Luften i vores boliger forurenes fx med røg og partikler, når vi laver mad og tænder stearinlys. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Hvad er naturlig ventilation?
Naturlig ventilation har været anvendt i årtusinder til at regulere indeklimaet i bygninger og boliger. Mens egypterne opførte pyramiderne med gennemtænkte ventilationsskakte, som gjorde det muligt at bringe frisk luft helt ind i pyramidernes indre, har inuitterne i en helt anden del af verden bygget igloer, hvor ventilationen var drevet af temperaturforskelle, som samtidig sikrede en behagelig temperatur inde i igloen.
Selv i dyreriget finder man eksempler på, hvordan dyr formår at indrette deres boliger med naturlig ventilation. Blandt mestrene er termitter, der ved hjælp af skorstene i deres boer sikrer frisk luft og sørger for at regulere temperaturen inde i termitboet på samme tid.
I moderne boliger er naturlig ventilation lig med den udluftning af boligen, som foregår gennem vinduer, døre, ventilationsåbninger og utætheder.
Mekanisk ventilation drives i modsætning til den naturlige ventilation ved hjælp af et ventilationsanlæg eller en eldrevet ventilator, sådan som man bl.a. kender det fra udsugningen på badeværelset og emhætten i køkkenet. Mekanisk ventilation er med tiden blevet mere og mere udbredt og er således praktisk taget umuligt at undvære i moderne byggeri.
Naturlig ventilation kan både være tilsigtet og utilsigtet
Den tilsigtede naturlige ventilation, opnår du ved at lufte ud gennem åbne døre og vinduer. Udskiftningen af luften kan suppleres med friskluftventiler i vægge eller vinduer, som bidrager med frisk luft til boligen, samt lodrette ventilationsskakte, hvor skorstenseffekt sørger for at lede den forurenede luft ud.
Den utilsigtede naturlige ventilation sker gennem utætheder i boligen, som enten skyldes dårlig isolering, revner og sprækker i boligens ydervægge, tag eller gulve eller utætte vinduer og døre.
Hvorfor er ventilation vigtigt?
Du kan ikke undgå at forurene luften indenfor, når du opholder dig i din bolig. Luften forurenes fx med partikler, når du laver mad og tænder stearinlys, og der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m. Selv når du sover, forurener du luften, da luftens indhold af CO2 og fugt stiger, når du trækker vejret.
Det er vigtigt, at luften i boligen jævnligt skiftes ud med frisk luft. Hvis boligen ikke udluftes jævnligt, kommer indeluften til at føles tung og indelukket, da partikel-, fugt- og CO2 niveauet stiger.
Dårlig indeluft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Hvis luften bliver for fugtig, øges risikoen for, at der opstår vækst af skimmelsvampe.
Er indeluften for fugtig gennem længere tid, kan der også komme fugt- og rådskader på boligens materialer og i dens konstruktioner.
Hvordan foregår den naturlige ventilation?
Den naturlige ventilation sker ved hjælp af trykforskelle mellem ude og inde, som enten er drevet af vinden og/eller temperaturforskelle. Trykforskelle gør, at frisk luft udefra suges ind i boligen, og "forurenet" luft indefra suges ud.
Eksempelvis er det trykforskelle drevet af vinden, der skaber ventilationen, når du laver gennemtræk ved at åbne vinduerne i 2 sider af boligen. Vinden skaber et overtryk på vindsiden og undertryk på læsiden af boligen, og det er disse trykforskelle, der gør, at luften bliver skiftet.
Trykforskellene gør luftskiftet så effektivt, at vinduerne måske kun behøver at være åbne 5-10 minutter for at få udskiftet den forurenede luft i boligen med frisk luft, når der er gang i blæsten.
Præcist hvor lang tid det tager, afhænger selvfølgelig også af, hvor meget vind der er på det pågældende tidspunkt. Hvis det er vindstille udenfor, vil det tage længere tid at skifte luften ud,
Har du kun et vindue åbent på den ene side af huset, vil det også tage længere tid at skifte luften ud, da luftskiftet ikke er hjulpet på vej af vinden, men derimod er drevet af temperaturforskellen mellem inde og ude. Hvis du effektivt skal ventilere ved hjælp af temperaturforskelle, kan du optimere ved hjælp af skorstenseffekten.
