Havegangen fra havelågen op til boligen er den sti i haven, som du bruger allermest. Arkivfoto.
Hvad er belægninger, og hvordan bruges de i haven?
Belægninger af fx fliser, natursten og grus bruges til:
- Indgangen til huset
- Stier i haven
- Trapper i haven
- Terrasser, indkørsler og andre pladser i haver
- Indkørsler.
Fliser er en klassisk belægningsoverflade, der pryder mange danske haver. Men alle former for mere eller mindre faste underlag, som ikke er jord, kan betegnes som belægning.
Belægningens formål er at sørge for, at der findes et passende og stabilt underlag, der passer til den trafik, du har på det pågældende sted. Der er for eksempel større krav til underlaget, hvis du vil parkere din bil, end hvis du blot skal bruge et fast underlag til at komme hen til havens drivhus.
Indgangen til boligen
Havegangen fra havelågen eller indkørslen op til boligen er formentlig den sti i haven, som du bruger allermest. Samtidig er indgangen til boligen det første, dine gæster oplever, når de ankommer. Begge dele taler for, at du prioriterer belægningen i indgangen højt.
Havegangen skal både se godt ud og være funktionel. Den skal være rar og sikker at gå på og have en passende bredde, når du kommer slæbende med indkøbsposer. Det er også en fordel, hvis to personer kan passere hinanden uden problemer. Samtidig er det rart, især for dine gæster, hvis havegangen viser vejen til hoveddøren.
Der er stort set frit valg, når det gælder materialerne til din indgangssti. Du bør dog undgå materialer, som er glatte i regn og frostvejr, fx meget glatte sten, tegl og træ.
Det er også vigtigt, at eventuel flisebelægningen er jævn og lagt på et stabilt underlag af grus, så sten og fliser ikke kommer til at ligge skævt, så man kan snuble over dem. Hvis der er trin op eller ned, bør de også være lette at se.
Stier i haven
Stier i haven kan have en klar funktion, nemlig at bringe dig fra A til B, fx fra hoveddøren til haveskuret eller fra køkkendøren til skraldespanden. Men havestier kan også have en helt anden funktion.
De kan bugte og sno sig gennem haven på en måde, så oplevelsen er vigtigere end det at komme hurtigst gennem haven. Til den slags stier er det oplagt at vælge en belægning, der passer til havens stil. En belægning af piksten passer fx fint i den romantiske have, mens en skovsti af flis passer godt til den lidt vilde have.
Den klassiske havegang har gennem tiderne været anlagt med grus, perle eller ærtesten. Men der er mange andre muligheder, fx chaussesten, brudfliser af natursten, betonfliser eller flis. Havestier kan også være af græs på steder, hvor der ikke er for stort slid.
Hvis din græsplæne skråner, vil en trappe ofte være en god idé. Den er lettere at gå på, og sikrere når det er vådt. Arkivfoto.
Trapper i haven
En trappe er en god løsning, hvis haven skråner, og der er brug for at lave en forbindelse fra et niveau til et andet. Det er selvfølgeligt muligt blot at lade selve stien eller græsplænen skråne, men når det er vådt og glat, er det lettere og mere sikkert at gå på en trappe.
Terrasser og andre pladser i haver
Belægninger bruges også til terrasser og andre pladser i haven, fx ved tørrestativet, rundt om køkkenhaven eller foran haveskuret, hvor man kan stå og lappe cykler, plante i krukker m.m.
Til terrasser og andre pladser uden tung trafik kan du bruge stort set de samme materialer som til havens stier og trapper.
Indkørsler
Når det gælder indkørsler og parkeringspladser, som skal kunne klare vægten af en eller flere biler, er der større krav - både til belægningen og til underlaget. Vælger du fliser, skal gruslaget under belægningen være tykkere og specielt beregnet til formålet, ligesom de sten/fliser, du vælger, skal være mere solide og tykkere (mindst 8 cm). Spørg forhandleren, om belægningen er beregnet til indkørsler.
Hvilke materialer kan bruges til belægninger?
Der findes rigtig mange forskellige typer belægninger, der er velegnet til stier i haven. De mest almindelige er:
- Marksten/piksten
- Granitsten
- Andre natursten
- Betonsten og -fliser
- Tegl/klinker
- Granitskærver
- Perle- og ærtesten
- Grus og stenmel
- Flis
- Træ
- Knuste mursten
- Armeringssten
- Græs.
Du kan enten bruge de enkelte belægninger hver for sig, eller du kan mikse materialerne, fx kan en sti af betonsten eller perlesten med en kant af chaussesten se godt ud.
