Hvad kendetegner en facade af gasbetonblokke?
Facader lavet af gasbetonblokke (porebetonblokke) var meget almindelige i 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Især fra midten af 50'erne til midten af 60'erne var gasbetonblokkene et modefænomen.
Mange arkitekter elskede materialet, fordi det var så fleksibelt at arbejde med. Blokkene var også elsket af selvbyggere, der brugte dem til at opføre parcel- og sommerhuse, hvor ydervæggene blev opbygget uden hulrum.
Datidens gasbetonblokke var ikke bare en facade, men en oftest 23 cm tyk blok, som gjorde det ud for hele husets ydervæg. Derfor var isoleringsevnen vigtig.
De velkendte lyse gasbetonblokke med zigzagstriber blev produceret fra 1953 frem til 1977. Herefter satte nye isoleringskrav i bygningsreglementet en stopper for brugen af massive blokke til facader for en periode. Blokkene blev produceret i flere forskellige tykkelser, fra 5 cm op til 27 cm tykke.
I stedet begyndte man at bruge gasbetonblokke til formuren (den yderste væg i hulmuren) og bagmuren (den inderste væg i hulmuren) i huse med en isoleret hulmur. Hvis formuren er af gasbeton, er den normalt pudset. Det kan derfor være svært at se, om en pudset væg er lavet af mursten, lecabetonblokke (letklinkerbetonblokke) eller gasbetonblokke.
Siden år 2000 er der i Danmark igen blevet produceret og solgt gasbetonblokke, der har en hel ydervægs tykkelse. Men blokkene er nu mellem 30 - 50 cm tykke, og afsluttes som udgangspunkt med en pudset overflade. Blokkene er blevet lettere, da der er kommet flere luftporer i dem, for at de skal kunne leve op til nutidens isoleringskrav.
Selv en blok på kun 30 cm lever op til bygningsreglementets (BR18) mindstekrav til klimaskærmen (dvs. husets udvendige rammer og flader). Mindstekravet til ydervægge er, at de skal have en U-værdi på 0,30 W/m²K, og blokken har en U-værdi på ca. 0,25 W/m²K. Jo tykkere blokken er, jo lavere er U-værdien. Til sammenligning har en traditionel 30 cm væg (bestående af tegl-isolering-letbeton) en U-værdi på ca. 0,54 W/m²K og overholder altså ikke bygningsreglementets krav.
Der findes også blokke med indbygget højeffektiv isolering i midten (termoblok), som har U-værdier på ca. 0,13 W/m2K ved en blok på 40 cm.
Den oprindelige udgave isolerede også godt nok efter den tids forhold, men i dag kan den slet ikke være med. En væg af gasbeton fra 1960'erne vil mange i dag opfatte som kold. Den nye og tykkere udgave af blokken isolerer godt. Gasbeton er et relativt billigt materiale og er af samme grund stadig meget eftertragtet af fx selvbyggere.
Hvilke fordele og ulemper er der ved facader af gasbetonblokke?
Fordele ved gasbetonblokke
- Gasbeton har en stor bæreevne og styrke i forhold til dens vægt.
- Materialet kan genbruges og genanvendes.
- Materialet er relativt nemt at arbejde med, så du kan selv stable dit hus op i "byggeklodser" og lime det sammen.
- Den moderne udgave, der limes sammen, har så godt som ingen kuldebroer.
- Materialet er nemt at bearbejde med almindeligt håndværktøj.
- Materialet bliver normalt ikke angrebet af råd, da det er basisk og uorganisk.
- Gasbeton er fremstillet af naturmaterialerne sand, vand, kalk og cement.
- De nye typer blokke isolerer så godt, at der kan bygges lavenergihuse af dem.
- Materialet tåler frost.
- Gasbeton vejer ikke ret meget, så den er nem at flytte rundt på.
- Materialet er diffusionsåbent, så fugt kan vandre igennem det, uden at det tager skade.
- Blokkene er lagervare, så der er meget kort leveringstid på dem.
- Materialet kan ikke brænde.
Ulemper ved gasbetonblokke
- Vægge af de tidlige gasbetonblokke isolerer ikke så godt og vil i mange tilfælde virke kolde.
- Statiske beregninger, der viser, at huset kan holde til påvirkninger fra især vind, skal udføres meget omhyggeligt og kan være ret omfattende. Behovet for beregninger skyldes gasbetonens lave vægt.
- Der kan opstå skimmelvækst på indersiden af gamle gasbetonblokke (fx beklædt med tapet eller andet organisk materiale). Især på dem med en bredde på 11 cm, da de ikke isolerer særlig godt.
- Især ældre gasbetonvægge kan revne lidt i fugerne.
- Revner kan blive ret synlige på pudsede gasbetonvægge, hvor man får et ”mønster” i pudsen, som følger fugerne mellem blokkene.
- Gasbeton er meget porøst og nærmest suger væde til sig. En ubehandlet gasbetonvæg, som bliver udsat for meget vand, fx ved et rørbrud, kan blive så porøs, at man kan pille den fra hinanden med hænderne.
- Mørtelfugerne i gamle gasbetonblokke isolerer ikke så godt og er kuldebroer.
Hvorfor vælge en facade af gasbetonblokke?
Til forskel fra andre facadematerialer kan gasbeton leveres som én blok, der er op til 50 cm tyk og dermed svarer hele tykkelsen af husets ydervæg. Normalt består en ydervægskonstruktion af selve facaden, som er en formur eller en facadebeklædning, et lag isolering, evt. placeret i et træ- eller stålskelet, og en indervæg eller en indvendig beklædning.
