Myg er for mange en stor gene i deres have. Der er normalt flest myg omkring maj og juni, og de kan lægge en dæmper på de fleste havefester eller aftener på altanen.

Men selvom det for mange danskere er et irriterende dyr, skal vi være glade for, at de ikke videregiver malaria som i andre lande. Danske myg er derfor forholdsvis uskadelige, men generende.

Herunder har vi samlet 7 klassiske myter om myg. 

    1. Hvor højt kan myg flyve?

      Myg flyver ikke hverken hurtigt eller højt. En myte siger, at myg ikke kan flyve højere end 1. sal, men en myg kan uden besvær flyve op til 10. sal og også højere – op til 40 meter.

      Hvor højt en myg flyver, afhænger af vejr og vind. Hvis det blæser, er koldt og/eller regner, holder myggen sig tættere på jorden, end hvis det er varmt og vindstille.
    2. Er der myg om vinteren?

      De fleste voksne myg lever omkring fire uger og dør af kulde, når vinteren kommer. Men lykkes det en myg at finde ly for vinterens kulde, fx på lofter, i udhuse eller hule træer, kan den godt overleve vinteren, hvor den går i en slags dvale. Om foråret kan den så begynde at suge blod – hvis den altså er en hunmyg, da det kun er hunnerne, der suger blod fra dyr og mennesker.

      Det er typisk enten den lille husmyg (Culex pipiens) eller den store husmyg (Culiseta annulata), du kan møde indendørs om vinteren – i modsætning til fx forskellige arter af skovmyg (Aedes), der overvintrer som æg og derfor normalt dør, når vinteren kommer, og som er dem, de fleste mennesker bliver plaget af om sommeren.

      Hvis hun-husmyggen bliver forstyrret i sit vinterhi, vil den tit forsøge at suge blod.
    3. Hvilken blodtype kan myg bedst lide?

      Blodtypen har generelt ingen betydning for, hvem myg foretrækker at suge blod fra. Et japansk forsøg fra 2004 tyder dog på, at blodtype O kan være mere populær blandt myggene end A og B.

      Men sikkert er det, at myg tiltrækkes af menneskers kropslugt, varme og udåndingsluft. Jo mere du sveder, jo større risiko har du for at få myggestik. En myg kan lugte et menneske på 50 meters afstand.

      Så myg stikker faktisk nogle typer mennesker mere end andre – og du kan ikke gøre noget ved det, udover at tage mere tøj på, bruge myggebalsam og undgå fugtige og skyggefulde steder, hvor myggene typisk opholder sig.

    Fakta om myg

    Myg er et insekt, hvoraf nogle typer stikker mennesker. Myg findes især i tropiske, fugtige og skyggefulde områder, men også i Danmark i sommerhalvåret. Det er hunmyggen, der stikker mennesker, og den gør det for at få protein til at lave æg.

    Der findes cirka 30 forskellige arter af stikmyg i Danmark. Det er skovmyggen, der udgør den største plage. I Danmark findes der også de såkaldte husmyg, der overvintrer indendørs i kølige, fugtige og helst uforstyrrede lokaler. Typisk finder man husmyggene under loftet i kældre eller udhuse. Hvis husmyggene bliver forstyrret i sin overvintring, kan den stikke – derfor kan man også risikere at få myggestik om vinteren.

    Når myggen stikker, gennemtrænger den huden med sin snabel og sprøjter et kemisk stof ind. Stoffet forhindrer blodet i at størkne, så myggen nu uforstyrret kan suge blod. Det er også dette stof, der hos nogle kan give en allergisk reaktion i området omkring stikket i form af kløe og hævelse.

    1. Hvor ofte stikker myg?

      En hunmyg suger typisk blod omkring solnedgang eller i de tidlige morgentimer, når luften er mest stille og fugtig.

      En myg kan godt stikke flere gange lige efter hinanden, hvis myggen bliver forstyrret og derfor ikke får suget tilstrækkeligt med blod, så den efterfølgende har nok protein til at udvikle og lægge sine æg (ofte i små vandhuller eller vandfyldte baljer, tønder og lignende).

      En hunmyg lægger 50 til 200 æg på et blodmåltid, og nogle kan nå at suge blod mere end en gang pr. sæson.
    2. Skal du lade myggen stikke færdig?

      Når en myg stikker, sprøjter den et stof ind i huden for at undgå, at blodet størkner. Det er dette stof, der får det til at klø, fordi det skaber en slags immunreaktion i dit blod. Det er en skrøne, at myggen suger noget af dette stof ud, hvis den får lov at stikke færdig. Derfor har det ingen betydning, om du klasker myggen, mens den stikker eller ej.
    3. Hvilken gavn gør myg?

      Selvom myg er føde for andre dyr, myggelarver især for fisk og voksne myg især for edderkopper og fugle, så mener nogle eksperter, at vi sagtens kan undvære myggene, da de gør mere skade end gavn – især malariamyg, der er skyld i 1,5-2,7 millioner dødsfald om året.

      Andre eksperter mener, at hvis det var muligt at udrydde myggene, ville mange økosystemer ændre sig helt uforudsigeligt.
    4. Hvordan dør myg?

      Voksne myg kan leve i op til seks måneder, men det sker sjældent. Hannerne lever meget kortere end hunnerne.

      I Danmark dør de fleste myg, fordi de bliver spist af andre dyr, som fx fugle, guldsmede, rovfluer og edderkopper. De kan også dø af alderdom, sygdomme (bakterier, svampe, virus), kraftig regn, og blæst kan blæse dem hen på steder, hvor de ikke overlever, fx ud over en sø.