Tilgængelighed
Når du skal vælge, hvilket materiale du skal bruge til dine belægninger, er der flere overvejelser. Der er selvfølgelig det æstetiske, som handler om hvad der klæder din have og hvilket du udtryk ønsker - men også komfort og tilgængelighed bør være i overvejelserne.
Ujævne og løse belægningstyper kan være en udfordring for mennesker med forskellige typer og grader af handicap eller funktionsnedsættelse.
Så selvom du måske ikke selv har brug for særlige hensyn kan en fast og jævn belægning fra vejen og ind til huset være en god ide, så dine gæster kan komme sikkert frem.
Det bæredygtige valg
Nogle belægningstyper belaster klimaet mere end andre og af hensyn til CO2-aftrykket, kan man med fordel kigge efter de mest bæredygtige valg til den nye belægning.
Nye betonfliser har fx en meget stor CO2-udledning i produktionen i forhold til natursten og granitsten. Da sidstnævnte er naturlige materialer, er deres klimapåvirkning ikke på niveau med betonfliserne. Men der er også forskel på hvor og hvordan natursten udvindes.
Ønsker du en ny belægning, kan du overveje, om du kan bruge brugte sten, fliser eller andet i stedet for at købe nye materialer. Der findes flere hjemmesider, der sælger brugte fliser, og sten, ligesom handelssider som DBA er et godt sted at lede.
Generelt er det en god idé at genanvende materialer, både som belægningens øverste lag, men også til opbygningen.
Grus er fx en ressource, hvor efterspørgslen de senere år er steget markant. Samtidig er flere af grusgravene i Danmark ved at være udtømt, og rapporter har fastslået, at der inden for de næste 10-20 år vil være flere steder i Danmark, hvor der ikke er mere grus at udvinde.
Derfor bør du overveje, om den eksisterende bundopbygning kan genanvendes, eller om du kan bruge et andet befæstelsesmateriale end grus.
Marksten/piksten
Helt almindelige sten (også kaldet piksten) kan bruges til belægninger på stier, hvis de lægges med den fladeste side opad. Den type belægninger kendes bl.a. fra gamle gårdspladser. Pikstensbelægninger er både meget holdbare, klimavenlige og slidstærke, og de har samtidig et meget charmerende og uhøjtideligt udtryk.
Piksten har den ulempe, at de er noget ujævne og dermed svære at gå på. Borde og stole vil ofte stå og vippe lidt. Stenene kan være lidt svære at lægge, fordi de er så uens i størrelsen, og den ujævne overflade kan også være svær at fjerne sne på i vinterhalvåret.
Vil du selv anlægge en ny sti med brosten? I videoen herover kan du se en trin for trin-guide, der viser dig hvordan.
Granitsten
Granit er et meget stabilt og holdbart materiale. Til belægninger udendørs er stenene ofte bearbejdet, så de får en ru og skridsikker overflade. Granit findes i flere forskellige naturlige farver, både lyse og mørke, røde, grå og næsten kølig blå. Den største ulempe ved belægninger af granit er prisen. Granitsten er dyre og anvendes derfor ofte sammen med betonsten. Granitsten fås som:
- Brosten
- Chaussesten
- Bordursten/Fliser af granit
Brosten giver en meget smuk belægning, som kendes fra gamle gader. Især gamle brosten har en slidt og glat overflade med et særlig flot spil i farverne. Brosten kan være svære at lægge, da de er tunge, uens og skal bankes godt og præcist ned i gruset.
Chaussesten er en lille, mere eller mindre kvadratisk, udgave af en brosten, som er lettere at lægge. Den bruges især til kanter, men kan også bruges til stier. Chaussesten er billigere pr. m2 end brosten.
Granit findes også udhugget som fliser i forskellige størrelser, og er et naturligt materiale er. Granitfliser kaldes også bordursten og kan bl.a. bruges som trædesten i en græssti.
5 bæredygtige belægninger
- Natursten. Uanset om naturstenene kommer fra din egen grund eller lokale grusgrav, er natursten et mere bæredygtigt materiale end fx beton. Hvis du ønsker et naturligt look til din belægning, er natursten et rigtig godt og bæredygtigt valg.
- Genbrugssten. Når du genbruger, skal der ikke produceres nye materialer, og dermed undgår du ny udledning af CO2 og et merforbrug af ressourcer. Genbrugssten kan fx være betonsten fra en opbrudt indkørsel hos din nabo eller gamle belægningstegl fra et nedlagt orangeri.
- Græs. Måske er din indkørsel eller havesti helt fin med grønt græs.
- Flis og træbrædder. Træ er et organisk materiale, der optager CO2, når det vokser. Flis og træbrædder som belægning giver et rustikt look og falder flot sammen med havens andre elementer.