Den totale luftmængde, som strømmer gennem boligen, vil være afhængig af:
- Ventilationsåbningernes størrelse
- Højdeforskellen mellem vinduer og ventilationsåbninger
- Temperaturforskellen mellem ude- og indeluften
- Vindforhold
Hvordan virker skorstenseffekten?
Det er temperaturforskelle man udnytter, når man vil optimere den naturlige ventilation ved hjælp af skorstenseffekten. Varm luft har det med at søge opad, og når der bliver tilført kølig luft nedefra, vil ventilationen automatisk blive drevet af trykforskellen mellem oppe og nede.
Skorstenseffekten trin for trin
- Frisk luft tilføres gennem friskluftventiler i boligens ydervægge eller et åbent vindue eller en dør i stueplan.
- Når den kolde luft varmes op inde i boligen, stiger den til vejrs.
- Ovenlysvinduer, førstesalsvinduer eller ventilationsåbninger under taget/loftet fungerer som toppen af en skorsten, hvor luften vil stige op og ud.
- Der skabes luftcirkulation, som trækker luften op gennem boligen, så der bliver luftet ud, uden at man behøver at åbne vinduer og døre eller have et mekanisk ventilationsanlæg.
Eksempelvis kan du effektivt lufte ud, hvis du har et ovenlysvindue, førstesalsvindue eller en ventilationsåbning i eller nær taget. Her vil de termiske kræfter gøre, at den varme indeluft søger op og ud, når du lukker kold luft ind via et vindue eller en dør i stueplan.
Selvom der vil blive tilført kold luft, vil boligen hurtig blive varm igen, når du lukker vinduerne, da størsteparten af varmen i boligen er lagret i selve bygningens materialer og inventar og ikke i indeluften.
Naturlig ventilation i nybyggeri
Det er umuligt at bygge nye boliger, der ventileres udelukkende ved hjælp af naturlig ventilation, da det fx er et lovkrav at have en emhætte i køkkenet med afkast til det fri. Der vil derfor altid skulle være et minimum af mekanisk ventilation, når du bygger nyt.
Ifølge Bygningsreglementet er der intet til hinder for at opføre et nybygget hus, hvor ventilationen primært sker naturligt ved at luft tilføres via ventiler i ydervægge, suppleret med udluftning via vinduer, som så fjernes ved hjælp af aftræk i bad og køkken.
Det er lovpligtigt at installere emhætte i køkkenet. Foto: Torben Klint.
Med de gældende energikrav, er det dog stort set umuligt rent praktisk både at ventilere bygningen tilstrækkeligt og samtidig mindske energitabet, hvis det skal ske overvejende med naturlig ventilation. Her kan det være aktuelt at tænke i en hybridløsning, som fx varmegenvinding, der begrænser varmetabet fra bygningen om vinteren, mens udluftning helt eller delvist sker gennem vinduerne om sommeren.
Ud fra et bæredygtighedsperspektiv kan det give god mening at tænke i hybridløsninger, hvor den mekaniske ventilation bliver suppleret med naturlig ventilation, da mekanisk ventilation både bruger ressourcer til materialeforbrug samt efterfølgende bruger strøm til driften.
Bemærk, det er lovpligtigt, at den naturlige ventilation projekteres, så den forurenede luft fjernes gennem aftrækskanaler i køkken og baderum, mens den friske luft kommer ind gennem vinduer og friskluftventiler i opholdsrummene, så man slipper for mados og fugt i opholdsrummene.
Hvor meget skal du lufte ud i boligen?
Det særligt vigtigt at ventilere bade- og soveværelser. Foto: Velux
En del nybyggede boliger er udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som automatisk sørger for at holde et behageligt indeklima med et godt luftskifte. Her behøver du ikke selv at sørge for udluftning. Anderledes er det i huse, der ikke er udstyret med mekanisk ventilation.
I eksisterende huse er den mekaniske udsugning på badeværelset og i køkkenet på ingen måde nok til at sikre, at luften i boligen bliver udskiftet tilstrækkeligt ofte, så den vil skulle suppleres med en anden form for naturlig ventilation.
Bygningsreglementet stiller krav til, at luften skiftes ud en halv gang i timen. Men hvor stort det reelle behov for ventilation er, afhænger af flere forhold, bl.a. hvor mange mennesker der bor i boligen, hvor meget den bliver brugt og hvor stor den er. Jo flere mennesker og jo mindre plads, desto større er ventilationsbehovet. Og desto mere skal du lufte ud. Om sommeren kan det også være nødvendigt at lufte ud for at undgå overophedning.
