Udluftning er en af de metoder, som ofte kan nedbringe lave radonniveauer. Foto: Torben Klint
Du mærker det ikke, men i alle boliger findes større eller mindre mængder af radon.
Radon er en radioaktiv og kræftfremkaldende gasart, som siver op i din bolig fra jorden. Temperaturforskelle mellem ude- og indeklima skaber et lavere tryk indendørs, som får radonholdig luft til at sive op gennem sprækker og utætheder i konstruktioner mod jorden.
Derfor er det en god idé, at du tjekker radonniveauet i din bolig. En radontest koster typisk 500- 1.300 kroner. Uanset, om du har fået målt eller ej, er der en række gode råd for at mindske mængden af radon i dit hjem.
Hvis du har fået konstateret en høj mængde af radon, bør du dog overveje at søge rådgivning for at se, om du skal have installeret et radonsug eller en radonmembran, som er blandt de mere effektive løsninger på et radonproblem. Disse løsninger er bekostelige, men der findes også en række lette tiltag, der ikke nødvendigvis koster en formue.
Myndighederne anbefaler:
Myndighederne i Danmark har fastsat en vejledende referenceværdi for mængden af radon i indeluften til 100 Bq/m3 (becquerel per kubikmeter). Værdien er fastsat ud fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefaling.
Den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse ligger på 77 Bq/m3, mens den for flerfamiliehuse, fx etageejendomme ligger på 18 Bq/m3.
Ligger niveauet i boligen over 100 Bq/m3 indeluft, anbefaler myndighederne, at der iværksættes enkle og billige foranstaltninger med henblik på at reducere niveauet. Overstiger niveauet 200 Bq/m3, anbefales der mere effektive foranstaltninger.
- Har du synlige revner i eksempelvis dit kældergulv eller i kældervægge af beton, kan du forsøge at tætne dem. Sørg for at revnerne er i bero, inden du tætner. Anvend en lufttæt fuge i bunden af revnen og afslut med en tradition fuge, eksempelvis en mørtelfuge. Få eventuelt en fagmand til at udføre opgaven, hvis du ikke selv har erfaring med udbedring af revner i beton.
- Har du kælder eller krybekælder, er det vigtigt, at døren eller lemmen dertil er lufttæt. Det er ikke nok, at døren er lukket. Du kan tætne døren eller lemmen ved at lægge en tætningsliste i døråbningen mellem karmen og døren. Er adgangsvejens dørkarme synligt utætte, kan du tætne dem ved at sprøjte ekspanderende skum ind i karmene, kradse ud og afslutningsvist lægge en lufttæt og elastisk fuge ovenpå.
- Sørg også for at tætne din loftslem. Ved at tætne loftslemmen kan du mindske mængden af radon, der trækkes op i boligen pga. undertryk.
- Har du mange revner i et betongulv mod jord i eksempelvis kælderen, kan det være for stor en opgave at tætne dem alle sammen. Her kan en overfladebehandling med epoxy-cementmørtel og epoxymaling være en mulighed, ligesom du også kan overveje at få lagt et helt nyt gulv. I begge tilfælde anbefales det at søge rådgivning hos en fagmand, inden du begynder at tætne, så du undgår at få fugtproblemer senerehen. Der findes også andre muligheder for tætning af større arealer, eksempelvis forskellige typer smøre- og plastmembraner.
- Har du krybekælder, så sørg for, at den er tilstrækkeligt ventileret. Du bør sikre dig, at luftindtagene ikke er tilstoppede, så frisk luft uhindret kan passere. På den måde bliver hulrummet ventileret. Luftindtagene skal udstyres med gitter for at holde eventuelle skadedyr væk.
- Tjek alle friskluftventiler – både spalteventiler i vinduer samt luftindtag i ydervægge. Sørg for, at de ikke er tilstoppede, men at de er rengjort for støv og er åbne.
- Har du elastiske fuger i konstruktioner mod jorden, skal du tjekke, om de skal skiftes ud. Elastisk fugemasse har en levetid på ca. 3-5 år. Særlig vigtigt er det at tjekke fuger i forbindelse med rørgennemføringer. Utætheder ved rørgennemføringer er nemlig ofte kilden til, at radon kan trænge ind. Disse kan med fordel tætnes med en elastisk fugemasse, der er egnet til formålet. Der findes også alternativer, eksempelvis præfabrikerede gummimuffer, som slutter tæt om rørene, og som kan støbes ind i betonen.
- Har du et mekanisk ventilationsanlæg, skal du være ekstra opmærksom på, at det er indstillet korrekt. Hvis luftskiftet er for ringe, kan mængden af radon stige. Omvendt kan et for højt luftskifte også medvirke til en øget koncentration af radon. Det skyldes, at du ved at skrue op for ventilationsanlægget risikerer at skabe et lavere tryk indendørs, hvilket kan have den uheldige virkning, at der bliver suget endnu mere radonholdig jordluft op i din bolig.