- Armeringssten. Et godt alternativ til de klassiske betonfliser, når du skal have en fast og stabil belægning der bl.a. kan klare vægten af bilen. Samtidig er armeringssten udformet således at regnvand fra skybrud kan løbe videre ned i jorden og altså ikke oversvømmer din bolig.
Stenenes forskellige størrelser giver en organisk struktur på stien, der passer ind i den naturlige have. Foto: Martini
Andre natursten
Andre typer natursten kan bruges til belægninger på havestier, fx skifer og ølandssten. Nogle natursten har fra naturens side en lagdelt struktur, så de let kan kløves og dermed får en næsten plan brudflade, som er fin til belægninger. Natursten giver en meget smuk og naturlig belægning, som passer godt i mange haver.
Ulempen er, at de fleste natursten er ret dyre. De kan også være svære at lægge, fordi de enkelte sten har forskellige former og størrelser, som må passes sammen for at få en jævn belægning.
Som navnet antyder, er natursten en naturlig og bæredygtig ressource, hvorfor det, ud fra et bæredygtighedssynspunkt, er et bedre valg end almindelige betonfliser.
Betonfliser
Gangstier af betonfliser/sten er billige og nemme at lægge, og de fås i mange forskellige størrelser, farver og former. De har den fordel, at de har en meget jævn og ret skridsikker overflade. Til havestier, hvor der ikke kører biler, behøver fliserne/stenene ikke at være tykkere end 5 cm.
Du kan både lægge en sti af en enkelt række store, firkantede betonfliser, fx i størrelsen 50 x 50 cm, eller du kan lægge en sammensat belægning af flere, mindre betonfliser, lagt i et mønster. Betonfliser har den fordel, at det kan holde til stor belastning, og de er nemme at rydde for sne om vinteren.
Betonsten kan virke lidt kedelige i forhold til natursten, fordi de er mere ensartede i form og farve og derfor ikke falder helt så naturligt ind i haven som natursten. Hvis du kombinerer betonsten med natursten, får du en belægning med mere variation i farvespillet.
Tegl/klinker
Stier kan også lægges af havetegl, der er en særligt hårdt brændt mursten, som er frostsikker. Stier af tegl kan lægges i flotte mønstre og er særligt smukke i vådt vejr, hvor farverne bliver meget klare.
Ulempen er, at teglbelægninger er lidt mere tilbøjelige til at få begroninger af mos og alger end mange andre belægninger, især når de ligger under træer eller mod nord. Vær også opmærksom på, at nogle tegltyper bliver glatte i vådt vejr.
Tegl findes i mange forskellige farver og udtryk, så overvej hvilken farve der passer ind i din have.
Skærver, perle- og ærtesten
Belægningen på havestier behøver ikke være store fliser eller sten. Små sten eller skærver af granit kan fint bruges. Granitskærver er knust granit og findes i flere forskellige farver, fx lys og mørk grå, sort og lidt varmere røde nuancer. Skærver ofte meget kantede.
Perle- og ærtesten er forskellige sorteringer af natursten og kommer enten fra en grusgrav eller havet. Perlesten er meget små sten 4-8 mm hvor ærtesten er lidt større, 8-16 mm. Da perle- og ærtesten er udvundet lokalt, kan farvesammensætningen variere afhængigt af, hvor i landet det er fra.
Til havestier lægges skærverne, perle- eller ærtestenene normalt ud i et lag på med en tykkelse på ca. 4 cm. Både skærver og de små natursten er gode til at dræne regnvandet væk. Denne type belægning er desuden relativt billig.
Belægningen kræver lidt vedligeholdelse. Der skal indimellem fyldes et nyt lag sten/skærver på, og der kommer med tiden en del ukrudt i belægningen, som dog relativt let kan fjernes fx med en ukrudtsbrænder.
Perlesten kan være lidt svære at gå på, fordi man synker lidt ned, men det er til gengæld en meget skridsikker belægning.
Grus og stenmel
Grus er både en velkendt og billig belægning til havestier. Du bør ikke bruge almindeligt grus til havestier, men derimod stenmel. Stenmel er knuste sten, som er skarpere end almindeligt grus. Derfor binder stenmel belægningen bedre sammen og giver en mere fast og ensartet belægning. Stenmel fås i flere farver, bl.a. blåsort, lysegrå og en varm mellemgrå, som kendes fra de klassiske petanquebaner.
Grus har den ulempe, at det let kan spredes til de bede, som ligger op til stien. Det kan minimeres ved at lægge en kant af sten el.lign. langs stien, som holder gruset på plads. Der kommer med tiden som regel en del ukrudt i belægningen, men det kan relativt let fjernes fx med en ukrudtsbrænder.