Nogle boliger er udstyret med mere avancerede former for naturlige ventilationssystemer, fx vinduer, der selv åbner på bestemte tidspunkter af døgnet og laver gennemtræk i bygningen. Disse systemer styres typisk af censorer, der registrerer forskellige forhold såsom temperatur og luftens indhold af CO2.
Det kan virke som om, man fyrer for gråspurvene, når der luftes ud. Det gør man også i en vis grad, men det er luften, der udskiftes. Når en bolig opvarmes, anvendes en stor del af energien til også at opvarme de materialer, der er i boligen, gulve, indvendige vægge, møbler m.v. Denne varme forsvinder ikke ved kortvarig gennemtræk.
Desuden er fugtig luft mere energikrævende at opvarme end tør luft. Derudover bidrager de til et bedre indeklima generelt, da den naturlige ventilation automatisk bliver aktiveret, når behovet opstår.
Hvordan lufter du ud korrekt?
Det er vigtigt at lufte ud, også selvom det kan give et vist varmespild. Der er flere måder at gøre det på.
Bemærk. Hvis den naturlige ventilation skal fungere, må der ikke være lukkede døre, som bremser luftcirkulationen inde i boligen. Det betyder, at hvis dørene er lukkede, skal være huller, spalter eller andre åbninger i dørene, så luften kan komme igennem. Du kan også vælge at fjerne dørtræet, så luften kan strømme under dørene.
Udluftning gennem vinduer og døre
I mange boliger sker hovedparten af ventilationen ved at åbne døre og vinduer. Generelt anbefales det at lufte ud med gennemtræk tre gange dagligt i 5 til 10 minutter ad gangen. Det kan fx være om morgenen, om eftermiddagen når du kommer hjem fra arbejde og igen lige inden sengetid.
Du bør lufte ud på denne måde hele året, også når det er koldt eller vådt udenfor. På den kolde årstid er vi meget mere indendørs og forurener derfor luften endnu mere end om sommeren.
Det anbefales at lufte ud med gennemtræk tre gange dagligt. Foto: Tommy Verting.
Jo koldere det er udenfor, desto koldere er det også på de overflader, der vender mod det fri, hvis de ikke er godt isoleret.
Den fugtige varme luft kan kondensere på de lidt køligere overflader. Jo mere fugt der er i den varme luft, des større er sandsynligheden for skimmelsvamp. Og jo varmere luften er, des mere fugt kan den indeholde. Derfor er det vigtig at luften udskiftes for at undgå bl.a. skimmelsvampevækst.
Du spilder mindst mulig varme ved at lufte ud i et kort tidsrum med gennemtræk. Når det er meget koldt udenfor, kan du dog nøjes med at lufte ud lidt kortere tid ad gangen end normalt, så møbler og overflader ikke når at bliver kolde. Det skal stadig være en kraftig udluftning.
Derimod bør du ikke have et vindue stående på klem i mange timer. Det betyder nemlig, at boligens materialer og konstruktioner blive kølet ned, så det kræver meget energi at varme dem op igen. Desuden er der risiko for, at fugt fra indeluften sætter sig som kondens på de kolde overflader, så der netop opstå fugt- og skimmelproblemer som følge af ventilationen.
Ventilationsvindue
Tilbage i 1762 blev der til Vinterpaladset i Skt. Petersborg designet et vindue, russervinduet, som bestod af 2 lag glas. I den nederste del af vinduet blev der lukket kold luft ind udefra, luften steg så opad, fordi den blev varmet op af det varme indvendige glas, og blev så lukket ind i rummet i toppen af vinduet.
Denne metode er der over de seneste år blevet arbejdet på at optimere, og i dag er der flere producenter som har bud på russervinduet under navne som bl.a. ventilationsvinduet.
Ventilationsvinduet kan med fordel monteres i et hus, hvor udsugningen sker vha. en varmepumpe, der tager varmen fra luften og bruger den til at varme det varme brugsvand op med – en såkaldt brugsvandsvarmepumpe.
Udluftning gennem ventilationsåbninger
I nogle boliger kan det være en god idé at optimere den naturlige ventilation ved at forsyne boligen med én eller flere ventilationsventiler eller andre faste ventilationsåbninger.
