1. Paradisæble
Paradisæble. Fotos: Rasmus Bjørnholdt Sørensen
Latinsk navn: Malus baccata, Malus sieboldii og flere Malus-hybrider
Type: Løvfældende frugttræ
Hjemmehørende: Nej
Maks. højde: Typisk 3-6 meter – afhængigt af art, sort og grundstamme
Trives i: Sol/halvskygge
Kendetegn:
Et paradisæbletræ er ideelt til haver, hvor pladsen er trang. Der findes hundredvis af sorter af paradisæble, og ligesom andre frugttræer kan det være podet på forskellige stammer, som er med til at afgøre træets potentielle størrelse.
Træet blomstrer om foråret med et smukt væld af blomster, der kan variere i alle nuancer mellem kridhvid og dyb pink/lilla. I efteråret får det små æbler, som kan variere fra gulhvide og orange til røde eller grønne. Afhængigt af sort er æblerne ca. 1-5 cm i diameter.
Det kan du bruge træet til:
Paradisæble er meget velegnet som prydtræ, da det typisk bliver kompakt og har en flot blomstring. De små æbler er intense og ofte sure, og ikke alle sorter egner sig som spiseæbler. De kan dog sagtens bruges til fx æblegelé eller most. Fugle er også glade for de små frugter. Paradisæble kan ligesom andre æbletræer espalieres.
Paradisæble – blomster
Da variationen mellem sorterne er stor, er det en god idé at sætte dig godt ind i, hvilken sort der er bedst til din have.
Beskæring:
Ligesom andre frugttræer kan paradisæble beskæres efter behov, og det er nemt at forme. På grund af sin størrelse bør det ikke beskæres så kraftigt som større frugttræer.
2. Sydbøg
Sydbøg
Latinsk navn: Nothofagus antarctica
Type: Løvfældende træ
Hjemmehørende: Nej
Højde efter 20 år: 4-5 meter
Maks. højde: 8-10 meter
Trives i: Sol/halvskygge
Kendetegn:
Et lidt atypisk træ med en åben, uregelmæssig og luftig krone og en eller flere bugtede, ofte hældende stammer, der tilsammen giver en fin, skulpturel form. Sydbøgen stammer fra Sydamerika – deraf navnet – og er i familie med den almindelige bøg, vi kender herhjemmefra, selvom det kan være svært at få øje på.
Bladene er små, ca. 3 cm lange, ovale og dybgrønne og bliver gule i efteråret. Nulrer du et nyudsprunget blad, dufter det krydret og lidt af kanel. Barken er mørk gråbrun med dybe, lyse revner.
Træet er slankt i ungdomsfasen og bliver mere kroget med alderen. Karakteren træder først rigtigt frem, når træet har en vis alder, og det kan anbefales at plante så stort et træ som muligt. Det kræver mere pleje, men du får mere ud af det fra starten. Det er vigtigt, at en sydbøg står i læ og beskyttet, fordi bladene er så små.
Sydbøg – stamme og blade
Det kan du bruge træet til:
Træet egner sig godt som prydtræ. Da kronen er let og luftig, kan solstrålerne trænge igennem, så buske og stauder kan vokse nedenunder. Det er ikke robust nok til, at du kan hænge en gynge eller hængekøje i det.
Beskæring:
En sydbøg tåler let beskæring, men det kan ødelægge træets særlige form og vækst.
3. Engriflet hvidtjørn
Engriflet hvidtjørn
Latinsk navn: Crataegus monogyna
Type: Løvfældende træ
Hjemmehørende: Ja
Højde efter 20 år: 6 meter
Maks. højde: 5-8 meter
Trives i: Sol/halvskygge
Kendetegn:
Et lille træ – eller en meget stor busk – ofte med flere stammer og en bred og typisk meget tætfiltret krone.
Blomstrer rigt i foråret med hvide blomster, der har en lidt tung duft. I efteråret sætter det masser af røde bær. Vær opmærksom på de spidse torne, der bliver ca. 2,5 cm lange.
Det kan du bruge træet til:
Engriflet hvidtjørn er et smukt træ, men har samtidig et vildt udtryk, og du kan ikke helt vide, hvordan det udvikler sig. Det kan fx dele sig i flere stammer, eller det kan læne sig til en side.
