Det er normalt entreprenøren der har ansvaret for både byggeri og materialer. Arkivfoto.
I forbindelse med ny-, om- eller tilbygninger vil der sædvanligvis blive leveret materialer, der i kortere eller længere tid opbevares på byggegrunden. Som regel vil materialerne blive indkøbt af den entreprenør, som står for byggeriet, men ofte vil du som bygherre også selv have indkøbt materialer til brug for entreprenøren, der ligeledes opbevares på grunden.
Der kan sommetider opstå tvivl om præcis, hvem der bærer ansvaret, hvis byggematerialer forsvinder fra byggepladsen eller bliver ødelagt. Og må entreprenøren fjerne allerede leverede byggematerialer, hvis han fx bliver sur på kunden? Forvirringen skyldes bl.a., at udbyderne af de såkaldte all-risk entrepriseforsikringer ofte reklamerer med, at forsikringerne også dækker tyveri fra byggepladsen.
Selvom du har tegnet en enterpriseforsikring, som også dækker tyveri fra byggepladsen, er det ikke dit ansvar som bygherre at sikre byggematerialerne mod tyveri. Det er nemlig normalt entreprenøren, som både bærer ansvaret for selve byggeriet frem til afleveringen, samt ansvaret for de materialer, der er leveret på byggepladsen. Det gælder både de materialer, entreprenøren selv har indkøbt, og de materialer entreprenøren har modtaget af dig som bygherre. Det skal understreges, at det ved lidt større byggerier er en rigtig god ide at tegne en entrepriseforsikring.
Hvem har ansvaret for byggematerialer ved tyveri og hærværk?
Hvis en eller flere entreprenører står for arbejdet, vil kontrakterne med disse ofte blive indgået i henhold til standardvilkårene AB-Forbruger eller ved større byggerier AB18, dvs. på en aftaleblanket, der rummer en henvisning til enten det ene eller det andet af de to regelsæt.
I begge disse standardvilkår gælder, at det er entreprenørens ansvar at levere alle materialer, der er nødvendige for at gøre det byggeri færdigt, som kontrakten omfatter. Ligeledes er det også entreprenørens ansvar, hvis materialer (eller dele af byggeriet) hændeligt ødelægges eller bortkommer, inden byggeriet er afleveret til dig som bygherre. Dette gælder også for de materialer, du evt. selv har indkøbt, når disse er modtaget af entreprenøren (AB 18 § 12, stk. 4 og AB-Forbruger § 22, stk. 1).
Materialer der ikke indgår i det byggeri som entreprenøren udfører, er bygherrens eget ansvar. Foto: Susie Frederiksen.
Også selvom aftalen er indgået uden henvisning til ovennævnte standardvilkår, er udgangspunktet efter gældende ret det samme: Det er entreprenørens eget ansvar at levere byggeriet i henhold til kontrakten, dvs. inklusive materialer. Det indebærer, at tyveri fra eller hærværk på byggepladsen som udgangspunkt er dig som bygherre uvedkommende medmindre du, eksempelvis ved skødesløshed, bærer et (med)ansvar for selve tyveriet.
Reglerne i AB 18 og AB-Forbruger vil kunne fraviges ved en konkret aftale mellem parterne - men det vil være meget usædvanligt ved aftale at pålægge bygherren ansvaret for leverede materialer.
Hvis der er leveret materialer til arbejder, der ikke er omfattet af kontrakten med entreprenøren, eksempelvis arbejder du har valgt at udføre som selvbyggeri, bærer entreprenøren dog ikke ansvaret herfor. Selvom der evt. er tale om materialer leveret af entreprenøren, er ansvaret for disse materialer dit ansvar som bygherre, når du har modtaget dem.
Som hovedregel kan du gå ud fra, at den, der er ansvarlig for selve byggeriet, også er ansvarlig for materialerne.
Hvornår kan det svare sig at tegne en all-risk forsikring?
Selvom det er entreprenøren, der bærer ansvaret for de materialer, der er leveret til byggepladsen, betyder det ikke, at det altid er ligegyldigt for dig som bygherre at tegne en all-risk forsikring - herunder også en forsikring, der dækker hærværk eller tyveri fra byggepladsen.
Hvis der bliver leveret materialer af stor værdi på pladsen, og hvis der er tale om en mindre robust entreprenør, som ikke selv er forsikret mod tyveri og hærværk, kan det være nødvendigt for dig som bygherre selv at dække denne risiko via en all-risk forsikring. I så fald bør det indgå i kontrakten med entreprenøren, at du bærer forsikringsansvaret, men at entreprenøren i tilfælde af skade dækker en evt. selvrisiko.