Ventilationsåbningerne bør være udformet, så man kan lukke for dem. Som udgangspunkt er det meningen at de altid skal være åbne, men i særligt kolde og blæsende perioder kan de lukkes.
Ventilationsventiler kan etableres med relativt små indgreb i hjemmet. De bidrager alle til at få mere naturlig ventilation i boligen.
Forskellige typer af ventilationsventiler
Skydeventil
En smal, aflang ventil af metal med en masse sprækker eller huller, som kan åbnes, ved at man skyder et spjæld til side, så luften frit kan komme ind i rummet udefra. Den kan placeres i vindues- eller dørkarme eller i facaden. Luften afbøjes ikke.
Spalteventil
En smal, aflang ventil af hård plast eller metal, som man åbner ved at vippe eller dreje, så luften kan komme ind i rummet udefra. Spalteventiler er ofte placeret i vindues- eller dørkarmen . Luften afbøjes enten nedad eller opad.
Tallerkenventil
En rund ventil af metal eller plast. Den åbnes og lukkes med et snoretræk, et kædetræk eller en skruefunktion. Den placeres normalt i ydervæggen, hvis den skal bruges til at få udeluft ind i boligen. Luften afbøjes langs kanten parallelt med væggen. Hvis den bruges til at lede forurenet luft ud, sidder den i loftet, medmindre der er tale om et hus i flere etager, hvor den beskidte luft ikke kan ledes op over taget.
Klapventil
En firkantet ventil af metal eller plast med en fjederbelastet klap, som kan holdes åben i forskellige vinkler, alt efter hvor meget luft man ønsker at få ind. Den placeres enten i loftet, hvis den skal lede luft ud vha. skorstenseffekten eller i ydervæggen, hvis den skal lede udeluft ind. Luften afbøjes efter den vinkel, klappen står i.
Den dyreste af de fire modeller nævnt i boksen er tallerkenventilen, da der skal bores et hul i ydervæggen for at montere den. Installering af en ventil vil koste omkring 1.300-1.600 kr. inkl. moms (2022-priser). Til gengæld kan den fås med et filter, der sorterer pollen fra – og lydisoleret.
Det kan bl.a. være relevant at etablere ventilationsventiler i følgende situationer:
- I boliger med et særligt stort ventilationsbehov, fx hvor der bor mange mennesker på begrænset plads
- I tætte og velisolerede boliger eller boliger, der er blevet efterisoleret
- I badeværelser og køkkener (som supplement til mekanisk udsugning)
- I soveværelser
- I fugtige kældre
- I sommerhuse
Når ventilationsventilerne skal monteres, er det vigtigt at placere dem, så de ikke giver problemer med træk. Det er fx uhensigtsmæssigt at placere ventilationsåbninger, så luften suser lige forbi de steder, hvor man ofte opholder sig længere tid, fx lige ud for sofagruppen eller spisebordet. Det er nemlig oftest de steder, at træk vil give flest gener. Du lægger nemlig ekstra meget mærke til træk, når du sidder stille.
Du bør altid overholde de retningslinjer for monteringen, som producenten anbefaler.
Hvis der er ventilationsventiler i boligen, bør du ikke stoppe dem til eller lukke dem med tape, da det kan nedsætte luftskiftet i boligen for meget.
Tallerkenventil. Arkivfoto.
Spalteventil. Arkivfoto.
Hvilke fordele og ulemper har naturlig ventilation sammenlignet med mekanisk ventilation?
Fordele
- Naturlig ventilation er lydløs
- Den består af få, enkle og billige installationer, der ikke kræver teknisk kunnen at betjene
- Der skal ikke bruges el til at drive ventilationen, da den drives alene med naturens kræfter, dvs. med vind, tryk og temperatur, medmindre der er tale om vinduer, der ved hjælp af censorer automatisk åbner ved behov
- Den kræver næsten ingen vedligeholdelse og rengøring. Dog skal ventiler jævnligt ses efter, da de ikke må blive stoppet til med støv og skidt
Ulemper
- Det kan give problemer med træk og kulde, hvis ventilationsåbningerne er placeret uhensigtsmæssigt
- Naturlig ventilation kræver normalt, at du selv gør en aktiv indsats ved at lufte ud flere gange om dagen
- Der tabes varme ved udluftning og naturlig ventilation
- Den naturlige ventilation er afhængig af vejr og vindforhold
