe sig til planternes rødder fremfor at give dem luft.

Bedene er suppleret med nogle blomstrende og duftende buske som duftsnebolle, Viburnum burkwoodii ’Anne Russel’ samt limefarvede blærespiræa, Physocarpus opulifolius ’Nugget’.

I bedene er der plantet forskellige stauder, der tiltrækker forskellige insekter. Her er det hvid kranssalvie, Salvia verticillata, der får besøg af en humlebi.

Sådan blander du jorden

Haven her består af sandjord, men har du lerjord, bør du kunne gøre det samme.

Her blev muldjorden gravet løs, derefter blev der lagt cirka 10 cm vasket grus og cirka 15 cm helomsat kompost (hestemøg) på - og det hele blandet sammen.

Jordopskriften giver planterne, der trives og ser meget bedre ud end planter, der skal holdes kunstigt i live i dårlig og udpint jord.

Blomsterbed blev fremtidssikret

I marts sidste år havde jeg målt op til de steder, hvor jeg ønskede nye blomsterbede. Så lejede jeg en minigraver og gravede græstørven af og kørte den på kompost-/møgbunken. Herefter gravede jeg muldlaget, der var på cirka 25 cm, op i små bunker. To læs vasket grus var forinden læsset af i min indkørsel, og så var det ellers med trillebør frem og tilbage. Det tog tid og var en af de hårde processer ved at fremtidssikre jorden i mine bede.

Jorden skal være levende i min have, så jeg flyttede adskillige kubikmeter helomsat kompost og hestemøg til de nye bede. Så dryssede jeg en masse mykorrhizasvampe og bakterier over alle bunkerne med jord, grus og kompost, så forskellige svampenetværk hurtigt kunne etablere sig. Produkter med mykorrhizasvampe kan købes i bøtter og sække i plantecentret under navne som ”Planteaktivator” og ”Biohumus”.

Forhavens bed fotograferet i august 2021 var en eksplosion af blomster i et miks af varme og mere kølige farvenuancer.

Plant mange nye planter

Her ses småblomstret salvie, Salvia nemorosa 'Caradonna', i selskab med blå storkenæb Geranium ’Rozanne’ og sartgul fingerbøl.

Nu skulle det hele blandes sammen som ingredienserne til en kage. Her var røremaskinen skiftet ud med minigraveren. Alt blev møjsommeligt blandet sammen og kom naturligvis til at fylde en del mere end den oprindelige jordmængde. Så nu kunne jeg flytte noget af den nye, overskydende jord i havens andre bede, som en slags topdressing.

Nu var jorden, som den skulle være. Til formålet havde jeg gennem to-tre år opformeret en stor mængde stauder og nogle buske, der skulle i jorden. Jeg havde naturligvis valgt en del tørketålende, men også andre arter og sorter, som jeg holder af. Desuden havde jeg fundet en række fokusplanter, som skulle indgå i mit havedesign, og de blev som de første sat på nøje udvalgte pladser i de nye bede. Herefter kom de øvrige til med forskellig struktur, så der både var spir, kugle, sværd, fontæne og skærm i forskellige afstemte farver suppleret med udvalgte arter, der kunne agere et let drys af farve hist og her gennem sæsonen. Jorden var nem at plante i, da den jo var løs og porøs.

I løbet af foråret voksede planterne hurtigt til, og gennem sommeren fremstod bedene med en fantastisk blomstrende pragt. Sommeren 2021 var tør her på vores kanter ved København. Åen var igen tørret ud, og planterne i havens gamle bede hang med næbbet.

Derimod stod alle nye planter i de nye bede flotte og saftspændte.

Sådan tjekker du din jord

Grav en klump jord op et sted i haven. Er den hård og fast, er det lerjord. Er den løs og smuldrende, er det sandjord. Er den et sted midt i mellem, har du almindelig havejord.

Lerjord kan holde på fugtigheden om sommeren, men være en klæbrig, våd masse om vinteren.

Sandjord er som en si om sommeren og giver godt dræn om vinteren.

Havemuld har typisk en god krummestruktur af organiske stoffer, og har en bedre fugtighedsbevaring om sommeren og er samtidig let drænende om vinteren. Det er det, vi skal udnytte, så alle jordtyper fremover vil efterligne dette.

At tænke sig, at de var plantet i et tørt forår – og naturligvis var vandet lige efter, og måske to gange i løbet af den tørre sommer – ja, det viser med al respekt, at det fungerer: at jorden holder på fugten, selvom det er knastørt.

Sidste vinter var spændende at følge. Hvordan havde de nyplantede buske og stauder klaret sig? Og alle stauder – med undtagelse af en enkelt art af Euphobia – havde klaret vinteren. Men vi havde også haft et par dage med -14°, så det giver jeg som undskyldning.

Et år efter etableringen væltede stauderne op af jorden. Jeg gravede et par af planterne op for at se, hvordan deres rødder havde det. Den porøse jord var fortsat nem at grave i, og rødderne havde udviklet sig til store rodnet.

Jeg kan derfor konkludere, at mirakelkuren til havens bede fungerer upåklageligt: Jorden er levende og luftig, der skal stort set ikke vandes, ukrudt er minimalt og planterne stortrives.