Der kan herudover være andre grunde for dig som bygherre til at tegne en all-risk forsikring. Det gælder fx:
- Hvis en del af arbejdet udføres af dig som bygherre som selvbyggeri.
- Hvis arbejdet rummer en særlig risiko for skader på den eksisterende bygning eller skader på nærliggende bebyggelse (eksempelvis udgravningsskader).
- Hvis der er mange aktører involveret, og der er en risiko for vanskeligheder med at placere ansvaret for eventuelle fejl.
- I situationer, hvor entreprenøren har gjort alt, hvad man kan forvente, han skulle for at sikre materialer og konstruktioner, og skaden alligevel sker, vil entrepriseforsikringen træde til.
Beslutningen om tegning af en all-risk forsikring bør dog altid være genstand for en konkret afvejning, og beslutningen bør du træffe, inden du indhenter tilbud fra entreprenøren. En all-risk forsikring tegnet og betalt af dig som bygherre reducerer nemlig entreprenørens egen risiko (eksempelvis for tyveri), hvilket bør afspejles i det tilbud, der afgives af entreprenøren.
Hvad sker der, hvis entreprenøren går konkurs?
Ifølge § 12, stk. 4 i AB 18, og af § 16, stk. 2 i AB-Forbruger, må materialer ikke leveres med ejendomsforbehold og materialer, der leveres på byggepladsen, tilhører bygherren.
Et ejendomsforbehold vil sige, at sælgeren forbeholder sig ejendomsret over det solgte eller ret til at tage det solgte tilbage, indtil køberen helt eller delvist har betalt købesummen.
De nævnte bestemmelser i AB 18 og AB-Forbruger indebærer basalt set, at entreprenørens eventuelle konkurs ikke påvirker det arbejde, der allerede er udført, og de materialer, der allerede er leveret på byggepladsen. Rent praktisk betyder det, at kuratoren i konkursboet vil ikke være berettiget til at "hente" disse materialer.
Det betyder til gengæld, at for eksempel vinduer, som entreprenøren ofte vil have forudbetaling for ved bestilling, ikke tilhører dig som bygherre, før de er leveret.
Går entreprenøren konkurs, inden vinduerne er leveret, har du ikke krav på dem, selv om du har betalt en del af deres pris. Derfor skal du grundigt overveje, om du vil betale for noget, før det er leveret på pladsen.
Hvis entrprenøren går konkurs, tilhører de leverede materialer bygherren. Arkivfoto.
Entreprenørens kreditorer vil heller ikke eksempelvis kunne gøre udlæg i et udført (men ikke afleveret) byggearbejde, eller i materialer der er leveret, men endnu ikke indføjet i byggeriet.
Selv hvis entreprisekontrakten ikke rummer en henvisning til AB 18 eller AB-Forbruger, og selvom materialerne er leveret af en uafhængig materialeleverandør, vil udgangspunktet normalt være det samme - dvs. at materialer, der er leveret på pladsen, tilhører dig som bygherre. Uanset at ejerskabet ligger hos dig som bygherre, ligger pligten til at holde byggematerialerne forsikret og beskyttet mod tyveri imidlertid stadig hos entreprenøren, som beskrevet ovenfor.
Hvis entreprenøren går konkurs, kan konkursboet vælge at træde ind i aftalen og selv færdiggøre byggeriet, men det sker dog kun i sjældne tilfælde. Du har som bygherre ret til at beholde det delvis færdiggjorte byggeri og de leverede materialer.
I forbindelse med konkursen vil der, hvis boet ikke indtræder i aftalen, skulle foretages en økonomisk opgørelse. Boet vil på den ene side have ret til at modtage betaling svarende til værdien af det, der er udført og leveret (herunder materialer), mens bygherren på den anden side vil have et krav mod boet for de eventuelle merudgifter, bygherren får som følge af konkursen. Det vil typisk være merudgifterne ved at skulle indgå aftale med en ny entreprenør omkring færdiggørelsen af byggeriet.
Bygherrens nettokrav mod boet er et såkaldt simpelt krav - og en entreprenørkonkurs vil derfor ofte være både dyr og besværlig for bygherren, også selvom bygherren efter de nævnte bestemmelser er sikret ejerskabet til de leverede arbejder og materialer.
