Fluer – sådan holder du dem væk fra boligen

Fluer (Brachycera) er insekter og udgør en undergruppe inden for gruppen ’tovinger’, som har talrige familier. Til sammenligning har bier fire vinger.

Fluer har ligesom den anden gruppe af tovinger, myg, normalt kun to vinger, idet bagvingerne er omdannet til svingkøller. Nogle fluer har kun rudimentære forvinger (fx lusefluer) eller slet ingen vinger (fx flagermusefluer). 

Fluer kendes fra myg ved at være kraftigere og have korte, tykke følehorn med højst fem led.

Fluer kan være til store irritation – men de er også nyttedyr. Læs her i artiklen, hvad der kendetegner fluer, hvordan de kan se ud, og – måske vigtigste af alt – hvordan du bekæmper diverse typer af fluer.

Hvor mange fluearter er der?

Der findes mange arter af fluer. Alene i Danmark er der registreret omkring 3.000 forskellige arter, og på verdensplan er der navngivet over 100.000 arter. Der opdages hele tiden nye arter, især i troperne, og der findes sikkert helt op mod en million forskellige fluearter.

De mest almindelige fluearter i danske hjem er stuefluen (Musca domestica), den lille stueflue (Fannia canicularis) og den blå spyflue (Calliphora vomitoria) – som dog er mindre hyppig end de to stuefluearter. 

Stuefluer foretrækker at lægge æg i gødning fra især svin, kalve og heste samt i møddinger. Spyfluen adskiller sig ved at lægge æg på døde dyr. I hjemmet kan fluer også lægge æg i køkkenaffald, afløb eller døde plantedele. Udviklingen fra æg til voksne fluer tager i løbet af de varme sommermåneder minimum to uger, mens det om foråret og efteråret tager længere tid.

Hvor længe lever fluer, og hvordan dør de?

Stuefluen lever normalt kun ca. to uger, hvor den både skal nå at finde en mage, parre sig og for hunnens vedkommende også lægge æg. Spyfluer kan blive omkring en måned gamle, mens bananfluer sjældent lever mere end omkring en uge efter udklækningen.

En enkelt stueflue-hun kan lægge omkring 1.000 æg i sit to uger lange liv, mens en bananflue ’kun’ lægger 200 æg i sit tilsvarende kortere liv.

Flueudklækning foregår normalt fra maj til september. Men nogle fluer kan også overvintre indendørs som voksne, og de vækkes ind imellem i vintersæsonen. Det er typisk klyngefluer, der overvintrer indendørs, men også stuefluen og den lille stueflue.

Fluers larver er blege, blinde og benløse, og kaldes også maddiker.

Hvis fluer ikke dør af alder, dør de som ofre for deres naturlige fjender som bl.a. er edderkopper, rovfluer, fugle og mennesker. Men mange fluer mister også livet på grund af flueskimmelsvampen, som vokser inden i fluen og langsomt tager livet af den.

Hvis du er plaget af fluer indenfor, kan du sætte et fintmasket insektnet for vinduer og evt. døre. Du kan også lokke fluerne med lysfælder, som tiltrækker fluerne med lys. Her sætter de sig fast på klæbepapir eller bliver slået ihjel af et lille elektrisk stød.

Fluer vil typisk ikke lægge æg indendørs, men den lille stueflue kan dog godt finde på at lægge æg i fugtigt organisk materiale – fx i køkkenaffald, et afløb eller i bunden af bure til små kæledyr. Derfor er det vigtigt, at du ofte gør rent især i køkkenet, evt. får renset dit afløb, eller med en presenning får tildækket din kompostbunke, hvis du har en sådan.

Da fluer gerne vil sætte sig på ting, der hænger fra loftet, fx lampeledninger, kan du hænge en fluefælde med klisterpapir op i loftet. Den slags fælder kan du også få med en giftig sukkerblanding, som slår fluerne ihjel.

Du kan også bruge fluespray med gift, som er godkendt til beboelse, men vær opmærksom på, om du skal tage særlige forholdsregler omkring børn og madvarer. Fluegift er såkaldte biocidmidler, som skal være godkendt af Miljøstyrelsen.

Du kan også forsøge at tiltrække fugle ved at sætte nogle fuglekasser op. Et musvitpar spiser fx 40.000 insekter per kuld, de sætter i verden.

Hvis din flueplage stammer fra en nærliggende minkfarm, rideskole, et landbrug eller hønseri, kan generne måske først mindskes, når de ansvarlige bekæmper flueproblemet.

Hvis du vil undgå bananfluer (Drosophila), skal du først og fremmest fjerne de ting fra din bolig, som bananfluerne kan lide – bl.a.: 

• Gærende frugt eller grøntsager, frugtskræl og frugtrester.
• Flasker, glas eller kartoner med sjatter af vin, øl, mælk og eddike.
• Flasker med rester af ketchup.
• Glas med rester af marmelade, rødbeder, asier og syltede agurker.

Luk også dine udendørs affalds- og kompostbeholdere til, da bananfluerne gerne yngler her om sommeren. Indenfor skal du tømme og rengøre din affaldsbeholder jævnligt.

Du kan desuden bekæmpe bananfluerne indendørs med en eddikefælde eller en insektspray mod flyvende insekter.

De insekter, der kan flyve op fra dine potteplanter, når du vander dem, ligner bananfluer, men er en slags myg, som kaldes sørgemyg.

Sørgemyg gør ingen skade, og de kan ikke stikke, men de trives rigtig godt i overvandede planter, der får lov at stå og soppe med vand i underskålen. 

Hvis du har sørgemyg og ikke ønsker at bruge insektbekæmpelsesmidler, kan du prøve at lade planterne tørre ud i en kort periode.

Hvorfor sætter fluer sig på mennesker?

Fluer bliver tiltrukket af mennesker af flere årsager:

• Fluer kan godt lide den væde, mineraler og det salt, der er i vores sved. Jo mere vi sveder, jo mere tiltrækker vi fluerne.
• Fluer prøver at finde forhøjninger og andre markører i ’landskabet’ – herunder mennesker, som også tiltrækker fluerne ved deres varmeudstråling.

Når fluer nogen gange opleves meget intimiderende, er det, fordi de går efter de mest væskefyldte områder på kroppen – fx spyttet i mundvigene og fugtigheden i øjenkrogene.

Mange voksne fluer gør stor nytte som føde for andre dyr som edderkopper, fugle, firben og frøer. Fluelarver spiller en meget stor rolle ved nedbrydningen af dødt plante- og dyremateriale. De kan derfor være med til at omdanne gødning til pottemuld.

Spyfluers forkærlighed for ådsler er netop med til at nedbryde døde dyr, så de kommer af vejen og kan ’genbruges’ af planterne.  

Er fluer farlige?

Hus- og spyfluer er farlige på den måde, at de er bærere af sygdomme, fx parasitter og bakterier, som de kan sprede, når de sætter sig på madvarer, og som de har bragt videre fra deres kontakt med fx affald, afføring og ådsler.

Faktisk kan fluer sprede så farlige sygdomme som kolera, tyfus, dysenteri, byldepest, spedalskhed, meningitis, difteri og skarlagensfeber. Men de fleste af disse sygdomme er heldigvis stort set fraværende i Danmark. Man kan dog risikere, at fluer kan overføre tarmsygdomme via bakterier som Salmonella og Campylobacter.

De fluer, der suger blod, kan også videreføre sygdomme. Men i Danmark er det umiddelbart mest dyr, der er udsat for de blodsugende fluer (fx klæger og stikfluer), så derfor er fluer i Danmark ikke er så truende en sygdomsspreder som andre steder i verden.