Baconstegning: – Forureningen stryger direkte ovenpå

Jens Thorup Rasmussen og Katja Sonne-Hansen bor i et toetagers hus i Fredensborg i smukke omgivelser tæt på naturen sammen med deres to børn, Folke og Ruth.

En sen eftermiddag i slutningen af september får de besøg af Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Godt Indeklima. Med i kufferten har han to professionelle måleapparater, der præcist måler luftforeningen i et rum.

Den ene måler stilles på bordet i spisestuen, der ligger i åben forbindelse til køkkenet, og den anden måler stilles i forældrenes soveværelse, der ligger på førstesalen ligesom børnenes værelser. Trappen til førstesalen ligger i åben forbindelse med køkkenet. Døren lukkes ind til soveværelset.

– Før madlavningen ligger forureningen på 1.700 partikler/cm³ i gennemsnit i spisestuen, hvilket er helt forventeligt i et hus uden forurening uden for byen, siger Kåre Press-Kristensen.

Han går i gang med at stege tre stykker bacon ved middel varme. Panden står på inderste blus mod væggen, så emhætten har god mulighed for at fange forureningen. Under stegningen af bacon kører den kraftige emhætte med aftræk til det fri for fuld styrke.

Duften af bacon spreder sig

Jens hæver stemmen og fortæller, at de typisk har emhætten tændt på halv styrke, og det er forståeligt, for emhætten larmer heftigt, når den kører på fuld styrke. 

Inde i spisestuen sidder Jens med børnene. Tallet på måleren stiger til omkring 5.000 partikler/cm³, men Kåre Press-Kristensen forsikrer om, at det stadig er meget lavt, og det viser at emhætten fungerer effektivt. Efter stegningen observeres måleren i 20 minutter, mens panden rengøres grundigt.

– Røgen og partiklerne fra madlavningen er varm og stiger til vejrs og fanges effektivt af emhætten, når den står på højeste trin, siger han.

Efter 20 minutter udluftes der med gennemtræk i køkkenet, og efter kort tid falder forureningen igen til 1.500-2.000 partikler/cm³. Ved andet forsøg kører emhætten på halv kraft, og her bliver luftforureningen noget højere, men det er ikke voldsomt meget.

– Det er en god emhætte. Det er ikke alle emhætter, der er så effektive, når man har dem på halv kraft, siger Kåre Press-Kristensen.

Igen luftes der grundigt ud, så forureningen er tilbage på niveauet fra før stegning af bacon.

Forurening eksploderer

Til det sidste forsøg steger Kåre Press-Kristensen tre stykker bacon i køkkenet uden at tænde emhætten. Det er kun tre stykker bacon, og han steger dem ved middel varme, så røgudviklingen ikke er særlig voldsom. Samtidig åbnes døren til soveværelset på første sal.

Inde i spisestuen følger Jens og børnene med i tallene på måleren, som langsomt begynder at svinge omkring 10.000, derefter 30.000 og til sidst ligger tallet og svinger med udsving op til 100.000 partikler/cm³, efterhånden som baconlugten spreder sig i spisestuen og køkkenet.

Når det kommer til madlavning, er netop lugtesansen en meget god indikator for, om luften er forurenet. Dufter der dejligt af mad, er luften godt forurenet, forklarer Kåre Press-Kristensen. Han siger, at det også gælder, selvom det er en behagelig duft fra fx nybagt brød, pandekager eller stegt kylling.

Gennemsnittet for luftforureningen uden brug af emhætte ved stegning af tre stykker bacon ligger til sidst på 60-70.000 partikler/cm³. Det er langt højere end de 20.000 partikler/cm³ som WHO har sat som en høj forurening.

I spisestuen er lugten af bacon til stede, men er ikke overvældende. Sandsynligvis fordi der kun blev stegt tre stykker bacon på middel blus. Men forureningen på partikelmåleren er helt tydelig.

– Hvis du ikke bruger emhætte eller lufter ud, skal luftforureningen nok falde, når de små partikler efterhånden støder sammen. Og hvis der er mennesker i rummet, fungerer deres lunger som små luftrensere. Den forurenede luft suges ned i lungerne, hvor forureningen optages, og partiklerne føres ud i kroppen med blodet, siger Kåre Press-Kristensen. Han kigger på Jens, der sidder med Ruth og Folke i stuen. 

– Lige nu fungerer jeres lunger som seks små luftrensere, siger han og fortsætter:   

– Den her type luftforurening er altså kun forbundet med sundhedsrisiko over lang tids påvirkning, men fordi vi tilbringer mange timer i vores hjem, er brug af både emhætte og udluftning med gennemtræk flere gange dagligt noget, man altid bør gøre. At være i en sådan forurening i mange timer hver dag kan være forbundet med en sundhedsrisiko på længere sigt, siger han.

Sniger sig ovenpå

Inden det sidste forsøg blev døren til soveværelset med måleren åbnet, og Kåre Press-Kristensen går op for at tjekke, hvordan luften er på førstesalen, hvor døren til børneværelserne også står åben.  

– Her topper forureningen helt oppe omkring 200.000 partikler/cm³. Det viser tydeligt, hvordan varm stegeos stiger op. Og hvis børnene sendes i seng, uden at der er blevet luftet grundigt ud i værelset, vil de ligge og inhalerer i den forurening om natten, siger Kåre Press-Kristensen.  

– Det er da lidt uhyggeligt at tænke på. Og vi vil jo nok normalt tænke på at lufte ud hernede i stuen, men ikke lige tænke på at lufte ud ovenpå i vores soveværelser, siger Jens.  

Kåre Press-Kristensen siger, at hvis familien bare bruger emhætten ved madlavning, når luftforureningen ikke op på et særligt højt niveau, og den forurening der er, forsvinder hurtigt ved udluftning med gennemtræk.

Et professionelt måleapparat koster ca. 50.000 kr., men der findes luftkvalitetsmålere til husholdningsbrug. De måler ud over temperatur og luftfugtighed typisk CO₂, radon eller VOC'ere, som er gasser i luften. De billigere målere koster typisk fra et par hundrede kroner til et par tusinde kroner. Et eksempel er Airthings Wave Plus til ca. 1.700 kr., der måler CO₂, radon, VOC'er samt temperatur, luftfugtighed og lufttryk. Den forbindes via Bluetooth til din telefon. Den har intet display og ligner bare en røgdetektor. Målingerne ses på en app på din telefon.