Gasbetonblokken isolerer derimod godt nok i sig selv til at udgøre hele ydervæggen. Det gør gasbeton til et billigt og nemt materiale, da man slipper for besværet med isolering og opmuring af både en formur og en bagmur.
Når huset bygges af blokke, der er limet sammen, er det isoleret og tæt, men kan samtidig ånde. Der er derfor ikke behov for dampspærre, som der ville være, hvis facaden var af træ eller fibercementplader.
Hvornår vil det være oplagt at vælge en facade af gasbetonblokke?
Der er tre forskellige tidspunkter, hvor du skal tage stilling til, om husets facade med fordel skal opføres af gasbeton.
Bygge nyt hus
Skal du bygge nyt hus, er den moderne udgave af gasbetonblokkene, som efterfølgende pudses eller beklædes med fx træ, en oplagt facade at tage med i overvejelserne, da det er et nemt og billigt byggemateriale.
Bygge til eksisterende hus
Skal du lave en tilbygning til et eksisterende hus, der er opført af de oprindelige gasbetonblokke, er det ikke længere muligt at få det samme materiale. Desuden opfylder det ikke bygningsreglementet at bygge en tilbygning med facade af de oprindelige blokke på grund af den dårlige isoleringsevne.
Skal du alligevel bygge til, kan du med fordel efterisolere facaden udefra på det eksisterende hus af gamle gasbetonblokke og derefter beklæde efterisoleringen med samme facadematerialer som tilbygningen skal have. På den måde får du den samme facade på hele huset, og du slipper af med kolde ydervægge i det oprindelige hus.
Ændre på eksisterende hus
Skal du ændre på placeringen af vinduer eller døre i et eksisterende hus, har du brug for at kunne lukke de gamle vindues- og dørhuller til.
Hvis gasbetonblokkene står uden overfladebehandling eller er kalkede, så fugerne er synlige, kan du lede efter gamle gasbetonblokke i genbrug. Du kan også lukke hullerne til med nyere produkter af gasbeton og efterfølgende pudse hele facaden.
Er gasbetonblokke bæredygtige?
Vi er vant til at tænke over pris, æstetik og funktion, når vi vælger materialer til vores byggeprojekter. Men i dag er der også kommet øget fokus på bæredygtige byggematerialer. 30 procent af vores samlede CO2-udledning knytter sig til vores bygninger - både dem, vi allerede har, og dem, vi bygger. Derfor skal vi være bevidste om, hvilke materialer vi bruger, uanset om der er tale om renovering eller nybyg. Der er nemlig forskel på, hvor meget det belaster klimaet at producere forskellige materialer.
Gasbetonblokke har en højere udledning af CO2 end træ, men en lavere udledning end mursten. Noget af den CO2 der udledes ifm. produktion af gasbeton kommer fra produktionen og især fra den cement, der tilsættes gasbetonen. Gasbeton har derfor en højere klimabelastning og er ikke lige så bæredygtigt i forhold til fx et lignende hus bygget med træ som den bærende konstruktion.
Hvad koster en facade af gasbetonblokke?
Det er billigere at bygge en facade med gasbetonblokke end at mure en dobbeltmuret væg af mursten med en isoleret hulmur. For det første er materialet billigere, og for det andet kan arbejdet gøres i en omgang, hvor en traditionel opbygning med formur og bagmur skal opføres i to omgange. Ved en trækonstruktion med isolering opstår mange arbejdsgange, der der skal anvendes mange forskellige materialetyper undervejs – herunder træ, isolering, dampspærre, vindspærre og beklædninger.
Ved alle typer konstruktioner hører trækning af fx elinstallationer med. I trækonstruktioner trækkes de i hulrummet, og ved traditionelle for-bagmurskonstruktioner samt gasbetonløsninger fræses de typisk ind i væggen.
Selve gasbetonblokkene koster ca. 750 kr. pr. m2 for 300 mm blokke, og 1250 kr. pr. m2 for 500 mm blokke. Hertil kommer udgift til opmuring (arbejdsløn) og overfladebehandling udvendigt samt indvendigt. Hvis man derimod vælger en såkaldt 'plusblok' med indbygget isolering ligger prisen på mellem 1800-5000 pr. m2 (400 mm blok).
Hvor længe holder en facade af gasbetonblokke?
En facade af gasbeton holder længe. Den reelle levetid kendes ikke, men huse, der er bygget i 1950'erne, står stadig i dag - over 50 år senere, uden at der er nogen nævneværdig forvitring eller nedbrydning af facaden.
Hvor meget vedligeholdelse kræver facader af gasbetonblokke?
Ældre facader af gasbetonblokke fra 1950'erne og frem til 1970'erne betragtes i dag som grå og grimme, hvis de ikke har fået en overfladebehandling. Men en kalkning af ydervæggene kan ændre på udseendet, hvis man ønsker det. Når væggen kalkes, kan stenenes og fugernes konturer stadig ses tydeligt.
De oprindelige blokke kan også pudses, så huset får en pudset facade. Ulempen er at der let opstår revner langs fugerne, som ses tydeligt i pudsen. Man skal regne med en del vedligeholdelse, hvis man vælger at pudse overfladen. Moderne facader af gasbetonblokke står som regel pudsede og skal derfor vedligeholdes på samme måde som en anden pudset facade.
Gamle gasbetonvægge, som er dårligt isoleret og til tider virker kolde, kan med fordel efterisoleres udvendigt. Huset kan på den måde beholde gasbetonvæggen som bærende bagmur.