Da Louise Ploug og Niels Holmgård flyttede ind i deres hus i Brønshøj i København i begyndelsen af 2016, var det ikke luftkvalitet, der stod øverst på dagsordenen. Flytningen foregik samtidig med et jobskifte, og med sig havde de deres to drenge, der på det tidspunkt var en tumling på knap to år og en halvanden måned gammel baby.
– Det var en rimelig hård tid, og til at starte med handlede hverdagen mest om at have små børn. Vi tænkte ikke så meget over indeklimaet i den periode, fortæller Louise Ploug, der til daglig arbejder som byplanlægger.
En farlig kombination
Vinduerne i villaen, som er opført i 1937, var utætte, så dem fik parret skiftet ud. De nye vinduer kunne sættes på klem med sikkerhedshasper, men det var alligevel ikke så ligetil at få luftet ud tre gange om dagen, som det anbefales, blandt andet fordi familiens soveværelser ligger på første sal, fortæller Louise Ploug:
– Vi prøvede, men det var svært, for vi skulle have meget åbne vinduer for at lave gennemtræk, og som små syntes drengene, at det var sjovt at kravle op i vindueskarmen på deres værelse og vinke til folk nede på vejen. Det var ikke en kombination, vi havde lyst til at gå fra, så når vi skulle lufte ud på første sal, var det noget med at åbne vinduerne, mens vi selv var deroppe og kunne holde øje. Det blev ikke så effektivt i længden.
Familien har stue og køkken-alrum i en åben planløsning i husets stueetage, og her oplevede de ikke problemer med luftkvaliteten, men på førstesalen kunne de godt fornemme, at den nok ikke var helt i top.
– Vi havde en fornemmelse af tung luft i soveværelserne, når vi vågnede om morgenen, selvom døren havde stået på klem, og på badeværelset var der fugtigt, når vi havde været i bad, selvom vi havde en almindelig fugtstyret ventilator kørende, fortæller Niels Holmgård, der er ingeniør.
Oplevelsen af tung luft havde Louise Ploug også, da hun i 2020 var hjemme under covid 19-pandemien og benyttede førstesalens tredje værelse som kontor, hvor hun sad hele dagen.
CO2-niveau langt over det anbefalede
– Så besluttede vi at gøre noget ved det. Vi købte en luftkvalitetsmåler for at finde ud af, hvor slemt det egentlig stod til. Vi målte med den i vores eget soveværelse, og i børneværelset, hvor børnene sov sammen, og i begge rum steg CO2-niveauet allerede i løbet af den første time til 1.500-2.000 ppm, siger Niels Holmgård.
Et CO2-niveau under 1.000 ppm betegnes af eksperter som godt og er det, der anbefales af Arbejdstilsynet, mens 1.000-2.000 ppm ses som tegn på et dårligt indeklima.
I maj 2020 fik familien derfor installeret et mekanisk ventilationsanlæg, der kunne sørge for udluftning i huset – en beslutning, de ikke har fortrudt.
– Vi er meget glade for det. Der er ikke længere kondens på badeværelsesvinduerne, vi har ikke længere fornemmelsen af tung luft i soveværelserne om morgenen, og måleren viser, at luftkvaliteten er fin og ren, selvom vi sover med lukkede vinduer og døre. CO2-niveauet når højst op på 8-900 ppm, selv når vi alle fire ender i samme seng, fortæller Niels Holmgård.
Ventilationsanlægget er placeret på husets loft, og luftindtaget sidder under tagudhænget.
– Vores bekymring gik på, om det ville støje, og hvor meget det ville fylde visuelt. Men det hele er mere eller mindre skjult, og vi hverken ser eller hører det i dagligdagen. Selv når vi er i bad, og det kører på næsten fuld styrke, kan vi stort set ikke høre det, siger Louise Ploug.
Kun installeret på førstesalen
Inde i huset har anlægget to udsugningsventiler – en på badeværelset og en i gangen – og tre indblæsningsventiler fordelt på førstesalens tre værelser.
– Fordi det er et gammelt hus fra 1937, havde det jo ikke plads til ventilationsskakter, teknik og så videre. Derfor har vi valgt at få installeret anlægget på loftet og boret ned gennem isoleringen til de værelser, vi kunne nå, og så lade vores store entré og hall stå for luftudskiftningen til stueetagen. Det fungerer fint, forklarer Niels Holmgård.
Ventilationsanlægget har ikke haft en målbar indflydelse på varmeregningen, fortæller parret. Vedligeholdelsen af det består i at skifte filter cirka hver tredje måned, når anlægget giver besked om det. Derudover er anlægget indstillet til automatisk at skrue op og ned afhængigt af luftfugtighed og temperatur, og det skifter selv mellem sommer- og vintertilstand.
– Vi behøver ikke længere lufte ud for at rense luften, for det klarer anlægget for os. Jeg synes især, man kan mærke, hvor effektivt det er, når det er koldere udenfor – så kan man ligefrem mærke, at luften, der kommer ind gennem anlægget, er frisk, siger Louise Ploug.
Til gengæld lykkes anlægget ikke med at køle luften tilstrækkeligt ned, når det er varmt i vejret, selvom det er indstillet til det. Især på førstesalen bliver det stadig meget varmt om sommeren, og så er familien nødt til at åbne vinduer og døre for at få gennemtræk.
– Anlægget forsøger at køle luften ned ved at trække varm luft ud og blæse køligere luft ind, og vi kan se på displayet, at det sker, men vi kan ikke mærke det. Der er det federe at få brisen ind ad vinduet. Brisen kan det ikke erstatte, siger Niels Holmgård.