Flis
Flis - eller dækbark - findes både som træflis, barkflis og kakaoflis (et restprodukt fra produktion af chokolade). Træflis er ret lys, mens bark- og kakaoflis er mørk og derfor ser mere diskret ud i haven.
Flis er blød at gå på og minder om en skovsti, kakaoflis er dog mest velegnet til bedene, fordi det bliver meget glat at gå på. Især i starten, når den lige er lagt ud, dufter den stærkt af skovbund. Stier af flis er relativt billige og passer rigtig godt som stier i naturlige, lidt vilde haver. Derudover er det et mere bæredygtigt valg.
Du bør lægge et lag flis på mindst 10-15 cm for at undgå, at ukrudt kan bryde igennem laget. Det er også en god idé at lægge ukrudtsdug under flisen for at begrænse ukrudt. Grav evt. lidt jord væk fra stien, og læg et lag grus under flisen. Det giver et godt dræn, så stien ikke så let bliver våd i regnvejr, og desuden forgår flisen heller ikke så hurtigt.
Vær opmærksom på, at du indimellem skal fylde mere flis på stien. Flis er ikke så god som belægning ved husets indgang, fordi den bliver våd i regnvejr, og du let slæber skidt med ind i huset. Desuden er flisen ikke så god at gå på med fine sko.
Træ
Havestier kan også laves af træ som en slags lav bro igennem haven. Belægninger af træ anvendes ikke så ofte, men giver et blødt og rart underlag med et smukt og helt særligt udtryk.
Træ, der har kontakt med jorden, forgår ret hurtigt. Derfor bør stier af træ hæves over jorden ved at sømme eller skrue dem fast i en underliggende trækonstruktion, som hviler på et lag af sten eller stolper. Det er bedst at vælge holdbare træsorter som eg eller robinie til den del af konstruktionen, som er i kontakt med jorden, dvs. den underliggende trækonstruktion og stolperne
Stiens overflade af brædder bør jævnligt vedligeholdes med træolie eller anden træbeskyttelse for at forlænge holdbarheden. Stier af træ kan være glatte i vådt vejr.
Alternativt kan du også lave en sti af træskiver, som giver et godt spil og anderledes udseende til stien. Uanset hvad er træ et godt valg, hvis du vil begrænse dit klimaaftryk.
Armeringssten
Du kan også vælge armeringssten. Armeringssten er en permeabel belægning, der tillader vand at trænge igennem overfladen, fordi der er store huller i fx betonfliserne. Her kan der vokse planter, som giver et grønt look og lader regnvandet trænge ned. Der findes også armeringsbelægning af andre materialer – fx plast.
Armeringssten er et godt alternativt fx til parkeringspladsen, hvor mange vælger et stort areal kun med betonfliser. Her kan du få en mere bæredygtig belægning, ligesom udseende er anderledes. Derudover slipper du for søer af vand, der ikke kan trænge igennem overfladen, når der i efteråret er store nedbørsmængder eller under sommerens skybrud.
Armeringssten eller anden permeable belægning kræver et underlag, der tillader at vandet nemt kan trænge igennem. Derfor kan du sjældent bare fjerne gamle fliser og lægge armeringssten, fordi underlaget til fx betonfliser er opbygget med andre egenskaber for øje og derfor ikke vil tillade den vandgennemtrængning, som en permeabel belægning kræver.
Knuste mursten
Vil du være en af de første med et nyt look i indkørslen, kan du overveje at gå med en genbrugsbelægning af knuste mursten. Det kan give en flot, rød overflade, som skiller sig ud i villakvarteret.
Genbrugsbelægningen er, som navnet antyder, et mere bæredygtigt valg end at bestille tonsvis af nyproducerede fliser. Dog kan knuste mursten være lidt svære at få fat på, hvorfor det kræver et lidt større opsøgningsarbejde.
Græs
De færreste tænker nok på græs, når de skal anlægge ny belægning i haven. Men græs kan være et rigtig fint alternativ at bruge til stierne mellem blomsterbedene eller i kombination med fliser eller småsten på parkeringspladsen.
Græs kan holde til meget, men kræver vedligeholdelse med plæneklipperen. Derudover vil græsset i de våde perioder samt om vinteren være mindre farbart. Derfor bør du benytte græsbelægning de steder på grunden, hvor du ikke færdes så ofte.
Som supplement til græsstien, kan du lægge såkaldte trædesten eller -fliser ud, som sikrer at du bedre kan komme tørskoet til fx brændeskuret i vådt vejr. Sten eller fliser kan lægges med en passende skridtlængde, så det passer med at du tager et skridt på hver flise eller sten.