Engriflet hvidtjørn – blomster og blade
Træet fungerer især godt til at skabe læ i haven eller skærme for indblik – ligesom bøgen kan det klippes og bruges som hækplante.
Fugle er meget glade for engriflet hvidtjørn, hvor de både kan tage for sig af de mange bær og bygge rede. Træet er også godt for biodiversiteten i foråret, når det blomstrer, da det er hjemmehørende og derfor tiltrækker bier og forskellige insekter.
Beskæring:
Engriflet hvidtjørn tåler fint beskæring, men behøver det normalt ikke.
Hjemmehørende træer og biodiversitet
Når en træart kaldes hjemmehørende, er der tale om en art, der er indvandret naturligt til landet uden menneskers hjælp. De hjemmehørende arter har gennem århundreder tilpasset sig det danske klima og de jordbundsforhold, vi har i landet.
Hjemmehørende arter har langt større betydning for biodiversiteten end indførte arter, fordi der er mange insekter og organismer, som er tilpasset de hjemmehørende arter og derfor kun kan bruge dem som levesteder og til at finde føde.
Omkring 70-80 arter af træer og buske kan kaldes hjemmehørende i Danmark.
4. Almindelig røn
Almindelig røn
Latinsk navn: Sorbus aucuparia
Type: Løvfældende træ
Hjemmehørende: Ja
Højde efter 20 år: 10-15 meter
Maks. højde: 15 meter
Trives i: Sol/halvskygge
Kendetegn:
Et hårdført træ, der kan trives både i vind, kulde og dårlig jord. Ofte har træet flere stammer, som forgrener sig ligesom en busk. Bladene på almindelig røn er finnede, dvs. at et enkelt blad består af flere småblade.
Om foråret blomstrer træet med hvide blomster i store skærme, og i løbet af efteråret modnes de orangerøde bær, der sidder i klaser og bliver siddende, efter at bladene er faldet af.
Det kan du bruge træet til:
Det lille træ er et fint prydtræ, men kan også bruges til læhegn, da det tåler meget.
Almindelig røn – blade og blomster
Bærrene er rige på C- og A-vitamin og kan bruges til rønnebærgelé. De er ikke sure, som ræven siger i det gamle ordsprog, men derimod bitre.
Almindelig røn er hjemmehørende, og både blomster og bær er værdifulde for biodiversiteten. Bærrene er populære hos bl.a. solsorte og drosselfugle.
Beskæring:
Almindelig røn tåler beskæring, men det er ofte ikke nødvendigt, da træet har en naturlig begrænset vækst.
5. Navr
Navr
Latinsk navn: Acer campestre
Type: Løvfældende træ
Hjemmehørende: Ja
Højde efter 20 år: 10-15 meter
Maks. højde: 20 meter
Trives i: Sol/halvskygge
Kendetegn:
Et lille træ med kuppelformet krone med tæt forgrening. Stammen deler sig ofte i flere nede fra jordoverfladen, og barken er som ung lysebrun med uregelmæssige, lodrette fuger. Senere bliver den brunlig og korkagtig, nogle gange med såkaldte korkvinger.
Bladene er håndfligede ligesom på mange andre træer i ahornfamilien, men forholdsvis små. Ved løvspring er de svagt rosa, senere bliver de matgrønne, og i efteråret får de en guldgul høstfarve. Sent i efteråret modnes træets frugter, der består af to sammenhængende flade nødder med vinger – ofte kaldet helikoptere.
Det kan du bruge træet til:
Navr er et godt havetræ, da det ikke bliver så stort som mange andre i ahornfamilien. Du kan hænge en fuglekasse op i det, men det er sjældent kraftigt nok til en gynge.
Navr – bark og gren
Arten egner sig godt som hækplante og tåler kraftig beskæring. Især som hæk er der i tørre somre risiko for, at navr får meldug – en svamp, der ligger som en sølvgrå overflade på bladene. Det er dog ikke noget, der ødelægger planten. Som hjemmehørende træ bidrager navr positivt til biodiversiteten i haven.
Beskæring:
Navr tåler fint beskæring, men det er ofte unødvendigt, hvis den står som træ. Navr kan også fint tåle at blive klippet som hæk.