Hvad koster de forskellige typer belægninger?
For at give et indtryk af, hvad det koster at anlægge havestier med forskellige materialer, kommer her nogle enkelte eksempler på, hvad de samlede belægninger koster (2024-priser). Det er sikkert muligt at finde forhandlere, der sælger materialerne både billigere og dyrere end den pris, der er angivet. Priserne er opgjort pr. kvadratmeter for at gøre det lettere at sammenligne. Priserne er inklusiv moms og opdelt i, hvad det koster inklusiv og eksklusiv arbejdsløn (altså kun materialerne).
Pris pr. kvadratmeter på tre belægningstyper
Betonfliser 250x500x50mm inkl. bærelag
- Eksklusiv arbejdsløn ca. 250 kr.
- Inklusiv arbejdsløn ca. 700 kr.
Armeringssten tykkelse 85mm inkl. bærelag
- Eksklusiv arbejdsløn ca. 350 kr.
- Inklusiv arbejdsløn ca. 1050 kr.
Granitsten (chaussesten) 75-105mm inkl. bærelag
- Eksklusiv arbejdsløn – ca. 500 kr.
- Inklusiv arbejdsløn – ca. 1500 kr.
Det er ikke muligt at give et bud på, hvad det koster at få anlagt en havesti - det afhænger nemlig helt af den konkrete opgave. Så her må du indhente et eller gerne flere tilbud på opgaven hos en brolægger eller anlægsgartner.
Som hovedregel kan du dog regne med, at det er billigst at få anlagt en sti med store betonfliser, grus og perlesten/skærver, mens det er væsentligt dyrere at få anlagt en sti med piksten eller andre natursten med en uensartet form.
Belægning og vandgennemtrængning
Når jordoverfladen erstattes af store, belagte arealer, er det vigtigt at tænke på mere end æstetik. Lægges der fx fliser, vil det betyde, at overfladen ikke længere er åben og derved er det sværere for nedbør at trænge ned i jorden. Det kan give udfordringer i efterårets nedbørstunge måneder, men også når der i sommermånederne er voldsom regn eller decideret skybrud.
Derfor bør du, før du belægger store arealer med fliser, tænke over, om din grund har problemer med at aflede vandet ved store nedbrødsmængder. I så fald bør du få rådgivning om, hvordan belægningen skal etableres, og hvilke materialer du bør bruge.
Ønsker du en fast belægning, men ønsker du samtidig ikke at lede for meget regnvand til kloakken, kan du vælge en såkaldt permeabel belægning. En permeabel belægning tillader vand at trænge ned igennem, så regnvand kan sive ned på stedet.
Der findes flere forskellige typer sten og fliser, der kan anvendes til permeable belægninger. Fx findes der fliser, hvor vand kan trænge ned igennem overfladen, eller man kan vælge en bred og vandgennemtrængelig fuge. Husk blot at også bære- og bundsikringslag skal være permeable.
Vedligeholdelse og rengøring af fliser og belægningssten
Uanset hvor flot en ny belægning er, vil den med tiden ændre udseende. Har du belagt haven med betonfliser, er flisepest noget, der med tiden vil få fliserne til at ændre karakter. Flisepest er helt ufarlig og ødelægger ikke fliserne, ligesom det er tilfældet med alt andet lav, der kan sætte sig på belægninger.
Årsagen, til der kommer flisepest og andre vækster på bl.a. fliser, er, at luften over Danmark er blevet renere. Førhen skabte luftforurening såkaldt syreregn, hvilket var med til at fjerne disse vækster på fliserne.
Når flisepest og lignende ikke ødelægger fliser, er det bedste middel at acceptere det ændrede udseende. Se det som patina og et nyt look på dine fliser.
Alternativt kan du – før du anlægger nye terrasser og stier i haven – finde en flisetype, der i sit udseende matcher med flisepestens udseende, som oftest vil fremtræde mere tydeligt på lyse fliser.
Vælger du at afrense dine fliser, findes der flere metoder. Du kan evt. prøve med en kost og sand eller benytte dig af en såkaldt patio cleaner til højtryksrenseren, hvis det er rigtig slemt.
Hvis du benytter renseprodukter og algemidler, bør du sikre dig, at de lever op til Miljøstyrelsens regler. Derved undgår du unødig brug af skadelige stoffer på din grund. Du kan finde ud af, om dit renseprodukt er godkendt af Miljøstyrelsen ved at søge efter det i Miljøstyrelsens database for bekæmpelsesmidler.
